Der er særligt én ting, Nicolaj Holm aldrig vænner sig til i sit arbejdsliv
Q & A

Der er særligt én ting, Nicolaj Holm aldrig vænner sig til i sit arbejdsliv

Aalborg Kongres & Kultur Center løfter i begyndelsen af 2023 sløret for et helt nyt kulturelt koncept. Og så byder det nye år også på Aalborgs største arrangement med besøg fra 65 lande.

Foto: Martel Andersen
4. januar 2023

Vigeur fejrer årsskiftet med at spørge nordjyske ledere og erhvervsfolk, hvordan deres 2022 forløb - og hvad de forventer af året, der kommer. I artiklen skal du møde Nicolaj Holm, der er direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center. 

Navn: Nicolaj Holm

Alder: 41 år 

Job: Direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center

Aalborg Kongres & Kultur Center tilbyder musik og teater, messer og udstillinger samt møder og kongresser. Nicolaj Holm er direktøren for det hele - og har været ansat siden maj 2017. Nicolaj Holm er kandidat fra Aalborg Universitet og var fra 2013 til 2017 direktør for Messecenter Vesthimmerland i Aars.

Hvad var din største arbejdsmæssige oplevelse i året, der er gået?

“Jeg betragter jo AKKC som landsdelens største oplevelseshus, så selvfølgelig har der været mange, store koncertmæssige oplevelser. Men særligt én ting vænner jeg mig aldrig til: At lande en aftale med en kunstner er så vild en oplevelse, at det aldrig bliver dagligdags.

Her er det en blanding af netværksarbejde, hårdt arbejde, tilfældigheder og relationer gennem flere år, der pludselig giver resultat. Det overrasker mig hver gang, hvor fantastisk den forløsning er.

Helt konkret var den store jagt- og fiskerimesse på Grønland, som vi holdt for første gang fire år, en oplevelse - coronaintermezzoet har gjort det umuligt før. Der er et helt særligt og nært forhold mellem AKKC og Grønland.

Og så er jeg glad for, at NBE-netværket for bæredygtig erhvervsudvikling i Nordland er flyttet ind til os.”

Hvad ærgrer du dig mest i dit arbejdsliv i 2022?

“De stigende energipriser gør ondt. Energipriserne betyder enormt meget for et hus som vores, og det ærgrer mig, at vi skal bruge en million ekstra på dét. De penge kunne vi godt bruge til noget andet. Og så er det lidt svært at acceptere, fordi vi jo ikke kan gøre noget ved det. Vi kan ikke bare arbejde ekstra hårdt. Stigende energipriser er vi ikke selv herre over.

At energipriserne kom til at stige kom ikke bag på mig, men at de kom til at stige så meget overraskede mig nok.”

Hvad bliver din største arbejdsopgave i 2023?

“I løbet af første halvår af 2023 kommer vi med et helt nyt koncept. Jeg kan ikke løfte sløret for det konkrete, men det bliver helt sikkert dét, jeg kommer til at arbejde allermest med i hvert fald i første halvår. Det handler om noget kulturelt - og vi skaber noget nyt ved at inddrage noget eksisterende. Det bliver meget spændende.”

Hvordan vil du gribe det an?

“I Aalborg Kongres & Kultur Center er der så mange fantastisk og dygtige mennesker - både ansatte og partnere - så vores succes skal bygges på samarbejde. 

Det er holdindsatsen, der skal løfte. Uanset hvad vi foretager os i AKKC ligger der altid en kæmpe holdindsats til grund.

Jeg skal selvfølgelig gå foran og sikre, at vi finder den rigtige vej, men alt hvad vi foretager os er jo et kæmpestort koordineret samarbejde.”

Hvad glæder du dig til i året, der kommer?

“Næste år har vi den store internationale fiskerimesse, og der kommer folk fra 65 forskellige lande. Vi sætter kæmpe telte op i Kildeparken, og det er uden sammenligning byens største arrangement næste år.

Prøv Vigeur


Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.

Er du allerede abonnent?