Foto: Bente Poder
Arbejdspladsen

Sådan pitcher du bedst din virksomhed til Tommy Ahlers

Nordjylland halter bagefter, når det handler om investor-kultur. Derfor har Vigeur sat serieinvestor Tommy Ahlers i stævne, hvor han giver gode råd til, hvordan iværksættere bedst pitcher deres idé.

Foto: Bente Poder
24. maj 2023

“Vi kan både redde planeten og samtidig tjene en masse penge. Er det ikke fedt?”

Tommy Ahlers smiler, mens publikum kvitterer med grin og klapsalver.

Foran ham sidder investorer, rådgivere og iværksættere, der er samlet på Aalborg Universitet til Aalborg Investor Summit. 

Mødet skal være med til at bygge bro mellem nye virksomheder og investorer, der gerne vil investere i dem.

Serie-investoren Tommy Ahlers ved godt, at det første udsagn kan virke provokerende, men det er ikke desto mindre et godt budskab til investorerne i salen, inden de skal kigge efter den næste (grønne) investering. 

Tommy Ahlers har tidligere været investor i DR-succesen “Løvens Hule”, inden han blev uddannelses- og forskningsminister i 2018.

Efter han forlod Folketinget i 2021, har han startet Look Up Ventures, der investerer i grønne, deep-tech virksomheder. 

Nordjylland halter bagefter på investor-scenen, hvor der ikke er samme marked, som man eksempelvis ser i Aarhus og København. 

Det problem danner grundlag for Aalborg Investor Summit på Aalborg Universitet.

Tre ting skal overbevise investoren

Tommy Ahlers har investeret i virksomheder i mange år og har gennem tiden hørt på både gode og dårlige pitches fra virksomhedsejere, der vil overbevise ham om, at de har en god forretning. 

“På nogle år hører jeg op mod 400-500 pitches fra folk,” siger Tommy Ahlers, da vi sidder i sofaen, inden han skal på scenen på investormødet. 

Gennem årene har han fået nogle imaginære bokse, der skal tikkes af, før han kommer til at trippe i investorstolen.

“Der er tre ting, der er så indgroede i mig, efter jeg har hørt så mange pitches. Hvis ikke de kan tikkes af, kommer det ikke til at ske.”

Prøv Vigeur


Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.

Er du allerede abonnent?