Derfor skal du sætte dine medarbejdere i venteposition, når de beder om højere løn
Forskning

Derfor skal du sætte dine medarbejdere i venteposition, når de beder om højere løn

Fire ud af fem ledere oplever et større lønpres fra de ansatte som følge af den højere inflation. Få her arbejdsmarkedsforskers råd til, hvordan virksomheder skal håndtere medarbejdernes stigende lønkrav.

Foto: Unsplash.com
26. oktober 2022

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, der er lavet blandt 1186 private ledere, viser, at fire ud af fem ledere oplever et større lønpres fra de ansatte som følge af den højere inflation.

Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation, har i forbindelse med undersøgelsen tidligere fortalt til Vigeur, at arbejdsgiverne bliver nødt til at tage det stigende lønpres seriøst, for at medarbejderne ikke pludselig forlader biksen.

Det kan du læse mere om i artiklen her:

Undersøgelsen viser også, at det kun er 4,2 procent af lederne, som vil efterkomme lønkravet helt, mens 46,9 procent siger, at de vil efterkomme kravet delvist.

Ifølge Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, skyldes modviljen til at efterkomme lønkravene, at mange virksomheder i forvejen oplever højere omkostninger på blandt andet energi og materialer.

Derudover er det svært at spå om den økonomiske fremtid:

”Vi lever i en tid, hvor vi ikke ved, hvad der kommer til at ske i morgen og på længere sigt: Man ikke ved, om man kan eksportere, hvad man regnede med og hvor stor bliver indtægten i det kommende halve år.
Det er usikre tider for virksomhederne, og det er det, der gør, at man ikke på forkant kan sige ja til de her lønkrav, som medarbejderne utvivlsomt vil komme med i de kommende måneder,” siger Jørgen Stamhus.

Men hvordan tager man det stigende lønpres seriøst i en tid, hvor inflationen buldrer løs, og mange virksomheder lever i en tid præget af stor usikkerhed omkring fremtiden?

Jørgen Stamhus har tre råd.

Prioriter nøglemedarbejderne

Først og fremmest kan virksomheder vælge at prioritere nøglemedarbejdere – uden det skaber splid.

”Der er grænser for, hvor mange gange en virksomhed kan sige nej til højere løn. For hvis de bliver ved, risikerer de, at eksempelvis nøglemedarbejderne finder job andre steder. Derfor er det nok begrænset, hvor lavt virksomheder kan holde lønstigningstaksten nede.”

”Virksomhederne må indse på et individuelt plan, når de skal til lønsamtaler, at de er nødt til at være imødekommende for en del af medarbejderskaren – eksempelvis nøglemedarbejderne,” siger Jørgen Stamhus.

Hvis man vælger kun at efterkomme en del af medarbejdernes lønkrav, kan det så ikke skabe splid?

”Det kan det sagtens. Hvis man først har åbnet kassen, er der en tilbøjelighed til, at det er svært at lukke den igen. For så er der andre, der kommer og vil have det samme, som deres kollegaer lige har fået forhandlet sig til.

Man kan også risikere, at medarbejderne bare vælger at blive sure på virksomheden eller på hinanden over lønforskellen, og det er jo ikke gavnligt for nogen.

Derfor skal det balanceres i forhold til at gøre medarbejderne tilfredse i en situation, hvor virksomhederne er pressede,” siger Jørgen Stamhus.

Vær ærlig og gennemsigtig

Ifølge Jørgen Stamhus handler balancen blandt andet om at skabe en gennemsigtighed omkring virksomhedens situation.

”Jeg tror, en af grundene til, at vi ikke har set en eksplosion i lønstigninger, selvom vi har haft meget høj beskæftigelse, er, at medarbejderne godt ved, at der er pres ude fra i forhold til at skulle bevare arbejdspladser,” siger Jørgen Stamhus og fortsætter:

”Så desto mere information og gennemsigtighed, der er fra virksomheden omkring indtjening, mulighed for at give lønstigninger og hvorfor nogle lønkrav er blevet efterkommet, desto bedre kommer man igennem det her forløb.”

Udskyd lønforhandlingerne

Det sidste råd er at udskyde lønforhandlingerne. For det kan ske, at virksomheder er blevet klogere til foråret:

”Man kan overveje at udskyde nogle af de individuelle lønforhandlinger. Ofte har virksomheder nogle rutiner omkring forhandlingerne, og så kan man jo gøre det, at man udskyder forhandlinger til, at man har en lidt bedre afklaring omkring fremtidig indtjeningsevne. Det vil også – for begge parter – være mere optimalt at starte lønforhandlinger på et mere afklaret grundlag.”

”Der kan eksempelvis ske det, at når mange lønforhandlinger i den private sektor skal i gang i foråret, så går det ikke så dårligt og der er ikke så meget usikkerhed, som der er i øjeblikket. Det er jo ikke sikkert, at denne situation varer ved, og vi har jo trods alt en høj beskæftigelse,” siger Jørgen Stamhus.