Kristian Bluhme. Foto: Claus Søndberg
Arbejdspladsen

Kristian har sagt op: - Sidder jeg igen om 10 år og synes, jeg skal give mig selv et los i røven - så gør jeg det

Hvad får en højt placeret og godt tilfreds direktør til at opsige sit job efter 10 år hos en virksomhed, han kun kan sige gode ting om? Og når man nu er tilfreds, hvorfor så sige sit job op, når der ikke er et andet på hånden? Det har Kristian Bluhme, der er nu tidligere kommerciel direktør hos Mogens Daarbak, gjort - og her kan du læse hvorfor.

Susie Skov
Susie Skov
Journalist

43-årige Kristian Bluhme forbløffede en del, da han forleden meldte ud, at han havde opsagt sit job hos Mogens Daarbak – og at han ikke har et andet på hånden. Ganske enkelt og helt udramatisk.

Opsigelsen kommer i kølvandet af virksomhedens sammenlægning med firmaet Scan Office, og mange vil nok fristes til at tro, at der ligger en uofficiel forklaring bag Kristian Bluhmes opsigelse. Men spørger man hovedpersonen selv, er der ingen anden forklaring, end at han vil videre i og med sit liv.

- Udfordringerne var fede nok, men indimellem skal man bryde op. Prøve noget nyt. Jeg syntes, at der var en god anledning til det, da virksomheden skulle opfinde sig selv på ny. Det var et godt tidspunkt, selvom Mogens Daarbak er den fedeste virksomhed, fortæller han.

Anledningen var som skrevet Daarbaks sammenlægning med Scan Office. En fusion, Kristian Bluhme kun ser som en naturlig udvikling indenfor branchen.

- Men det føltes også lidt vemodigt at have kæmpet for nogle værdier og et sammenhold, at have nået nogle virkeligt flotte resultater – og pludseligt ville det forandres til noget andet. Jeg er fuldstændig fortaler for fusionen, for det giver så god mening. Så jeg er ikke negativ overfor virksomheden, men alligevel var der noget i mig, der sagde, at inden de begyndte at sætte et nyt ledelseshold, så kunne det godt være smart at trække i stopknappen, forklarer han.

Som 43-årig skal han regne med at have 28 år tilbage på arbejdsmarkedet, så der er masser af tid til at arbejde. Og så er hans kongstanke med opsigelsen også lige at trække vejret.

- Jeg kan godt mærke, at det virkeligt er svært. Dette er min ottende ledighedsdag, og jeg har totalt uro i kroppen, siger han og griner.

Så lige nu er øvelsen at få pulsen ned efter meget lang tid med drøn på - og han erkender, at det nok er sundt, selvom det ikke er nemt.

- På et eller andet tidspunkt løber jeg nok tør for alle de private gøremål, som jeg føler, jeg ikke har fået gjort. Og så kan jeg få tempoet lidt ned.

Man skal nok have mod, når man opsiger sin stilling uden at have en anden på hånden - og det har Kristian Bluhme. Foto: Claus Søndberg
Man skal nok have mod, når man opsiger sin stilling uden at have en anden på hånden - og det har Kristian Bluhme. Foto: Claus Søndberg

Man må gerne være lidt kræsen og mærke efter, om det er rigtigt

Det vil næppe overraske nogen, at der er forskel på dagpengesatsen og indkomsten som kommerciel direktør. Det ved Kristian Bluhme, og der er en helt simpel forklaring på, at hans opsigelse økonomisk kan lade sig gøre:

- Heldigvis har vi været ret fornuftige i vores tilgang. Vi har boet i et rækkehus siden 2003, så vi har ikke de store omkostninger, og kan godt få det til at hænge sammen, forklarer han.

”Vi” er også hustruen Line, sønnen Filip og datteren Josefine. Kristian understreger, at det ikke er, fordi han har et ønske om at gå hjemme. Planen er så afgjort at komme videre med en ny epoke i arbejdslivet.

- Men jeg har et ønske om at lige at finde mig selv og finde ud af, hvad det næste spændende er, jeg skal lave. Jeg vil også tillade mig at være lidt kræsen og mærke efter, om det er det rigtige, siger han.

Så pointen er, at verden ligger åben lige nu?

- Ja, altså… jeg ved godt, det lyder lidt som en kliche, men det er denne lille bog, der flyttede mig sidste gang - og har gjort det lidt igen, siger han og viser bogen ”Hvem har flyttet min ost?”

Den handler om, at man kan blive for selvtilfreds – og lidt selvfed. For Kristian Bluhme er det nok især spørgsmålet i bogen ”hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange for at sige dit job op?”, der har gjort indtryk.

- Mange tør ikke sige op, fordi de er bange for, hvad andre vil sige og bange for, hvordan de skal overleve. Hvad nu hvis man ikke havde de barrierer - hvordan så det så ud? Ville man så tage springet og sige op? Man skal overveje, om det ikke kan være fedt at genfinde sig selv og få noget nyt på CV’et, mener han.

Hans opsigelse handler altså om udvikling. Om at udvikle sig som menneske og som leder og om at se verden fra en anden vinkel.

Sidst bogen gav ham et skub var i 2010, hvor han solgte sin andel af et webbureau og tog et halvt år hjemme med sin kone og nyfødte søn. Derpå opstartede han nogle webbutikker, inden han i slutningen af 2011 blev ansat som e-købmand hos Mogens Daarbak. Herefter bevægede han sig opad og fik løbende stillinger med mere ansvar. I 2017 kom han med i direktionen, og i 2020 ændredes titlen sig fra kommerciel chef til kommerciel direktør.

Det er ikke en ny bog, men den virker stadig. Foto: Claus Søndberg
Det er ikke en ny bog, men den virker stadig. Foto: Claus Søndberg

Fedt at møde nye mennesker og at lære nyt

Kristian Bluhme sidder ikke og kigger rastløst ud i luften her på sin ottende dag som ledig. Der er drøn på kommunikationen med omverdenen: Flere rekrutteringsfirmaer har allerede meldt deres interesse for Kristian Bluhme, og han skal, efter at være blevet bedt om det, blandt andet holde tre oplæg om emnet ”hacking”. Foruden kaffeaftaler og opfordringer om at kigge på specifikke jobopslag har han taget fat på anden del af HD.

- Det er vildt fedt at møde en masse nye mennesker, men også at lære mere om organisation og ledelse. Det tænder mig helt vildt.

Kristians kone, Line, har naturligvis også været involveret i de beslutninger, han har taget.

- Hun er fuldstændig støttende omkring det. Og så tror jeg, vi i en periode kommer til at bytte om på rollerne. Det har kostet på hendes iværksættereventyr, at jeg har taget afsted klokken kvart i syv om morgenen. Nu får jeg mulighed for at være til stede, siger han.

Netop familien og børnene har været medvirkende til hans beslutning.

- Når du tager så tidligt afsted, får du aldrig set børnene køre i skole, du får dem aldrig selv kørt afsted. Det var også den slags, jeg savnede og tænkte, at det kunne være dejligt at gøre, mens de har alderen - og at nyde det, forklarer Kristian Bluhme.

Som arbejdende har han dog været oftest prioriteret ikke at tage senere hjem end ca. 16.30.

- Men det kører hele tiden i hovedet. Det har været mit liv. Jeg tænker, at mange ville kalde mig firmaets mand. Men det er ikke sådan, at jeg siger, jeg ikke vil arbejde meget fremover. Det er ikke, fordi jeg vil gå hjemme – tværtimod. Men jeg vil gerne gå hjemme og lige finde mig selv igen og finde ud af, hvem der så skal være min arbejdsgiver, fortæller han.

Lige nu nydes udsigten og livet i rækkehuset. Foto: Claus Søndberg
Lige nu nydes udsigten og livet i rækkehuset. Foto: Claus Søndberg

Firmaets værdier af afgørende

Hvem der så skal være den nye arbejdsgiver, er et helt åbent spørgsmål:

- Nu kender jeg jo kulturen i familieejede virksomheder, og der er noget, som trækker. For de har nogle værdier, jeg godt kan lide. De er resultatorienterede og arbejdsomme, og har en kultur med meget sammenhold. Det var noget af det, jeg synes, var fedt ved Daarbak – at man fik den familiefølelse, som virksomheden var pakket ind i. Man kæmpede som en familie. Men det er ikke ensbetydende med, det er sådan, det skal se ud for mig fremover. Det er bare det, jeg kender, fortæller Kristian Bluhme.

- Derfor kunne det også være fedt at opleve, hvordan det kunne være et andet sted. Det vigtigste for mig er firmaets værdier – at de matcher det, jeg vil: ordentlighed, resultatorienteret og sammenhold. Typen af virksomhed er underordnet, men jeg vil gerne arbejde med mennesker og ledelse, og så vil jeg optimere. Det er en del af min profil, forklarer han.

Vil du sige op igen om 10 år?

- Det er farligt at svare på. Jeg vil sige, det er situationsbestemt. Om ti år er jeg nok ikke så fokuseret på mit CV, som jeg er nu. Om ti år har jeg nok så meget ballast, at jeg tager det mere med ro. Men sidder jeg igen om ti år og synes, jeg skal give mig selv et los i røven - så gør jeg det.

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg