69-årig skibsbygger gav magten i milliardfirma til fond: Frygtede arvestrid
Industri

69-årig skibsbygger gav magten i milliardfirma til fond: Frygtede arvestrid

Tredje generation i landets største skibsværft, 69-årige Knud Karstensen, har forberedt sig på en dag, hvor han ikke længere sidder i hjørnekontoret. En fond har fået magten, så børn og børnebørn ikke splitter det 104 år gamle værft ad.

Steffen de Vries
Steffen de Vries
Journalist

I sommeren 2018 flyttede Knud Karstensen, topchefen for Danmarks største skibsværft, Karstensens Skibsværft i Skagen, til den polske havneby Gdynia.

Selskabet havde udvidet med et værft i Polen, og i stedet for at sende en delegation derned for at sørge for, at produktionen af skibsskrog blev skubbet godt i gang, indrettede han og konen Marin Magnusdottir en lejlighed i byen, hvor de tilbragte en stor del af deres tid i to år.

Hver dag tog den 69-årige skibsbygger på værftet, hvor han oplærte en polsk medarbejder i at stå i spidsen for arbejdet. Iført en krøllet firmapolo, mørke, løsthængende jeans og sikkerhedssko. 

- De lokale arbejdere kunne slet ikke forstå det, fordi jeg ikke gik med slips. Og jeg måtte kun holde min bil lige foran hovedindgangen, fordi jeg var jo bossen, fortæller han.

Knud Karstensen tog til Polen, fordi han værner om skibsværftet, som hans bedstefar stiftede sammen med sin fætter i 1917 og som faderen Niels Karstensen førte videre. I 1979 fik Knud Karstensen tøjlerne.

I 1990’erne, hvor krisen kradsede i den danske værftsindustri og mange af de store, gamle skibsværfter måtte dreje nøglen om, rejste Knud Karstensen sammen med nogle medarbejdere til Afrika og lavede projekter for Danida for at holde virksomheden flydende. 

Det lykkedes, og i dag er Karstensens Skibsværft større end nogensinde med en bugnende ordrebog på over 2,5 mia. kr.

Og han har længe forberedt sig på, hvordan virksomheden skal bestå i mange år endnu, uagtet om en af hans børn eller børnebørn engang kommer til at sidde i hans stol på hjørnekontoret med udsigt over havnen i Skagen.

I 2016 stiftede han derfor en fond, der skal sørge for, at kommende generationer ikke ryger i totterne på hinanden og splitter det 104 år gamle værft ad.

- Så skal mine arvinger ikke slås om det, siger han.

- Det er jo ikke mig alene, der har bygget det her, fortæller Knud Karstensen. Foto: Claus Søndberg.
- Det er jo ikke mig alene, der har bygget det her, fortæller Knud Karstensen. Foto: Claus Søndberg.

Fonden har med 50,1 pct. af aktierne og stemmerne fået magten i Karstensens Skibsværft, og dermed kan børn og børnebørn ikke træffe beslutning om at sælge værftet.

- Det er jo ikke mig alene, der har bygget det her. En af mine børn arbejder i virksomheden, og det kan sagtens tænkes, at nogle af mine børnebørn kommer til det, men det er for at undgå den splid, penge kan skabe, siger han og fortsætter:

- Et kendt eksempel inden for fiskerfamilier er, at en reder har to piger og en dreng. Drengen er fisker og pigerne har to tredjedele af firmaet, og så siger de på et tidspunkt, at nu vil de hellere have pengene. Og så kommer der et stort fiskeriselskab og har råd til at købe det, og så forsvinder der arbejdspladser ude i de små samfund. Det er ikke fair, for der går 500-600 mand på arbejde her hver dag, der er med til at gøre en forskel.

Er du bange for, at der i fremtiden ikke ville være en arbejdsplads til dem?

- Det er for ikke at gøre det så nemt at lukke firmaet, siger Knud Karstensen.

Knud Karstensen og Marin Magnusdottir har seks børn og 17 børnebørn, men ingen af dem har en maritim uddannelse. Datteren Diddan Rahn Karstensen, som er HR-chef, er den eneste, der er aktiv i virksomheden. Det, tror topchefen, skyldes den historiske krise i hvervet i 1990’erne.

- Dengang de voksede op, var i de ulykkelige 90’ere, hvor værfterne lukkede på stribe. Så kan man ikke sidde og sige, at du skal være værftsdirektør. Havde de været født senere kan det godt være, de havde sagt, at det er meget fedt, det far går og laver, siger han og fortæller om, hvordan han dengang kæmpede for virksomhedens overlevelse.

- Det var svært at få virksomheden til at køre, der var sommetider hård modvind. Der var perioder, hvor mine børn ikke så deres far så meget. Jeg var fuldt optaget af virksomheden, og jeg var for stolt til, at det skulle være min skyld, hvis det gik ned.

- Jeg var en ret habil tangentspiller, så jeg kunne godt have gået den vej, fortæller Knud Karstensen. Foto: Claus Søndberg.
- Jeg var en ret habil tangentspiller, så jeg kunne godt have gået den vej, fortæller Knud Karstensen. Foto: Claus Søndberg.

Karstensens Skibsværft overlevede krisen, og ikke nok med det, så har det gamle Skagen-værft, lagt markant på omsætningen de senere år. I 2013 omsatte værftet for under 500 mio. kr. Tre år senere var salget fordoblet, og i dag er det på over 1,4 mia. kr.

For et par år siden overhalede Karstensens Fayard-værftet på Fyn, der ligger på den samme grund som det hedengangne kæmpeværft Lindø, og blev Danmarks største målt på omsætning.

- Det er jeg da ikke utilfreds med, konstaterer Knud Karstensen tørt.

Han overtog et træskibsværft fra sin far i slutningen af 1970’erne, efter han først var blevet udlært som skibsbygger i Holland og senere skibsingeniør herhjemme.

Tænkte du nogensinde på at lave andet?

- Ja, musiker. Jeg var en ret habil tangentspiller, så jeg kunne godt have gået den vej, tænker jeg. Jeg tror godt, jeg kunne være blevet optaget på konservatoriet, siger Knud Karstensen.

Ville du have fået lov til at gå den vej for din far, tror du?

- Tja, mine søskende fik lov til at gå deres egen vej. Måske var jeg mere lydig.

Men der var vel også en, der skulle overtage værftet?

- Jo, det så man jo nok gerne.

Om datteren Diddan Rahn Karstensen, der har en cand.mag i musik, men sidste år færdiggjorde en MBA, en dag skal være den fjerde Karstensen i spidsen for familiefirmaet, siger han:

- Det vigtigste er, at der er en rød tråd med nogle Karstensen, men de skal have en plads, som de synes om og kan magte. Det skal være den bedst egnede, der står i spidsen, og det er ikke sikkert, at det er en af dine børn.

Har din datter gjort sig nogle tanker om at få din rolle?

- Hun er en virkelig begavet pige, men det er svært at sige, hvor langt det rækker, siger han.

Knud Karstensen har tidligere udtalt, at han bliver som øverstkommanderende for milliardvirksomheden, så længe han stadig synes, det er sjovt. Det holder han fast i, selvom han har passeret folkepensionsalderen. Men han er opmærksom på, hvis han en dag ikke længere føler han gør en forskel.

- Jeg vil ikke ende som et ringvrag, siger han.

Han afviser at have sat en slutdato på.

- Det er klart, at når du bliver ældre, så tænker du på det, men selv hvis jeg havde en dato, ville jeg ikke melde den ud til dig først. Men jeg har haft nogle diskussioner med bestyrelsen, hvor jeg har sagt, at man ikke skal forvente, at jeg arbejder så meget som tidligere. Jeg er ikke så meget på værftet længere, og jeg har også fået et hjemmekontor. Jeg er ikke længere den første, der kommer, og den sidste, der går, siger Knud Karstensen.

Det giver ham også tid til at være der mere for sine børnebørn, end han var der for sine børn.

- Jeg kan jo ikke lave det om, så jeg har ikke brugt en masse tid på at tænke over det, men jeg kan forsøge at være bedre til det i næste led med børnebørnene. Hvis de vil uddanne sig, så får de opbakning fra bedstefar. De skal ikke jages ud på arbejdsmarkedet, de skal hellere jages ind på en skole. Men hvis der er én, der kommer og siger, at han vil være håndværker, så har jeg også dyb respekt for det, siger den gamle skibsbygger.