Ole blev smed af pligt, men fandt sit kald et helt andet sted
- Du kommer ikke tættere på andre mennesker, end du gør i et boligselskab. Jeg kan godt lide dynamikken i at have med så mange forskellige typer mennesker at gøre, siger Ole Nielsen, der er direktør i Himmerland Boligforening. Foto: Claus Søndberg.

Ole Nielsen kommer fem minutter for sent. Et andet møde trak ud, og han har knap fået hilst, før han begejstret begynder at fortælle om indholdet af det netop afsluttede møde. Det handlede at inkludere mennesker, der er ensomme. Mennesker som måske også har en diagnose.

Ole Nielsen sætter sig ned med ryggen til vinduet i mødelokalet, der ellers giver en fantastisk udsigt over Limfjorden.

Her fra Himmerland Boligforenings seks år gamle administrationslokaler kan man tydeligt se Nørresundbysiden med alle de grønne træer i Skanseparken - og den grå Peder P. Hedegaard-bygning.

Ole Nielsen er direktør i Himmerland Boligforening og har været det i 18 år.

Han er især optaget af boligforeningens sociale ansvar.

- Vores servicefolk ude i alle afdelingerne snakker jo med beboerne, og det kunne være fantastisk, hvis de kan være med til at formidle en kontakt, der måske på længere sigt kan føre til et job for et menneske, der måske mangler at få en chance, siger Ole Nielsen og fortsætter:

- Mange af dem får jo et liv, når de har noget at stå op til om morgenen, så det giver rigtig god mening. Uanset hvor banalt, det kan lyde, så repræsenterer vi jo alle en form for værdi.

Ole Nielsen er vokset op i Ø-gadekvarteret, hvor fællesskab og diversitet blev en naturlig del af han menneskesyn. Foto: Claus Søndberg.
Ole Nielsen er vokset op i Ø-gadekvarteret, hvor fællesskab og diversitet blev en naturlig del af han menneskesyn. Foto: Claus Søndberg.

Ole Nielsen er selv vokset op i en boligblok.

Det var i Aalborgs Ø-gadekvarter, og han kender derfor til det fællesskab, der kan være i en opgang.

Han er enebarn. Hans far var værkfører i et køkkenfirma - og hans mor gik hjemme de første mange år af Oles liv.

- Jeg var nok godt forkælet, konstaterer han.

Familien manglede ikke noget, men levede heller ikke i overflod.

Familien Nielsen var en gennemsnitlig familie i arbejderkvarteret.

I familiens opgang i Sjællandsgade boede mange forskellige typer af mennesker. Eksempelvis var der frisørsalon i stueetagen, og Ole var gode venner med sønnen. I en af de andre opgange var der præstebolig for Sankt Markus Kirke, og præstesønnen var med i flokken af drenge, der fik tiden til at gå med at hænge ud i området.

- Vi var friske drenge, der gik til den. Jeg kan ikke udelukke, at vi lavede lidt hærværk en gang imellem. Måske netop derfor har jeg forståelse for den slags, for det sker jo også en gang imellem i vores boligforeninger i dag, siger Ole Nielsen.

Han gik i skole med børn, der boede i villaerne på den første del af Sohngårdsholmsvej, og her boede både direktører, læger og akademikere.

Der var en diversitet, og det har en enorm betydning for den måde, man kommer til at respektere alle samfundslag på.
Ole Nielsen, Direktør

På skolen gik også sigøjnere, der boede på Håndværkervej.

Inden for kort afstand levede mennesker med vidt forskellig sociale baggrund, og det gav sammenhængskraft.

- Der var en diversitet, og det har en enorm betydning for den måde, man kommer til at respektere alle samfundslag på, siger han.

Familien boede lige overfor Sønderbroskolen. Så tæt på, at Ole Nielsen og de andre drenge gik hjem til deres mødre i spisefrikvarteret for at få varm mad.

Ole Nielsen sad på bagerste række i klassen og var ikke nogen mønsterelev. Han var heller ikke god til fodbold - og prøvede adskillige andre idrætsgrene, før han omsider fandt den rigtige. Det blev rugby - på trods af hans klejne statur.

- Jeg var ikke så fysisk stærk, men hurtig. Pludselig fandt jeg ud af, at jeg var god til noget. Det var lige der, jeg fik selvtillid, og det er altafgørende, at du føler sig god til noget, for så bliver du også udviklingsparat, siger han og betoner:

-  Rugbyen har betydet alt for mig.

Han overfører sin egne erfaringer til de sårbare blandt beboerne i foreningens 7500 lejemål.

- Hvis du finder din hylde, tror jeg, at det giver nye muligheder. Det er derfor, jeg er så optaget af at give vores beboere de bedste muligheder, siger han og slår fast:

- Det er det, jeg er drevet af.

Jeg elsker mikset mellem mennesker og udvikling, siger Ole Nielsen, der er 64 år. Foto: Claus Søndberg.
Jeg elsker mikset mellem mennesker og udvikling, siger Ole Nielsen, der er 64 år. Foto: Claus Søndberg.

Ole Nielsen selv spillede på Lynets førstehold i 15 år. Klubben blev danske mestre otte år i træk, og Ole Nielsen var også med på landsholdet i henved 15 år.

Allerede 17 år gammel involverede han sig i foreningsarbejdet og fik plads i bestyrelsen. Rugby’en blev hurtigt hans ét og alt.

- For mig og mange af mine kammerater var det vores liv. Vi brugte alt vores tid på rugby, siger han.

Derimod gik han knap så meget op i sin fremtidige levevej.

Men det lå i kortene, at han skulle have en uddannelse - og også ind til forsvaret.

- Det havde min far været, så det lå i modellen. Dengang gjorde man nok mere som de tidligere generationer, ler Ole Nielsen.

Han gik på et års forberedende grundkursus (efg) og ville egentlig have været elektriker. Begyndte også, men så gik virksomheden konkurs.

De fleste andre, han kendte, arbejdede på Aalborg Værft.

Dengang - midt i 70’erne - var det ubestridt Aalborgs største arbejdsplads.

Ole Nielsen begyndte i lære som smed.

Han husker sine to års læretid på som ubekymrede, og han kendte de fleste. Enten fra rugby-miljøet eller fra Ø-gadekvarteret.

Han fortsatte med at cykle hjem til sin mor for at spise frokost. Som hundredvis af andre arbejdere i blå kedeldragter, der skyndte sig ud gennem værftets port, når middagshornet båttede til frokostpause klokken 12.

Ole Nielsen gjorde sin uddannelse som smed færdig.

Men vidste også godt, at han ikke blev gammel i faget.

Jeg kunne ikke se mig selv svejse resten af livet.
Ole Nielsen, Direktør

- Jeg kunne ikke se mig selv svejse resten af livet. Det var alt for hårdt. Men jeg fik da en uddannelse, siger Ole Nielsen med et glimt i øjet, der signalerer, at han havde gjort, hvad hans far forventede.

Ole Nielsen ville noget andet.

En dag så han en annonce, hvor et boligselskab søgte en vicevært i Skelagergårdene i Aalborg.

Jobbet passede godt til ham. Han kunne lide at snakke med folk - og det praktiske arbejde mestrede han også.

- Jeg skulle feje, klippe buske og tale med beboerne. Hold da op, det var fint.

Dengang vidste han ikke, at boliger på en eller anden måde blev omdrejningspunktet for hans arbejdsliv de næste mange år.

Han avancerede hurtigt og fik et administrativt job som inspektør. Boligselskabet begyndte at udvikle software til ejendomsadministration, og Ole Nielsen hoppede med på it-vejen - eller edb-vejen, som det hed dengang. Han forlod også boligbevægelsen i nogle år.

Hans nye kunnen førte ham til it-virksomheden Sintas i Vejle, inden han blev marketingchef i det daværende Grontmij.

- Det var en fantastisk tid, helt vildt spændende. Jeg havde virkelig travlt i de fire år, og jeg så ikke meget til familien, siger Ole Nielsen.

Derfor valgte han også at søge tilbage til Nordjylland og blev sektorchef i Dafolo i Frederikshavn, inden han to år senere blev headhuntet til posten som direktør i Himmerland Boligforening i 2004.

Dermed kom han tilbage til boligbevægelsen - og dér har han været siden.

- Himmerland Boligforening er kendt for at være inkluderende, siger Ole Nielsen. Foto: Claus Søndberg.
- Himmerland Boligforening er kendt for at være inkluderende, siger Ole Nielsen. Foto: Claus Søndberg.

Han blev hentet “hjem” til at samle stumperne efter Boligkontorets opløsning af det administrative fællesskab for flere boligforeninger.

Den gamle rugbyanfører fik dog lagt en offensiv taktik, der blandt andet har betydet, at antallet af lejemål de seneste år er forøget fra 5000 til 7500.

Himmerland Boligforening har blandt andet bygget ungdomsboliger i selvsamme bygning om boligforenings administrative afdeling nu huser, og bygningen, der hedder Larsen Waterfront, er nabo til Musikkens Hus.

Lige på den anden side af dét har Himmerland Boligforening - i samarbejde med A. Enggaard - opført blandede boliger, hvor boligen øverst med udsigt både til fjord og by koster 32 millioner kroner.

I stueetagen kan man få en studiebolig til 3700 kroner om måneden.

Sammensætningen af boligtyper betyder, at både velbemidlede og studerende på SU bor side om side.

-  Det kan godt være, at de ikke møder hinanden i opgangen. Men de ser hinanden i området - på samme måde, som da vi gik rundt i Sjællandsgade i gamle dage. Det giver mening at se nogle mennesker, der ikke ligner dig selv, fordi de bliver en del af din hverdag, siger Ole Nielsen og tilføjer:

- Det er så vigtigt med blandede miljøer. Det betyder noget for rummelighed og forståelse for hinanden.

Det er dog Himmerland Boligforeningens engagement i Aalborg Øst, hans hjerte banker mest for. Og han taler passioneret om alle de gode løsninger, der er fundet i området i løbet af de seneste 10 år.

Himmerland Boligforening er sammen med Region Nordjylland og Aalborg Kommune gået sammen i et nytænkende samarbejde om Sundheds- og Kvartershuset på Fyrkildevej i Aalborg Øst.

Hvem skulle have troet, at Danmarks første førerløse bus skulle komme til at køre i Aalborg Øst?
Ole Nielsen, Direktør

Huset er et multihus, der kan rumme mange forskellige funktioner - eksempelvis praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Derudover har Himmerland Boligforening renoveret en lang række boliger, og private aktører har stået bag nye dagligvarebutikker og spisesteder.

Ole Nielsen fortæller ligefremt om årsagen.

- Vi var godt klar over, at vi ville ende på ghettolisten, hvis vi ikke gjorde noget, og det var vi ikke interesserede i, siger Ole Nielsen og uddyber:

- Tallene gik i den forkerte retning - ikke bare i forhold til beskæftigelse, men også i forhold til kriminalitet og i forhold til, hvor uddannelsesparate børnene er, når de forlader skolen, siger Ole Nielsen.

Derfor gik Himmerland Boligforening i dialog med beboerne - og en hel række andre aktører.

- Andre boligselskaber er også i gang derude, så bydelen er virkelig ved at ændre sig. Hvem skulle have troet, at Danmarks første førerløse bus skulle komme til at køre i Aalborg Øst, spørger han med patos.

Ole Nielsen fylder 65 år til efteråret og har ingen planer om at forlade direktørjobbet lige med det samme.

Til gengæld er han sikker på, at han ikke vil vise sig i lokalerne i Himmerland Boligforening, når han engang takker af og forlader sit kontor med udsigt over Limfjorden.

Han griner, mens han siger næste sætning:

- Jeg har sagt til vores skiftende bestyrelser, at de skal sige nej, hvis jeg kommer og foreslår, at vi skal lave en konsulentansættelse, når jeg stopper. Det vil ikke føre ikke noget godt med sig.

Så bliver han mere alvorlig:

- Tænk på den, der skal afløse mig. Det er en helt anden type. Et helt andet menneske. Hvis du går i andres fodspor, kommer du aldrig foran. Derfor skal jeg ikke sidde og give gode råd, siger Ole Nielsen.

- Når du er ude af døren, er du historie. Men det bliver da svært for mig. Jeg har altid arbejdet og har stadig masser af energi.