’’Vi bliver nødt til at anerkende den menneskelige krise, det er at være nyuddannet og arbejdsløs’’
Portræt

’’Vi bliver nødt til at anerkende den menneskelige krise, det er at være nyuddannet og arbejdsløs’’

Grete Skjødsholm følte, at hun mistede sin identitet, da hun efter endt uddannelse gik arbejdsløs i en lang periode. Hun mistede troen på sig selv og begyndte at trække sig fra sociale arrangementer, fordi hun hele tiden blev mødt af samfundets fordomme om at være arbejdsløs akademiker.

Foto: Claus Søndberg
18. juli 2022

Da Grete Skjødsholm som 24-årig i sommeren 2018 stod med sit uddannelsesbevis i hånden og så frem mod en måneds rejse i Vietnam, var det med store forventninger til fremtiden. Efter fem år med slid og slæb var kandidaten i anvendt filosofi i hus, og hun glædede sig til, at hun snart skulle lande sit første voksenjob.

Gerne indenfor noget med miljø, bæredygtighed og kommunikation, som var det, hun havde beskæftiget sig med på studiet.

Men sådan gik det ikke. Sommeren blev til vinter. Og det blev sommer igen.

Grete havde stadigvæk ikke fået et job.

Heller ikke sommeren efter eller efter igen. Tre og et halvt år - og en pandemi - skulle der gå, før hun endelig landede sit første rigtige voksenarbejde som bæredygtighedskonsulent hos Agri Nord i Skalborg.

I mellemtiden skete der noget med Grete og hendes selvforståelse.

Hun beskriver det som om, at hun forsvandt en smule for sig selv. Hele hendes liv var i venteposition i tre år. Hun følte ikke, at hendes liv kunne begynde, før hun fandt et arbejde. Hun turde ikke købe hus og slå sig ned et sted i landet med sin kæreste, men blev i deres studielejlighed i Aalborg, selvom de drømte om græs under fødderne og åbne vidder.

De turde heller ikke tænke på børn, for det ville nok ikke gøre det nemmere at finde arbejde.

’’Efter det første stykke tid kunne jeg mærke, at jeg begyndte at trække mig fra forskellige sociale arrangementer. Jeg magtede ikke spørgsmålene om, hvad jeg lavede til dagligt. Jeg orkede ikke alle bemandingerne om, hvor nemt det var at finde arbejde og hvor nemt det var at sende ansøgninger.’’

’’Det var lidt som om, jeg havde et stort skilt på ryggen, hvor der stod ’’jeg er doven og ligeglad’’. Sådan føltes det jo ikke, men på et tidspunkt begyndte jeg selv at tro, at der var noget galt med mig, siden jeg ikke fik et arbejde.’’

Grete sagde ja til alle de muligheder, der bød sig.

Øv... Delingen er udløbet


Artiklen har været delt med dig af en abonnent hos Vigeur. Der er desværre allerede gået 48 timer - tiden flyver.

Prøv Vigeur i 2 måneder for kun 1 kr.

Start dit medlemskab nu

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.