Et arbejdsliv er for langt de fleste mennesker et sjovt, spændende og udfordrende forløb med både op- og nedture.
I serien ”Mit CV” får du et indblik i et menneskes karriere på arbejdsmarkedet, hører om de erfaringer, der er gjort undervejs, og hvordan de forskellige jobs har været med til bringe de medvirkende til, hvor de er i dag både som menneske og medarbejder.
Fælles for de personer, der medvirker i serien er, at de i dag har deres arbejdsplads i Nordjylland.
Tom Boye er født og opvokset i Aabybro, han er 59 år, gift, far og stedfar til sammenlagt seks børn og bor i Aalborg. Han har siden 2019 været adm.direktør på Ruths Hotel i Gl.Skagen. Her er Toms CV:
1976-1979: Bud hos Købmand Poul Jacobsen i Aabybro
Mine forældre var venner med Poul Jacobsen, så jeg søgte jobbet som bud. Til at starte med kunne jeg ikke løfte en kasse øl, og når jeg sad på sædet af Long John-cyklen, kunne jeg ikke nå pedalerne. Jobbet var efter skole mandag til torsdag fra 14.30 til 17.45, fredag til lukketid kl.20, og så lørdag fra 8.30 til 12.45. Det var benhårdt arbejde.
1979-1981: Tjenerelev på Hotel Scheelsminde, Aalborg
Jeg havde været skoletræt siden 3. eller 4. klasse, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg ville have ønsket, både for mig selv og andre der var unge dengang, at der havde været en coach eller en mentor, som kunne have hjulpet med at pege os i den rigtige retning. Jeg tog 10.klasse med og vidste godt, at mine hænder vendte helt forkert i forhold til at blive håndværker.
Jeg blev tilbudt en læreplads hos isenkræmmeren i Aabybro. Samtidig så jeg i det grønne kartotek på skolen, at man kunne blive tjener. Det tog to år og tre måneder. Mine forældre havde sagt, at det vigtigste var, at jeg fik en uddannelse. Så jeg sprang på tjeneruddannelsen og fik plads på Hotel Scheelsminde i Aalborg. Det var en spændende verden at komme ind i. Jeg elsker, når der sker noget hele tiden, og det gjorde der på hotellet.
1981-1983: Tjener, Hotel Vier Jahreszeiten, Hamburg, Tyskland
Jeg ville gerne ud og se verden. Det kunne man med tjeneruddannelsen. Samme dag jeg fik mit svendebrev i hånden, tog jeg til Hamburg og tiltrådte dagen efter på Hotel Vier Jahreszeiten. Det var dengang nummer fire på en rangliste over de bedste hoteller i hele verden, så det var helt vildt stort at skulle arbejde der. Der var fire restauranter på hotellet, og jeg startede helt på bunden og skulle arbejde mig op. Det var en anden verden, end jeg var vant til, og det var hårdt.
Jeg er opdraget til at skulle give tingene en chance, så jeg aftalte med mig selv, at jeg ville blive der i et halvt år, og så kunne jeg sige, at jeg havde arbejdet i Tyskland. Efter det halve år stortrivedes jeg, og det gik helt fantastisk. Der boede mange af datidens stjerner og kendisser på hotellet, og det var sjovt og anderledes at opleve for en lille nordjyde.
Prøv Vigeur
Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.