Silas Bjerregaard
Kulturlivet

5 hurtige til Silas Bjerregaard: – Det er udfordrende at gå fra scenen til et kontorlandskab

Han er vant til at stå på scenen i eget navn og tidligere som forsanger i bandet Turboweekend. Nu har Silas Bjerregaard Lassen også tiltrådt stillingen som booker i Musikkens Hus, hvor musikeren glæder sig over regeringens ophævelse af coronarestriktionerne. I den anledning stiller vi her fem hurtige spørgsmål om hans nye arbejdsliv.

Caroline Bundgaard
Caroline Bundgaard
Journalist og visuel fortæller

Hvad optager dig mest i dit arbejdsliv lige nu?

Stillingen som booker er helt ny for mig, og selvom jeg har 20 års erfaring på musikscenen, skal jeg lære branchen at kende fra en helt ny side.

Flere af bookingagenterne har jeg sikkert delt en fadøl eller to med i årenes løb, men nu skal vi lære hinanden at kende i en ny sammenhæng, og det rolleskifte er jeg ydmyg omkring.

Min opgave består blandt andet i at balancere budgetterne og i at vurdere, hvilke koncerter der kan give huset en fortjeneste, og hvilke arrangementer der måske retfærdiggør et tab for den særlige oplevelse eller langsigtede plan.

Det gælder kort sagt om at ramme den rigtige balance mellem de sikre hits og det spændende vækstlag.

Jeg glæder mig især til store koncerter, hvor publikum kan stå eller sidde tæt og se hinanden uden kirurgmasker. Så opstår der altså et andet fællesskab.
Silas Bjerregaard Lassen om tiden efter restriktioner

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Som booker bliver jeg i bund og grund betalt for at lytte til musik og iscenesætte det for publikum. Det kombinerer mange af mine interesser og kompetencer – både fra skolebænken og musikkens verden.

I mange år har jeg kun skullet tænke på min egen musik og mit eget publikum, men ærligt talt føles det fedt at få hovedet lidt ud af egen røv. Jeg skal udfordre mig selv og turde se ud over min personlige smag for at få det til at fungere. Det er vist meget sundt.

At det så lige rammer sammen med de ophævede restriktioner er jo superfedt. Det har været en usikker tid for rigtig mange brancher, og livebranchen har været helt i knæ.

Nu er det tid til at genopbygge, og jeg glæder mig især til store koncerter, hvor publikum kan stå eller sidde tæt og se hinanden uden kirurgmasker. Så opstår der altså et andet fællesskab.

Silas Bjerregaard Lassen i front for Turboweekend på Smukfest i 2012. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Jeppe Vejlø/Ritzau Scanpix
Silas Bjerregaard Lassen i front for Turboweekend på Smukfest i 2012. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Jeppe Vejlø/Ritzau Scanpix

Hvordan har det været at gå fra scenen til et kontorlandskab?

Det er udfordrende, men overgangen har været gradvis.

Jeg spiller stadig selv koncerter og har planer om at skrive og spille mere, når mit speciale på retorik-kandidaten er afleveret til marts. Men at have en fast stilling med et klart defineret ansvarsområde passer mig egentligt ret godt.

Som skrivende og optrædende artist er du ansvarlig for at drive og udvikle hele virksomheden, og så er du meget afhængig af publikums gunst og forskellige flaskehalse i medierne.

I starten er det superspændende, men efterhånden kommer der en bekymring for, om det nu også rækker ind i næste år eller næste måned.

Med en familie at forsørge sætter jeg pris på den nye stabilitet.

Ærligt talt føles det fedt at få hovedet lidt ud af egen røv. Jeg skal udfordre mig selv og turde se ud over min personlige smag for at få det til at fungere. Det er vist meget sundt.
Silas Bjerregaard Lassen om sit nye arbejdsliv

Hvornår tager du fejl?

Det er da blevet til et par begynderfejl, hvor jeg har byttet rundt på nogle datoer i en kontrakt eller har overset en klausul i et tilbud.

Særligt når tingene skal gå hurtigt, er det bare menneskeligt at fejle, men så længe man opdager det hurtigt, er det heldigvis til at rette op på.

Større fejl som en fejlvurdering af populariteten eller ligefrem kvaliteten på en koncert kan selvfølgelig have helt andre konsekvenser.

Det skal man turde se i øjnene og lære af, og som arbejdsplads skal man være indstillet på at løbe en risiko – uden at gøre det til den enkelte medarbejders personlige ansvar.

Ellers kan det sætte en alvorlig dæmper på nysgerrigheden og vovemodet, som ofte er forudsætninger for at skabe noget stort.

Hvor meget arbejder du?

Jeg er på en 30-timers kontrakt i øjeblikket og har valgt det for at have tid til familien og musikken ved siden af.

Det er vigtigt for mig ikke at forsvinde for meget i arbejde, mens mine børn er små, og selvom jeg beskæftiger mig med musik til dagligt i Musikkens Hus, er det også vigtigt for mig at bevare kontakten til den producerende og udøvende del af min passion.

Så er jeg præcis, hvor jeg skal være lige nu.