Aalborg Kommune
Virksomhedsprofil

Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

CVR: 29189420

Nordjyllands hovedstad

Aalborg Kommune er en med 219.487 indbyggere Danmarks tredjestørste kommune målt på indbyggertal og sjettestørste målt på areal. 

Aalborg Kommune rummer mange spændende skove, naturområder, byparker og grønne områder, hvor der er mulighed for at nyde naturen tæt på.

Kulturlivet er fortællingen om det nye Aalborg

Gennem de seneste 20 år er Aalborgs kulturliv blevet styrket og er nu en vigtig del af byens og kommunens identitet som en regional hovedstad og lille storby. Kunst- og kulturliv har rigtig stor betydning for den fortsatte udvikling af Aalborg. Det er området der både har potentialet til at sætte Aalborg på Danmarks- og verdenskortet og gøre kommunen endnu bedre at bo i. Når man spørger borgerne, er kulturlivet faktisk det absolut vigtigste element i forhold til at gøre Aalborg til en god by og kommune at leve i. De fleste borgere er begejstrede for kulturlivet. Både unge og ældre er begejstrede – dog særligt de ældre. Vi vil med denne politik gøre hvad vi kan, for at få de unge mere med.

Aalborg Kommune er i vækst – befolkningsmæssigt, økonomisk og kulturelt. Kulturlivet er afgørende nødvendigt for erhvervslivets evne til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Det er både dokumenteret i analyser, og er noget erhvervslivet selv fortæller os.

Aalborg Kommunes grundfortælling 

Hvert år vokser Aalborg Kommune med flere end 1.000 nye indbyggere. Mennesker, der ønsker at bo i en mangfoldig kommune, som har alt, uden at have for meget. Der ønsker at blive en del af et rummeligt og handlekraftigt fællesskab, som har skabt en markant udvikling de sidste årtier. En udvikling, som har kombineret industri med viden. Som har skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser, et rigt kultur- og fritidsliv samt en velfærd, der tilsammen har været med til at kåre Aalborgs borgere til de lykkeligste i Europa. 

Det er nok ikke forkert at sige, at Aalborg Kommunes indbyggere er stolte. Ikke bare over udviklingen, men i lige så høj grad over det sammenhold og samarbejde, som skaber den – og som altid er stærkere, når alle er med. 

For selvom kommunen strækker sig over mere end 1.000 km2 med Limfjorden, som skærer sig smukt gennem land og by, så er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Det er derfor, at vi i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen! 

Ledige stillinger i Aalborg Kommune

Se de ledige stillinger lige her

Artikler om Aalborg Kommune

Kontakt

Aalborg Kommune
Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Telefon: 99313131
Mail: info@aalborg.dk

Find information om andre virksomheder

Se alle nordjyske virksomheder