Jane er global chef i Nokia: Én ting ærgrer hende
Tech

Jane er global chef i Nokia: Én ting ærgrer hende

50-årige Jane Rygaard er global forretningschef og ser gerne flere kvinder i de naturvidenskabelige fag. - Vi må ikke tabe kvinderne undervejs, for det giver et demokratisk problem, siger hun

Helle Madsen
Helle Madsen
Journalist

Jane Rygaard er vild med tonen og stemningen blandt de Nokia-medarbejdere, der arbejder i Nokias lokaler i NOVIs markante bygning, som rejser sig som en gulstenet mastodont på en bakketop i Aalborg Øst.

Hun finder det dybt inspirerende at sidde i det åbne kontorlandskab sammen med en del af virksomhedens udviklere, og hvor hun ofte overværer, hvordan de spontant skriver på væggene, når fremtidens 6G-netværk skal udtænkes. 

Som nu eksempelvis på glasruden bag Jane Rygaards kontorstol, hvor noget, der minder om sorte tusch-kruseduller, danner dekorativt bagtæppe.

Den ingeniøruddannede Jane Rygaard elsker, når ideerne flyver - og sætninger som “kunne man ikke også gøre det på den her måde?” fortsætter ved kantineborde og kaffeautomater.

Men én ting ærgrer hende.

Hun savner kvinder blandt de ingeniører, der er ansat i Nokia. 

I NOVI-bygningen er langt hovedparten mænd, og de få kvinder, der er ansat, har typisk en udenlandsk baggrund. 

- På rigtig mange områder er vi et enormt selvforstærkende samfund, når vi fastholder hinanden i antagelser om, at det er moderen, der har bedst overblik over hverdagen derhjemme, siger Jane Rygaard.
- På rigtig mange områder er vi et enormt selvforstærkende samfund, når vi fastholder hinanden i antagelser om, at det er moderen, der har bedst overblik over hverdagen derhjemme, siger Jane Rygaard.

Jane Rygaard mangler flere kvinder blandt sine kolleger.

Ikke for sin egen skyld, for hun er ganske godt tilfreds. Men for diversitetens skyld.

- Det giver så meget mening at få flere kvinder ind i de naturvidenskabelige og tekniske fag, slår Jane Rygaard fast.

Vi har placeret os i ét af de små mødelokaler, så vi ikke forstyrrer de udviklere, der er fordybet i deres arbejde inde i storrumskontoret.

Jane Rygaard forklarer passioneret, hvorfor det i den grad lægger hende på sinde at få flere kvinder ind i STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag, matematik).

Hun nævner undersøgelser, der viser, at kun lidt over en fjerdedel af dem, der bliver optaget inden for de naturvidenskabelige eller tekniske fag, er kvinder.

Hun nævner også en undersøgelse, som viser, at flere kvinder er døde efter ulykker med biler, fordi sikkerhedsudstyret er testet på en standard-person, som er en mand. For det er typisk mænd, der arbejder med de teknologiske fag. 

- Langt de fleste, der koder og programmerer, er mænd på mellem 25 og 55 år, og det kan jo ikke passe, at der laves løsninger, som kun passer til den ene halvdel af verdens befolkning, siger hun.

- Det er selvfølgelig ikke nogens skyld, men der er jo forskel på at være en 1,85 meter høj mand og så 1,45 meter. Vi er bare nødt til at tænke meget mere i diversitet. Særligt når så meget i vores samfund hænges op på teknologi, som tilfældet er, siger Jane Rygaard og tilføjer:

-  Verden bliver i højere grad baseret på teknologi og kunstig intelligens, og det stiller krav til de oplysninger, som algoritmerne bliver konstrueret af. 

Heller ikke når der skal udvikles teknologisk udstyr til pleje af ældre, kan det nytte, at udstyret bliver udviklet af unge, som måske ikke altid kan sætte sig tilstrækkeligt ind i de behov, som ældre har.

- Der vil selvfølgelig altid være nogen, der falder udenfor standarden, men verden udvikler sig i en teknologisk retning, og jeg savner simpelthen noget mere mangfoldighed, siger Jane Rygaard og tilføjer:

- For mig er det også et demokratisk spørgsmål.

- Matematik, fysik og naturvidenskab kan godt være firkantet, og det tiltaler mig. Jeg kan godt lide, når man kan putte ting i kasser, siger Jane Rygaard.
- Matematik, fysik og naturvidenskab kan godt være firkantet, og det tiltaler mig. Jeg kan godt lide, når man kan putte ting i kasser, siger Jane Rygaard.

Selv fandt hun relativt tidligt ud af, at matematikken faldt hende let. At hun ovenikøbet havde en dygtig lærer på Kappelborgskolen i Skagen gjorde bestemt ikke hendes interesse ringere.

- Han lever desværre ikke længere, men han greb det helt rigtigt an. Han favnede alle og bedrev differentieret undervisning, inden det blev opfundet. Han hjalp de svageste, men holdt også de dygtigste til ilden og gav dem tilstrækkelige udfordringer, siger Jane Rygaard og tilføjer:

- Han forstod, at vi var forskellige, og den forståelse er afgørende.

Hun kan godt lige matematikken, fordi et facit er et facit, og der er egentlig ikke lagt op til fortolkning. 

- Matematik, fysik og naturvidenskab kan godt være firkantet, og det tiltaler mig. 

Hun var ikke i tvivl om, at hun skulle gå den matematiske vej, da hun begyndte på gymnasiet i Frederikshavn efter folkeskolen. Hun gik den matematisk/fysiske vej - og det skete lidt i trods.

- Jeg havde en fysiklærer, der sagde, at jeg nok ikke kunne klare det, og dét skal man ikke sige til mig. Jeg måtte kæmpe med fysikken, men jeg klarede det, ler Jane Rygaard og tilføjer, at hun er typen, der er drevet af sin nysgerrighed.

- På universitetet havde jeg en gang en lærer, der sagde, at man tydeligt kan mærke, om noget interesserer mig eller ej. Det er nok også derfor, at jeg altid har brugt begge ender af karakterskalaen.

Hun tog sin ingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Højskole i København og fik siden job i det, der dengang hed Unibank for at bruge sine matematiske evner og interesse.

- Jeg sad og regnede prisen på erhvervsobligationer ud. En række modeller lå til grund, men jeg skulle fodre algoritmerne, siger Jane Rygaard.

Selvom hun var vild med matematik, savnede hun den teknologiske del. Så da chancen bød sig, søgte hun - i slutningen af 1999 - til Nokia, hvor nogle af hendes studiekammerater havde job. Jane blev serviceingeniør.

I 2003 fik hun job i Nokias afdeling i New Zealand ud fra en filosofi om, at hun skulle afprøve mulighederne, så længe hun ikke havde andre end sig selv at tænke på.

Det fik hun imidlertid i New Zealand, for dér mødte hun sin mand - og sammen har de nu to døtre.

Den ældste blev født i Helsinki, hvor Jane Rygaard fik job i hovedkontoret for at sidde i Nokias globale salgsfunktion. 

Janes mand er uddannet grafiker, og for ham betød det ikke så meget, hvor han arbejdede. Han kunne også betjene kunder fra Finland.

Men efter tre et halvt år i Finland manglede familien Rygaard et netværk. De ville tilbage til Danmark og valgte Aalborg, fordi det er tæt på søsteren, og så er der heller ikke så langt til forældrene i Skagen. 

I Aalborg har Jane Rygaard nu sin base blandt udviklerne, omend hun ikke selv arbejder med softwareløsninger.

Nokia er en finsk virksomhed, som producerer mobilt telekommunikationsudstyr. Foto: Lars Pauli
Nokia er en finsk virksomhed, som producerer mobilt telekommunikationsudstyr. Foto: Lars Pauli

Hun er Nokias globale forretningschef for det område, der omfatter mobile netværk. Størstedelen af hendes team sidder i Finland, men hun har også folk i Indien, Polen, Tyskland og Frankrig. Derfor rejser hun en del. Og derfor er det ofte hendes mand, der har tjansen på hjemmefronten, sørger for indkøb og sender de to døtre i skole.

Men ikke så sjældent bliver Jane Rygaard kontaktet midt i et forretningsmøde, fordi forældre til døtrenes klassekammerater gerne vil lave en legeaftale med Jane Rygaards børn.

- Det er ikke fordi, det gør noget, men jeg synes bare, vi holder hinanden fast i nogle traditionelle familiemønstre, når det altid er moderen, der er førstevalget, siger Jane Rygaard og tilføjer:

- I vores tilfælde har min mand langt bedre styr på hverdagen - ikke bare når jeg er ude at rejse, men også helt generelt.

Og så er vi tilbage til snakken om at fastholde kønnene i traditionelle rammer.

- På rigtig mange områder er vi et enormt selvforstærkende samfund, når vi fastholder hinanden i antagelser om, at det er moderen, der har bedst overblik over hverdagen derhjemme - og at det er moderen, der tager barnets første sygedag eller går med barnet til læge.

Det fører os tilbage til Jane Rygaards pointe om, at der er alt for få kvinder i STEM-fagene. For også her er der en selvforstærkende tendens, mener hun. 

Kvinderne har ingen rollemodeller at spejle sig i, og kun lidt over hver fjerde af de optagne på uddannelser inden for STEM-fagene er kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Studier viser, at piger generelt vælger efter hvad den sociale omgangskreds gør, så hvis ingen vælger det tekniske eller naturvidenskaben, bider det sig selv i halen, sige Jane Rygaard og tilføjer:

- Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at få introduceret de naturvidenskabelige og tekniske fag i mellemtrinnet. Og hvis vi fanger pigerne dér, hvad gør vi så for at fastholde dem i udskolingen.

Jane Rygaard mener ikke, at piger/kvinder skal tvinges eller overtales, men det er vigtigt, at de kender mulighederne inden for naturvidenskaben. 

Selv har hun slæbt robotter og andet teknik hjem til sine egne piger og deres veninder - og hun taler ofte med sine døtre om mulighederne. 

- Det vigtigste er selvfølgelig, at de gør dét, de har mest lyst til. Men det skal altså ske på et oplyst grundlag, siger Jane Rygaard, inden vi forlader det lille mødelokale med udsigt til Gug Alper.