Lotte trak stikket efter travl sæson: "Det er farligt at gå helt død"
Årsværk

Lotte trak stikket efter travl sæson: "Det er farligt at gå helt død"

Det er blevet lavsæson hos CAMP ON TOP i Hirtshals. Det giver et tiltrængt pusterum for ejer og direktør Lotte Gaardboe, som dog stadig er i fuld gang med at udvikle forretningen. Hør mere om det i den nyeste udgave af Vigeurs iværksætterserie Årsværk.

Foto: Jens Otto Barsøe
31. oktober 2022

"Vi bliver nødt til at tage en uges ferie og ligge ved poolen". Det var meldingen fra Lotte Gaardboe til Rolf Opstrup oven på en travl sæson hos deres fælles firma CAMP ON TOP, hvor de udlejer og sælger tagtelte og tilhørende udstyr. 

Lotte, der er direktør i firmaet, kunne mærke, at hun var nødt til at trække stikket og lade batterierne op efter en sensommer, hvor det til tider var svært at finde timerne til både at drive CAMP ON TOP og samtidig passe sit fuldtidsjob.

Efteråret og vinteren er lavsæson i branchen, og der har været mulighed for at skrue lidt ned for tempoet, det betyder dog på ingen måde, at tingene står stille hos CAMP ON TOP. Det kan du høre meget mere om i Vigeurs iværksætterserie Årsværk, hvor vi er klar med femte og nyeste afsnit med Hirtshals-virksomheden. 

Vil du se de fire tidligere afsnit med CAMP ON TOP, kan du også finde links til dem her i artiklen.