Vigeur Business Lounge 04: Superiværksætteren & den nye erhvervsdirektør
Event

Vigeur Business Lounge 04: Superiværksætteren & den nye erhvervsdirektør

I årets første Vigeur Business Lounge er emnet, hvordan vi skaber nye forretninger og udvikling i Nordjylland.

20. januar 2023

Vi sætter altid to gæster sammen på scenen som komplimenterer hinandens forskelligheder, udfordrer hinanden og ikke mindst fastholder en god og nysgerrig stemning.

Den 7. marts handler det om iværksætteri og nye erhvervsmuligheder – fra iværksætteren, der skabte en millionforretning med mere end 100 ansatte og fra den nye erhvervsdirektør, der står med en bunden, strategisk opgave.

Den ene overhørte advarsler om at gå ind i et ’fuldstændig sindsygt marked’ og endte sammen med sin mand med at skabe en af Nordjyllands hurtigst voksende virksomheder. Den anden har festet med hele Aalborg, været ledelseskonsulent, bestyrelsesmedlem og blandt andet ambassadør for Invest in Aalborg - og har nu i lidt over to måneder haft rollen som ny erhvervsdirektør i Aalborg.

Fra tidligere Vigeur Business Lounge med Lene Espersen og Søren Holm Christensen. Foto: Claus Søndberg
Fra tidligere Vigeur Business Lounge med Lene Espersen og Søren Holm Christensen. Foto: Claus Søndberg

Vigeurs Jens Otto Barsøe er vært, når vi får besøg af medstifter af Luksusbaby, Ann-Louise Aasted, og den tidligere talsmand for Aalborg Karneval og byens nye erhvervsdirektør, Mette Bugge, til en samtale om at skabe nye forretninger og udvikling i Nordjylland.

Bliv inspireret og kom tættere på to ambitiøse erhvervsfolk med hver deres baggrund.

Det er tirsdag d. 7. marts og stedet bliver Aalborg Handelsskole på Strandvejen i Aalborg, hvor vi glæder os til at se Vigeur-partnere, studerende og andre interesserede.

Du kan tilmelde dig her.