Fremtidens arbejdspladser skal gøre sig klar til tre nye tendenser, hvis de vil fastholde generationen af millennials, som er de næste til at træde ind på arbejdsmarkedet. Det fortæller Jane Hovgaard, der er futurist i virksomheden Futurefit.
Ifølge Jane Hovgaard er det nemlig ikke løn og venskabelige bånd, der tiltrækker den nye generation, men i højere grad mening og tillid.
Læs her om tre tendenser, der er kendetegnende for fremtidens arbejdsplads, ifølge Jane Hovgaard.
Fra kontrol til tillid
”Det er det paradigme, som vi inden for ledelse kalder mangement and leadership. På dansk har vi kun et begreb for ledelse, som både dækker over det at styre medarbejdere – hvor man nærmest styrer dem som små legefigurer og bestemmer, hvilke opgaver, der skal udføres – og hvordan de skal udføres. Det begynder vi at bevæge os væk fra.
I stedet vil fremtidens arbejdsmarked være præget mere af den anden side af paradigmet, som er domineret af tillid.
Her er tankegangen, at det som leder ikke er smart at gå ind i, hvordan en opgave skal løses, fordi der sidder nogle dygtige medarbejdere, som arbejder med opgaverne til dagligt.
Man skal have tillid til sine kollegaer og medarbejdere, og hvis der bliver begået en fejl, skal man lære af den, fremfor altid at forsøge bare at undgå fejl. For lærer vi ikke af vores fejl, mister vi innovationsgrad.
Tilliden er vigtig, fordi den generation, der nu rammer arbejdsmarkedet, er drevet af noget andet: Mange har selv set deres forældre i hamsterhjulet og er blevet opmærksomme på, at man ikke behøver så mange penge til sin pension, hvis man faktisk har mulighed for at leve det gode liv allerede nu.
Den nye generation er heller ikke så autoritærtro, fordi de under deres uddannelse er blevet skolet i at være kritisk tænkende. De er heller ikke på samme måde motiveret af løn, prestige og store biler. De er i højere grad motiveret af, at arbejdet skal give mening og der skal være plads til udvikling.
Når man giver dem en opgave, vil deres reaktion ofte være ”hvorfor?”, fordi de har brug for at forstå værdien af den. Så snart de forstår værdien, griber de opgaverne.”
Fra teams til communiteams
”Generelt set har vi i dag tradition for, at vi bliver ansat til et job, hvor vi ikke har valgt vores kollegaer. Det er altså en tilfældig gruppe mennesker, der arbejder sammen.
Men i communiteams, hvor arbejdsmarkedet bevæger sig hen, afløser man de tilfældige afdelinger, som er sat sammen af et ansættelsesudvalg, med dedikerede forpligtende fællesskaber.
Her er vi i stedet en gruppe mennesker, som er købt ind på den samme vision, og som har købt ind på et fælles værdisæt. Så i stedet for at hyre en medarbejder, så hyrer man som virksomhed et team til at løse en konkret problemstilling.
Vi har i mange år talt om, at vi skal dyrke fællesskabet på arbejdspladsen. Men sådan bliver det ikke i fremtiden, for den nye generation ønsker ikke at have bundet sine venner op på et arbejde, som man potentielt kan miste – og dermed også sine venner.
De vil i stedet, at vi har respekt for vores kollegaer, forstår at arbejde sammen, og så siger vi, at vi møder ind med en intention om at arbejde effektivt sammen om at løse opgaven.
Så vi bliver ikke i virksomheder på grund af sammenholdet, men på grund af det, du er sat i verden for at levere og skabe for kunderne.”
Fra homogene til hybride jobs
”Vi har i en lang periode været ovre i de homogene jobs, men nu begynder vi at bevæge os mere ovre i de hybride jobs. De hybride jobs blev forstærket af corona-pandemien, hvor vi blev nødsaget til at finde ud af, hvordan vi kan arbejde i kombinationen af hjemmearbejde og kontorarbejde.
Under pandemien fandt mange ud af, at de faktisk er mere effektive under hjemmearbejde, og andre fandt ud af, at de trives godt med at komme ind på deres arbejdsplads. Men 8-16 jobbet døde for mange.
Man ser altså en helt ny måde at strukturere arbejdslivet på. Så hvis man sidder og bilder sig selv ind, at vi kun kan skabe værdi for vores kunder og biks, hvis vi alle sammen sidder på en fysisk lokation, så får man svært ved at overleve i fremtiden – og man får svært ved at tiltrække medarbejdere.
Hvor vi arbejder henne, bliver dermed i højere grad defineret af, hvad opgaven kalder på. Det kan være, at når man skal fordybe sig i noget, sidder man på hjemmekontoret og har ro til det, men hvis man skal ud håndtere noget, så giver det meningen at tage ind til sine kollegaer på kontoret.
Venskaberne kan vi i stedet få andre steder – til håndbold, spinning, eller skydning.”
