Flere og flere unge bliver iværksættere: Mød fire af dem her
Arbejdspladsen

Flere og flere unge bliver iværksættere: Mød fire af dem her

Nye tal viser, at flere og flere unge starter ny virksomhed. Mød fire af dem her.

Foto: Unsplash.com
14. september 2022

I 2020 toppede antallet af nye iværksættere. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Her startede 23.200 danskere en ny virksomhed.

Iværksætteriet er især blevet populært hos ikke mindst de 18-29-årige. I 2020 startede 4.900 danskere i denne aldersgruppe en virksomhed. Det svarer på en stigning på 62 procent i forhold til 2010.

Men hvad motiverer til at blive iværksætter?

Det undersøger vi løbende her på Vigeur. Læs med og mød fire nordjyske iværksættere.

Aalborgvirksomhed slog igennem på TikTok: Sådan fik de succes

Frederik Flindt, Lasse Brask Andersen og Gustav Toft. Foto: Michelle Valeur
Frederik Flindt, Lasse Brask Andersen og Gustav Toft. Foto: Michelle Valeur

”Helt overordnet er det vanvittigt fantastiske resultater. Både i forhold til perioden, de har gjort det i, hvor langt de har bredt sig ud, og hvor dedikerede de har været. Det er meget imponerende.”

Sådan siger specialist i sociale og digitale medier Martin Bylund Larsen.

De rosende ord går til The Sneaker Store, som slog igennem på TikTok og på et enkelt år har opnået bemærkelsesværdige resultater.

Ejerne Frederik Asklev Flindt Hansen, Lasse Brask Andersen og Gustav Toft Simonsen regner med at omsætte for 20 millioner kroner i 2022.

Læs på Vigeur om The Sneaker Stores TikTok-resultater, hvordan de har opnået dem, og specialistens bud på hvorfor de har fået succes med platformen.

Du finder artiklen her.

Iværksætter med unikt produkt har nået milepæl, men der mangler stadig én vigtig ting

Nanna Guldbæk er medstifter og designer hos Phased. Foto: Jens Otto Barsøe
Nanna Guldbæk er medstifter og designer hos Phased. Foto: Jens Otto Barsøe

Du kender helt sikkert til læder. Men hvad nu hvis der bliver sat øl foran, så produktet i stedet hedder øllæder? Så er historien formentlig en anden. Det vil Nanna Guldbæk meget gerne lave om på.

Frederikshavneren er uddannet produktdesigner og medstifter af livstils-branded Phased, som holder til i Vrå.

Her arbejdes der med både at producere bæredygtige produkter men også med at skabe mere bæredygtige forbrugsmønstre. De første produkter fra virksomheden er en accessories-serie produceret af øllæder.

Følg med i udviklingen af Nannas virksomhed, Phased, i Vigeur-serien Årsværk.

Du finder afsnittene her.

Aalborgvirksomhed har Danmarks bedste klimaidé: Det startede som et bachelorprojekt

Stiftere af Robotto: Iuliu Novac, Lucas de Paula og Kenneth Richard Geipel. Foto: Rebecca Stewart
Stiftere af Robotto: Iuliu Novac, Lucas de Paula og Kenneth Richard Geipel. Foto: Rebecca Stewart

Bachelorprojekt blev til Danmarks bedste klimaidé.

I maj vandt Aalborgvirksomheden Robotto Co TV 2's ’Min idé – vores mission’ og dermed titlen som Danmarks bedste klimaidé.

Da Kenneth Richard Geipel, Lucas de Paula og Iuliu Novac skulle skrive bachelorprojektet på uddannelsen i robotteknologi, vidste de, at det skulle handle om kunstig intelligens og droner.

De vidste ikke, at deres idé ville føre til samarbejder på tværs af landegrænser og en klimapris få år senere.

Hvordan blev idéen til, og hvad er fremtidsambitionerne?

Læs historien på Vigeur.

Jesper Buch stillede Louise et spørgsmål, der fik stor betydning for hendes smykkefirma

Louise Mygind Andersen, stifter af Frederik IX Studios. Foto: Claus Søndberg
Louise Mygind Andersen, stifter af Frederik IX Studios. Foto: Claus Søndberg

”Efter at have været med i Løvens Hule, har jeg taget en stor beslutning. Netop at vi rebrander virksomheden.”

Louise Mygind Andersen har været igennem noget af en proces med sit smykkebrand. Smykkefirmaet etablerede hun for cirka 4 år siden og gav det navnet Frederik IX Studios.

Hun var og er kraftigt inspireret af Kong Frederik den 9, der både var tatoveret og bar smykker.
I august 2020 stod hun så foran de fem investorer i det populære DR-program Løvens Hule, da Jesper Buch stillede hende et væsentligt spørgsmål.

Et spørgsmål, som førte til at Louise besluttede at ændre navnet på sin virksomhed fra Frederik IX Studios til IX Studios.

Hvad sker der med en iværksætter, når man beslutter, at ens livsværk pludselig skal gennemgå en navneændring? Og hvad giver det af muligheder?

Lyt til hele podcast-afsnittet med Louise på Vigeur.