Mange af landets kommuner bruger millioner af kroner på at opfinde slogans og designe bosætningskampagner i kampen om at få flere unge til at vælge netop deres kommune, når de skal slå sig ned efter endt uddannelse.
For i de kommende år bliver der færre unge i Danmark, og den demografisk udvikling begynder allerede nu at sætte sine spor i store dele af Danmark. Mange arbejdspladser oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft, og der er stor rift om de mest efterspurgte kompetencer.
Det fortæller Helle Dalsgaard Pedersen, der har lavet en Erhvervs Ph.d. om unges mobilitet og flyttemønstre. I dag arbejder hun som tovholder på Uddannelsesby Hobro hos Mariagerfjord Kommune. Her arbejder hun med at udvikle uddannelses- og ungemiljøet i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.
I denne Q&A gør hun os klogere på, hvad der virker i kampen om at tiltrække den unge arbejdskraft, når de er færdiguddannet og skal slå sig ned.
Kommunerne bruger mange penge på flotte kampagner om fællesskab, nærhed og natur. Men hvor meget hjælper de?
''På den ene side er der ikke den store forskningsmæssige evidens for, at sådanne kampagner reelt har en
effekt på bosætningen. Omvendt er det dog min holdning, at man som kommune og egn bliver nødt til at
gøre opmærksom på sig selv og formidle attraktionsværdierne for området.
For hvis ikke de potentielle tilflyttere gøres opmærksom på en given kommunes herligheder, bliver det uendeligt svært at tiltrække dem. Dog skal man være varsom med de til tider lidt generiske kampagner, man ser rundt omkring, for ofte kan de passe på langt størstedelen af de danske kommuner, og så er effekten yderst begrænset.
Derudover kan en kampagne ikke stå alene. Den skal gå hånd i hånd med konkrete handlinger og relationsskabende indsatser.
Oplands- og landkommunerne kæmper generelt en brav kamp for at gøre opmærksomme på sig selv, og der bliver udviklet mange gode og inspirerende tiltag rundt omkring i de danske kommuner. Dog er de oppe imod nogle samfundsmæssige tendenser og nogle strukturelle vilkår, som gør, at det på ingen måde er en let opgave, og heller ikke en opgave, der kan løses ude i kommunerne alene.
Det centraliserede uddannelsessystem vil fortsat trække de unge til byerne, hvor mange vil forblive, fordi en stor del af de videnstunge erhverv fortsætter med at placere sig nær uddannelsesstederne.''
Er det lettere at tiltrække, hvis de unge allerede har en relation til området?
''Langt hovedparten af danskerne føler sig stærkt tilknyttet til deres opvækststed helt generelt, men særligt hvis man er vokset op på landet eller i en mindre by er denne tilknytning udtalt. Derfor er der uden tvivl et stort potentiale for oplands- og landkommuner i tilbageflyttere.
Mange unge flytter til storbyerne for at tage en uddannelse, men forskningen viser, at hvis børne- og ungdomsårene har været gode, så får de unge en grundlæggende tilknytning, som kan trække dem tilbage til barndomsegnen senere i livet.
Tilknytningen alene er dog ikke nok. Det er vigtigt, at de unge løbende får kendskab til den udvikling, der finder sted på hjemegnen, så de ikke føler, at egnen er ”gået i stå” eller har ”stået stille” i den tid, de har været væk.''
Hvad får så de unge til at flytte?
''Der findes desværre ikke en quick-fix løsning. Men særligt når det første barn kommer og lejligheden i
storbyen føles trang, begynder mange at længes efter mere plads og frisk luft. Drømmen om det ideelle
småbørnsfamilieliv harmonerer med andre ord ikke så godt med livet i storbyen.
Derudover ser vi, at sociale netværk og familiære relationer vægter højt i flyttevalg. Og for potentielle tilbageflyttere er nærheden til bedsteforældre et helt afgørende parameter i motivationen for at flytte retur til barndomsegnen.
Vi ser også, at gode beskæftigelsesmuligheder er vigtige i flyttevalg, om end det ikke er den mest dominerende årsag til flytninger. Men det lokale erhvervsliv og gode karrieremuligheder spiller en
central rolle i tiltrækningen af særligt højtuddannede unge.''
Hvad afholder dem fra af flytte?
''En del unge har nogle, ofte misforståede, forestillinger om, at der ikke er noget job at få i oplands- og
landkommunerne, ligesom der også kan være mange fordomme koblet til steder. De steder vi bor, påvirker vores identitet og den måde vi ser os selv på, og da der særligt blandt unge er en del prestige forbundet med dét at bo i storbyerne, kan det være svært at flytte fra byen til landet.
Flytninger handler således ikke udelukkende om en geografisk mobilitet, men også om en social mobilitet.
Reelle jobmuligheder har også betydning, men endnu vigtigere er det, at den potentielle tilflytter kan se et karriereforløb for sig på egnen og altså ikke kun det første job. Og helt centralt er det, at man sjældent flytter et sted hen, som man ikke kender i forvejen. En relation til stedet er med andre ord af afgørende betydning.''
En kampagne kan ikke stå alene. Den skal gå hånd i hånd med konkrete handlinger og relationsskabende indsatser.
Har coronaen ændret på noget?
''Der er en bevægelse i vores samfund hen imod, at vi gerne vil væk fra det hektiske liv.
I flere år har undersøgelser vist, at mange danskere drømmer om et liv på landet – også mange flere end der realiserer den drøm. Det er svært at sige, om coronapandemien har skubbet på den udvikling, men den har uden tvivl accelereret mulighederne for et mere fleksibelt arbejdsliv, fordi nedlukningerne viste os, at mange uden problemer kan arbejde og bo forskellige steder.
Om kombinationen af, at vi er mindre bundet af at skulle møde fysisk på arbejde dagligt og drømmen om mere luft og højt til himlen resulterer i ændrede bosætningsmønstre er endnu for tidligt at sige. Dog ser vi en tendens til, at børnefamilierne i stigende grad flytter fra storbyerne i disse år, og det bliver interessant at følge om den tendens fortsætter.''
Har du eksempler på kommuner, der lykkes?
''Der findes mange eksempler på kommuner, der arbejder målrettet på at tiltrække yngre borgere og den
kvalificerede arbejdskraft, men det er ikke altid, at de gode initiativer nødvendigvis kan aflæses i en positiv nettotilflytning.
Ringkøbing-Skjern Kommune er dygtige til at holde relationen med deres fraflyttede unge. Skive Kommune har lavet et stærkt koncept omkring Green Innovation Makers, hvor de blandt andet matcher unge studerende og erhvervslivet.
Flere nordjyske kommuner som eksempelvis Mariagerfjord og Hjørring holder studiestartsarrangementer og aktivitetsdage for elever og studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner for at styrke unge- og studiemiljøet.
Med andre ord, der findes masser af inspiration at hente.''
