Foreningslivet formede Allan Kuhn som fodboldspiller og som menneske, indtil han som 18-årig måtte krydse Østersøen for at jagte drømmen om at blive professionel. Men lektierne tog han med sig:
– Noget så simpelt som at møde til tiden lærer du også i en idrætsforening. Jeg kender rigtig mange mennesker, der stadig har svært ved det som voksne, men det er enormt vigtigt ikke at spilde hinandens tid. Det handler om respekt.
Respekten for fællesskabet går igen flere gange, når Allan mindes årene i Rønne IK. Her lærte han selv at lægge egoismen på hylden, da han som 16-årig blev rykket op på klubbens seniorhold:
– Jeg kom til at spille med min storebror og min fætter, der var fire-fem år ældre end mig. Så hvor jeg tidligere havde styret for meget og været for smart, skulle jeg bare klappe i og vise mit værd.
Det gjorde han, og taknemmeligheden er tydelig over for den frivillige leder, der så potentialet og ikke mindst det kollektiv, hvor det kunne forløses.
<
Prøv Vigeur i 2 måneder
for kun 1 kr.
Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.
Allerede abonnent? Log ind her