Kristian Gjerløv-Juel. Foto: Claus Søndberg
Industri

Direktør for kæmpe selskab: - Jeg kunne aldrig arbejde for en virksomhed, som ikke var superambitiøs

Kristian Gjerløv-Juel lærte kriseledelse på den hårde måde, da han i et tidligere job fik til opgave at smide alt op i luften og samle det igen. Det var en hård omgang, som lærte ham noget vigtigt

Susie Skov
Susie Skov
Journalist

Bygningen på Skelagervej 1 i Aalborg virker anonym, og man kan fristes til at tro, at selskabet Centrica Energy Trading lever en stille og tilbagetrukket tilværelse. Men det er absolut ikke hele sandheden, for i den store bygning, som blandt andet huser 65 studiemedhjælpere fra Aalborg Universitet, sker der ting og sager indenfor køb og salg af energi.

Det er heller ikke sådan, at virksomheden ikke vil fortælle om sig selv, eller at alle skodder er lukket til omverdenen. Det er i sig selv umuligt, eftersom Centrica Energy Trading med en omsætning på 65 milliarder kroner og et overskud på 258 millioner efter skat i 2020 er en af landets allerstørste virksomheder målt på omsætning.

Det er i dette selskab, at direktør Kristian Gjerløv-Juel har sin daglige gang. Han har rødder i Nordjylland, er uddannet på Aalborg Universitet – og bor i den landsdel, han i en periode forlod, men siden vendte tilbage til.

De studerende kan gå ud og skabe vækst

Kristian Gjerløv-Juel er direktør for 320 medarbejdere i Aalborg – og desuden for de 65 studentermedhjælpere, som har meget stor betydning for Centrica.

Men det er nu ikke kun dem med arbejdsmæssig tilknytning til det danske hovedkvarter på Skelagervej, som ved, hvad selskabet foretager sig.

- Hvis du tager fat i de studerende på erhvervsstudier og en del af dem på de naturvidenskabelige på Aalborg Universitet på 7-8 semester, så ved de fleste ganske udmærket, hvem vi er. Men det er ellers ikke almindeligt kendt, hvad vi laver, konstaterer Kristian Gjerløv-Juel, der er øverste chef for Centrica i Aalborg, som beskæftiger medarbejdere fra 33 forskellige nationer.

I forhold til netop de studerende er det her, direktøren mener, at Centrica giver noget tilbage til Nordjylland.

- Vi ender ikke med at ansætte dem alle. Men jeg har en stærk overbevisning om, at dem, vi leverer tilbage til arbejdsmarkedet, bliver leveret i rigtig god stand. De kan gå ud og skabe vækst i andre virksomheder – det er jeg overhovedet ikke i tvivl om, siger han.

Han har selv været ung studerende i Aalborg. Nu er han direktør for alt Centricas køb og salg af bæredygtig energi.

- Hver gang Centrica på vegne af en kunde laver en aftale med et solcelleanlæg, en vindmøllepark eller hvad det nu måtte være, så er det mit team og mit ansvarsområde, der sørger for det, forklarer Kristian Gjerløv-Juel.

Kristian Gjerløv-Juel kalder sit kontor ”det håbløse kontor”. Kontoret ligger godt placeret, men er det ringeste lokale i de bygninger, Centrica råder over. Det var engang et stort mødelokale med lokalet ved siden af, og udluftning og termostater virker ikke. Men kontoret er der, hvor han bedst kan være til stede – i stedet for at gemme sig på toppen. Foto: Claus Søndberg
Kristian Gjerløv-Juel kalder sit kontor ”det håbløse kontor”. Kontoret ligger godt placeret, men er det ringeste lokale i de bygninger, Centrica råder over. Det var engang et stort mødelokale med lokalet ved siden af, og udluftning og termostater virker ikke. Men kontoret er der, hvor han bedst kan være til stede – i stedet for at gemme sig på toppen. Foto: Claus Søndberg

Har ikke fortrudt en eneste dag

Da Kristian Gjerløv-Juel i 2006 var i gang med sit speciale på Aalborg Universitet, blev han ansat i den virksomhed, han nu er direktør for – det daværende Nordjysk Elhandel. Dengang var det svært for en økonomistuderende som ham at finde et relevant studiejob.

- Jeg troede helt indtil det allersidste, at jeg skulle ansættes i en bank, hvor jeg skulle handle med valuta. Jeg havde også flere dialoger i gang med banker, men så så jeg dette jobopslag, hvor der var mulighed for at komme indenfor i energisektoren. Dengang var det med klima begyndt at boble, og så kunne jeg her starte i en lille virksomhed, hvor jeg kunne få lov til at lave lidt af det hele.

I 2006 var der 25-30 medarbejdere ansat, og Kristian Gjerløv-Juel fik forskellige og mangeartede opgaver. Blandt andet at handle med strøm.

- Det var superspændende. Der var ingen tvivl om, at jeg kunne have fået en højere startløn, hvis jeg havde arbejdet i en bank, men det var så spændende at arbejde indenfor energi – og det har jeg ved Gud ikke fortrudt en eneste dag siden da. Det er så kompleks og foranderligt, at man aldrig ruster fast, fortæller han.

Så man kan godt sige, du er opvokset i virksomheden?

- Jo, men den ligner ikke den samme virksomhed – overhovedet!

De første erfaringer med kriseledelse

Efter de første år i Aalborg fulgte en ansættelse hos en anden virksomhed i Aarhus, hvor han blev en del af topledelsen. Her skulle meget ændres – og det blev lærerigt. Halvt inde i sin ansættelse kom virksomheden ud i nogle vanskeligheder, og Kristian Gjerløv-Juel blev kaldt ind til stedets direktør, der havde brug for at få problemerne identificeret.

- Der fik jeg mine første erfaringer med kriseledelse, og hvor svært det kan være. Alle møtrikkerne skulle skilles ad og samles på en anden måde. Jeg fik ansvar for al handel og salg – stort set det samme job, som jeg har her, fortæller han.

Der skulle ryddes op i det, han havde fået ansvar for. Han overtog en række teams og forretninger, som var ramt af vækstsyge.

- Det var en hård omgang. Jeg skulle tage afsked med en masse mennesker. En dag skulle jeg tage opsige 21 mennesker på én gang. Vi mødtes i et rum, og jeg læste højt af et opsigelsesbrev – og så var de kollektivt opsagt. Det var hårdt, husker han.

- Og så var der det lange, seje træk med at få ryddet op. Der var mellemledere, som havde været med til at bygge en forretning op, som så skulle nedbrydes igen. Det var ekstremt hårdt. Der lærte jeg noget om, hvordan man leder, når tingene er svære. Men det var meget learning by doing, for det var første gang, jeg stod i den situation, fortæller Kristian.

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg

- Man er simpelthen nødt til at prioritere

Vi kommer ikke udenom den personlige oplevelse, der har været med til at definere Kristian Gjerløv-Juels lederskab.

Imens han i 2015 var i gang med opgaven i virksomheden i Aarhus, blev hans hustru syg under graviditeten med parrets andet barn.

- Det betød, at jeg var nødt til at steppe op i forhold til vores første barn, mere end mit arbejde lige var indrettet til. Så jeg var nødt til at lave en aftale om, at jeg trådte lidt til side og afleverede planen for nogle af de forandringer, der skulle ske, fortæller han.

Direktøren og HR-direktøren var imidlertid helt suveræne. De forstod, at han skulle være mere far for sin store datter. Han blev tilbudt en stilling, hvor han samtidig kunne hjælpe med de forandringer, der skulle ske i forbindelse med genetableringen af virksomheden. Men det blev i en rolle, som ikke krævede så meget af ham.

- Med mig fra den periode har jeg dels nogle erfaringer omkring, hvordan jeg kan og vil håndtere vanskelige situationer. Og så har jeg også nogle erfaringer med, hvilke behov man har, når man selv står i en vanskelig situation – og hvad god ledelse er i sådan en situation. Det har jeg prøvet at tage med mig.

Og sådan kan vi koble hans oplevelser sammen med det meget unge team, der arbejder i bygningen på Skelagervej. For mange af medarbejderne har en alder, hvor ambitionerne er høje, og hvor der måske samtidig skal etableres familie.

- Man er simpelthen nødt til at prioritere og have en god forventningsafstemning med sit liv, sin arbejdsgiver og sig selv. Mine mellemledere ved godt, at jeg er klar til at lave en aftale om, hvordan det skal fungere. Jeg ved, hvad jeg var i stand til at levere, efter jeg selv lavede en aftale, og hvilket engagement jeg kom på arbejde med, da jeg havde fået den form for tillid, siger han.

Kristian Gjerløv-Juel følte efterfølgende stor taknemmelighed overfor sin ledelse. Det har han taget med sig i sit eget lederskab.

- Jeg vil da være stolt, hvis mine medarbejdere bare en gang imellem føler sig taknemmelige over min ledelse. Så synes jeg, jeg har gjort et godt stykke arbejde.

- Det kan helt sikkert godt skabe et højt forventningspres til organisationen, når jeg nu forventer, at vi skal fordoble vores omsætning på 3-4 år, siger direktøren for Centrica. Foto: Claus Søndberg
- Det kan helt sikkert godt skabe et højt forventningspres til organisationen, når jeg nu forventer, at vi skal fordoble vores omsætning på 3-4 år, siger direktøren for Centrica. Foto: Claus Søndberg

Superoptimist og højt forventningspres

Kristian Gjerløv-Juels grundindstilling til ledelse er at sætte den kommercielle vision og strategi i højsædet, og det er med en klar retning.

- Jeg har arbejdet med energiprodukter og markeder helt ned i grundelementerne. Min konkrete forståelse for det, vi laver, gør, at jeg kan sætte den klare retning. Det er vigtigt, især i en virksomhed og indenfor et marked, hvor kompleksiteten er så høj. Det er også her, jeg har en af mine styrker.

Han understreger, at han ikke bryder sig om at detailstyre.

- Selvfølgelig skal jeg prioritere og sætte retning, men jeg har så dygtigt et ledelsesteam, at de selv kan bryde opgaver ned og løse dem. Det deltager jeg ikke meget i. Men har vi nogle specifikke forandringer, der skal ske - vækstinitiativer eller andet - så dykker jeg ned i dem og bruger igennem et år 10-15 procent af min arbejdstid på nogle ting, som jeg deltager i og tager på mig.

Kristian Gjerløv-Juel vælger ud fra, hvor han tror, han kan skabe værdi, som gør noget ekstra.

- Og for at signalere overfor organisationen, hvad der er vigtigt, men også for at holde mig selv skarp. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke bliver en cockpit-leder, hvor man sidder i et lokale, underskriver dokumenter og læser KPI’er. Jeg bliver en bedre leder, når jeg ved, hvordan virksomheden skaber værdi, understreger han.

Mens Vigeur var på besøg, blev Kristian passet op af en medarbejder, som skulle bruge en underskrift. Den slags behøver ikke ske på chefkontoret. Foto: Claus Søndberg
Mens Vigeur var på besøg, blev Kristian passet op af en medarbejder, som skulle bruge en underskrift. Den slags behøver ikke ske på chefkontoret. Foto: Claus Søndberg

Alt er ikke bare rosenrødt. Det er det aldrig – heller ikke for Kristian Gjerløv-Juel, som kender sine svagheder.

- Jeg er superoptimist, og det kan helt sikkert skabe et højt forventningspres til organisationen, når jeg nu forventer, at vi skal fordoble vores omsætning på 3-4 år, konstaterer han.

Kristian Gjerløv-Juel er 42 år. Der er mange år tilbage i ham på arbejdsmarkedet – og som leder.

- Jeg har faktisk aldrig lavet en plan for, hvad jeg vil opnå karrieremæssigt. Jeg har mere været drevet af nogle principper og interesser. Og jeg tror aldrig nogensinde, at jeg ville kunne arbejde for en virksomhed, der ikke var superambitiøs og som ville kunne nå meget mere, end det man gør nu, siger han og tilføjer, at han heller ikke tror, han kommer til at arbejde udenfor den branche, han er i nu.