Flere brancher skriger på arbejdskraft. De har selv løsningen, mener fagforeningsmand
- Uddannelse er i det hele taget vejen frem, mener Allan Busk. Foto: Claus Søndberg.

Skrevet af Allan Busk, Formand ved 3F Aalborg.

- Du må da gerne kalde mig forkælet, men jeg synes bare, jeg har fundet ud af, hvad min arbejdskraft er værd.

Jeg citerer fra hukommelsen, men den unge poder, som for nylig var i P4 Nordjylland om modsætningen mellem poderløn og restaurationsbranchen, ramte hovedet på sømmet:

Hotel- og restaurationsbranchen skriger på arbejdskraft – ligesom en del andre brancher – og det får arbejdsgivere og højrefløjen til at foreslå, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft bliver sat ned til 360.000 kroner.

Men hvorfor skal løsningen altid være at importere arbejdskraft – er det for at presse lønningerne? I hvert fald findes der adskillige muligheder for at finde ledige hænder til de nødlidende brancher. De kræver bare, at de nævnte brancher kigger indad.

To eksempler:

I sidste uge offentliggjorde tænketanken Cevea en rapport, der viser, at ca. 300.000 danskere arbejder på såkaldte 0-timers kontrakter, hvor de ikke er garanteret et fast timetal. Ca. halvdelen af dem har den kontrakt som deres primære beskæftigelse – det vil sige, at det er 0-timers kontrakten, som skal betale alle regningerne.

Cevea vurderer, at beskæftigelsen i den private sektor kunne øges med 10.000 personer, hvis de her mennesker fik mulighed for flere og faste timer. Hotel- og restaurationsbranchen er for resten en af dem, der har flest 0-timers kontrakter.

Byggebranchen mangler også folk. Men tusindvis af unge har igennem de sidste mange år ledt forgæves efter en læreplads. Alene i Nordjylland må knap 100 kommende murere og tømrere lige nu uddanne sig via Skolepraktik – fordi branchen ikke har lærepladser til dem. Restaurationsbranchen og byggeriet er naturligvis forskellige. Men de har det til fælles, at de langt hen ad vejen har været vant til at kunne vælge og vrage mellem ansøgere.

I restaurationsbranchen har det betydet, at især de virksomheder, som ikke har overenskomst, har vænnet sig til at betale latterligt lave lønninger, mens byggeriet har glemt, at man vil have arbejdskraft i opgangstider, skal I selv være bedre til at uddanne den.

Allan Busk blev valgt til formand for 3F Aalborg i 2017. Foto: Claus Søndberg.
Allan Busk blev valgt til formand for 3F Aalborg i 2017. Foto: Claus Søndberg.

Uddannelse er i det hele taget vejen frem, i stedet for en fuldstændig misforstået og skæv indgang om at en sænket beløbsgrænse er tryllestaven til mere arbejdskraft.

Beløbsgrænsen handler nemlig om specialiseret arbejdskraft, og 360.000 kroner er en ganske gennemsnitlig løn, hvis vi tæller feriepenge og pension (for organiseret arbejdskraft) med.

Mange, der tjener det beløb, kommer med en kort uddannelse i bagagen. Det betyder f.eks., at vores fremragende AMU Centre og andre udbydere af kurser og korte uddannelser ret hurtigt vil kunne strikke forløb sammen, som kan gøre ledige danskere klar til jobbet.

Det har de bevist gang på gang.

Rigtigt mange har nemlig masser af kvalifikationer, som de måske ikke har papir på – men som sammen med et eller flere korte kursusforløb kan gøre dem kvalificerede.

I 3F Aalborg arbejder a-kassen tæt sammen med både AMU og de andre aktører om at opkvalificere de mange, som desværre stadig er ledige trods opsvinget.

Jeg og mine medlemmer har ikke det fjerneste imod at få udenlandske kolleger. Men kan vi ikke blive enige om, at det er bedst for alle, hvis vi lige får de sidste med til bords, inden vi inviterer gæster?

Virksomhederne får arbejdskraft, flere ledige får flere penge mellem hænderne og bedre livskvalitet og samfundet som helhed får færre udgifter til overførselsindkomster, flere skattekroner – og med garanti bedre folkesundhed.