Arbejdskraft

Stor undersøgelse: Her er fem nedslagspunkter, alle ledere bør kende

Gode ledere, løn, fleksibilitet og lav trivsel. Det er nogle af overskrifterne fra en stor undersøgelse om danskernes arbejdsliv. Få overblikket her.

Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix.

Hvert år udkommer Konsulenthuset Ballisager med kandidatanalysen, der tager temperaturen på medarbejderne på de danske arbejdspladser. 

Vi har gransket undersøgelsen sammen med Morten Ballisager, der er direktør og ejer af konsulenthuset bag undersøgelsen.

Om undersøgelsen

Kandidatanalysen 2025 er gennemført i samarbejde mellem Konsulenthuset Ballisager og Voxmeter, som har stillet en repræsentativ del af danskere i den arbejdsdygtige alder (18+ år) spørgsmål relateret til deres arbejdsliv og karriere.

Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region for arbejdsstyrken, og indsamlingen af data er foretaget i perioden fra 17. januar til den 4. februar 2025.

2.036 respondenter har medvirket i undersøgelsen.

Kilde: Kandidatanalysen 2025

Topevaluering til lederne 

Medarbejderne har aldrig givet deres leder en højere vurdering, end de gør i år. 

Næsten 7 ud af 10 mener, at deres leder er "rimelig dygtig" eller "meget dygtig". 

"Vi hører ofte anekdoter om dårligere ledere," siger Morten Ballisager. 

"Men nogle gange må vi også stoppe op og anerkende, at vi har nogle virkelige dygtige ledere på de danske arbejdspladser." 

For medarbejderne er den gode leder én, der er tillidsvækkende og samtidig anerkender deres arbejde.

 Derimod er den dårlige leder en, der ikke er i stand til at få medarbejderteamet til at arbejde sammen, viser undersøgelsen. 

Lønnen er stadig det vigtigste

Hvad er vigtigst for dig næste gang, du søger nyt job?

For næsten halvdelen af dine (kommende) medarbejdere spiller lønnen en stor rolle, når de vælger nyt job. 

Ifølge rekrutteringskonsulent Morten Ballisager kan det være et udtryk for, at medarbejdere i højere grad tænker på deres fritid, når de peger på lønnen. 

"Vi begynder at prioritere privatsfæren højere end arbejdslivet. En god løn er et udtryk for, at medarbejderne vil have pengene til at skabe kvalitet i privatlivet, så de kan købe det hus, de rejser og andre ting, de drømmer om," siger han. 

Analysen viser også, at lønnen er blevet en større prioritet for medarbejderne. 

I 2019 vægtede 36 procent en god løn i valget af job, mens det i 2025 er oppe på 44 procent.

Fleksibilitet er den største gode

Hvis ikke du kan være lønførende, er der dog andre ting, der kan lokke medarbejdere til at komme til eller blive på arbejdspladsen. 

Når medarbejderne skal vurdere, hvilke personalegoder der er mest attraktive, peger over halvdelen på fleksible mødetider.

Selvom fleksible mødetider er topscoren for alle aldersgrupper, er det særligt medarbejdere mellem 35-50 år, der ønsker, at de ikke behøver møde ind på kontoret til et bestemt tidspunkt. 

Det er den samme aldersgrupper, der særligt værdsætter hjemmearbejde højt. 

Trivslen har lidt et knæk 

Trivslen på arbejdspladsen er på det laveste niveau i mange år. 

"Vi har et generelt højt trivselsniveau på de danske arbejdspladser, men det er selvfølgelig en smule bekymrende," siger Morten Ballisager. 

Ifølge ham er det særligt unge menneskers trivsel på arbejdspladsen, der har lidt et knæk. 

I den unge aldersgruppe er det blot to ud af fem, der "i høj grad" er glad for sit arbejde. 

Morten Ballisager mener, at hjemmearbejde er en af årsagerne til unges mistrivsel. 

"Hjemmearbejde har individualiseret arbejdspladsen, hvor vi sidder mere hver for sig. Det betaler de unge en pris for, fordi de ikke kommer naturligt ind i de gruppedynamikker, der er på en arbejdsplads," siger han. 

Kvinder mere stresset end mænd 

Andelen af kvinder, der føler sig stresset på arbejdsmarkedet, har taget et nøk op. 

Næsten hver fjerde kvinde føler sig ofte stresset, når de går på arbejde. 

Mens det blot er hver tiende mand på arbejdsmarkedet, der ofte føler sig stresset. 

"Det viser, at kvinderne på en eller anden måde ikke er helt tilpas på arbejdsmarkedet. Nu vil jeg ikke overdramatisere det, men der er noget, der ikke er i vatter," siger Morten Ballisager. 

Det er særligt unge kvinder, der ofte føler sig stresset, når de møder ind på kontoret. 

Ifølge Morten Ballisager er det særligt to ting, der kan forårsage, at medarbejderne føler sig stresset. 

Den første er, hvis man føler, man har for mange opgaver.

Den anden er, hvis man ikke føler, at man kan påvirker den situation, man står i.

I 2024 var det hver sjette kvinde, der ofte følte sig stresset.