Denis Rivins tilværelse tog en drejning i 2013.  

En aften fik han et par øl med en god ven, og da Denis Rivin gik ud fra baren, havde han skiftet afgørende kurs i sit liv. Og det var ikke alene øllenes skyld. 

“Min ven skrev speciale om fremtidens musikindustri på IT-Universitetet, og han fortalte mig om skiftende dynamikker på internettet. Noget der hed opmærksomhedsøkonomi og deleøkonomi. Han fik mig bare til at indse, hvor meget forandring, vi stod på randen til,” siger Denis Rivin og tilføjer: 

“Jeg fik set en række Ted-talks, der både dokumenterede tegn på en verden i forandring - og netop argumenterer stærkt for behovet for de forandringer. Det gik lige i mit “system” og min - indtil da - meget uhåndgribelige trang til at være med til at 'gøre verden til et bedre sted'. Pludselig følte jeg, at der kom retning på den trang.”

Indtil dén aften i 2013 havde Denis Rivin været en gut, der som uddannet kunsthistoriker udgav et kunstmagasin og arrangerede kunstudstillinger, koncerter og poetryslam. 

Men samtalen med vennen fik Denis til at droppe kunsthistorien - og til at begynde på IT-Universitetet. Vennen havde åbnet Denis’ øjne for teknologiens muligheder.  

“Teknologien åbnede for en helt ny verden af viden - og det har ændret mit syn og verdensbillede. Jeg tror oprigtigt på, at verden kan blive et bedre sted,” siger Denis Rivin. 

I stedet for at arrangere kunstudstillinger og poetryslam holder han nu foredrag om teknologiske landvindinger og dét, folk kalder for “gode nyheder”.

Og i stedet for at udgive et kunstmagasin sender han nu sit helt eget nyhedsbrev på gaden hver 14. dag. 

Nyhedsbrevet har teknologiske fremskridt som omdrejningspunkt - og handler om alt fra energi, miljø og klima over sundhed til fremtidens mode. 

“Der sker så meget positivt i verden. Der er så meget, der peger fremad. Og det er i den grad værd at hæfte sig ved,” siger Denis Rivin. 

Han snedkererer derfor sit eget verdensbillede sammen. Ikke fordi han har taget skyklapper på og trukket “halleluja”-hatten godt ned over ørerne. Han gør det, fordi han mener, at mennesker verden over præsenteres for en særlig type nyheder, der gør, at man overser nogle andre - og i hans øjne langt vigtigere.  

Som han ser det, fokuserer langt de fleste nyheder på, at “nogle dør. Nogle lyver. Eller noget går i stykker,” som han formulerer det. 

Det er ikke bare et dansk fænomen. Det sker i hele verden. 

“Det er nærmest et repetitivt mønster,” siger Denis Rivin. 

Han føler sig smerteligt bevidst om, at rigtig mange ting er frygtelig galt i verden. 

“Vores civilisation står overfor rigtig mange udfordringer, og jeg føler mig meget bevidst om den ubegribelige pris, det har kostet mennesket at være kommet så langt, som vi er,” siger Denis Rivin og tilføjer: 

“Jeg er kritisk optimist. Jeg er ikke jubelidiot.” 

Han synes, det er så kontraproduktivt hver dag at blive mindet om, at “verden i dag er akkurat lige så nederen, som den var i går”. 

For verden bliver i hvert fald ikke bedre at være i, hvis man tror, at ingenting rykker sig - og at det ikke nytter noget at prøve at gøre den til et bedre sted. 

Denis Rivin har fokus på det store billede og er drevet af at være en Rasmus Modsat-type. Men han mener også, at vi kan lære af de mange ting, der peger ind i fremtiden og huske hinanden på, at noget kan være skidt og i bedring samtidigt.

“Jeg er sindssygt nysgerrig på verdens udvikling helt generelt, men der er også nicher, der for mig at se, kan få langt større betydning, hvis vi tør opholde os lidt mere ved dem,” siger han. 

Som eksempel nævner han, at en 13-årig pige med uhelbredelig leukæmi netop er blevet helbredt i England med en revolutionerende genterapi, der aldrig før er blevet brugt. Det er et medicinsk fremskridt, der sidestilles med historiens første hjertetransplantation og opfindelsen af poliovaccinen.

“Men det er slet ikke noget, vi taler om,” siger han.

Denis Rivin interesserer sig særligt for landvindinger, der driver den teknologiske udvikling. Han remser op: 

Nyheder inden for kunstig intelligens, kvantecomputere, nanoteknologi, droneteknologi, robotteknologi, virtual reality, augmented reality. Alt inden for bioteknologi, syntetisk biologi, 3D-print af menneskelige organer. Sociale medier på godt og ondt. Og privatisering af rumfart. 

“Ikke at jeg er teknologisk fantast overhovedet, men jeg har fornemmelse af, at der er grund til optimisme, hvis alle de her teknologier udvikler sig på samme tid. Jeg tror på mennesker - og at menneskene bag teknologierne kan gøre en forskel. Det gør mig optimistisk på fremtidens vegne,” siger Denis Rivin. 

Han nævner et citat af Martin Luther King: “Those who love peace must learn to organize as effectively as those who love war.” (De, der elsker fred, må lære at organisere sig lige så effektivt som dem, der elsker krig.) 

“Citatet er blev lidt en “lifechanger” for mig, fordi jeg føler, vi lever i en teknologisk realisering af denne vision: Vi er den første generation i menneskehedens historie, der har adgang til så billige og effektive kommunikationsværktøjer, at vi kan organisere os på kryds og tværs af verden og skabe præcis de positive forandringer, vi sætter os for,” siger Denis Rivin.

Han drømmer om, at den teknologiske viden kommer til at spille sammen, så den kan akkumulere. 

“Jeg ser de mangeartede nyheder som en tsunami af mange bække små, der kommer til at ændre verden i højere grad end det, nyhederne normalt rapporterer om,” siger Denis Rivin og tilføjer: 

“Det er konstruktive nyheder inden for rigtig mange nicher, men de er sammenhængskraften i verdensudviklingen, og gør mig optimistisk på fremtidens vegne.”