AaB
Virksomhedsprofil

AaB

Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst

CVR: 10998530

AaB: Hele Nordjyllands hold - siden 1885.

AaB A/S er en nordjysk virksomhed noteret på Fondsbørsen med hovedfokus på at drive forretning i oplevelses- og underholdningsindustrien. Den primære aktivitet er professionel fodbold. AaB's daglige drift varetages fra Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst, mens samtlige hjemmekampe i fodbold afvikles på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej 9. 9000 Aalborg. AaB Konference har også adresse på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg. AaB's mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag. AaB´s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Vi har en drøm om at vinde en pokal igen.

Det kræver hårdt arbejde og vedholdenhed, for sådan har vilkårene altid været i Nordjylland. Her får vi ikke noget forærende: Jorden er sandet og forblæst. Havet er vildt og farligt. Her er langt til alfarvej og magtens centrum. Og her skilter vi normalt ikke med vores ambitioner, resultater og begejstring.

Alligevel lykkes det os somme tider at nå hele vejen til toppen. Alligevel sætter vi markante aftryk i dansk fodboldhistorie og danske fodboldhjerter. Fordi vi gør os umage. Fordi vi er passionerede om AaB og parate til at gøre noget ekstra. Fordi vi rykker sammen og styrker hinanden i modgang og medgang. Og fordi vi har AaB i hjertet.

AaB vil altid have en kerne af nordjyske drenge på holdet, for vi er Hele Nordjyllands Hold med historie og forankring i Aalborg og samarbejdsklubber ude omkring. Derfor bærer vi også en del af ansvaret for livet i Nordjylland, hvor humøret og stoltheden bliver påvirket af, hvordan vi agerer.

Ledige stillinger hos AaB

Se de ledige stillinger lige her

Artikler om AaB

Kontakt

AaB
Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst

Telefon: 96355900
Mail: aab@aab-as.dk

Find information om andre virksomheder

Se alle nordjyske virksomheder