Fra toppen af Nordjyllandsværket er der normalt en storslået udsigt. På en god dag kan man se helt til Øster Hurup mod syd.
Men denne dag har tågen sænket sig over værket, der ligger 13 kilometer øst for Aalborg. Trods den beskedne afstand kan vi ikke engang se til Limfjordsbyen, der i mange år var kendt som “byen med de rygende skorstene”.
Det er netop dét omdømme, der nu skal ændres på.
For Aalborg var engang kendetegnet som en arbejderby, hvor folk levede af “håndens arbejde” på virksomheder med tung - også miljøtung - industriproduktion.
Arbejdsskaren fulgte hver morgen fabriksfløjterne og myldrede ind til samlebånd og maskiner. Spritten, Eternitten og C.W. Obels Tobaksfabrik var nogle af de mest kendte, men der var hundredvis af store og små industrivirksomheder i Aalborg, der producerede alt fra sko og flødeis til gadekoste og fjernsynsapparater.
Men selv om mange af de gamle industrier er nedlagt, har Region Nordjylland stadig den højeste CO2-udledning per indbygger i Danmark. Det skyldes primært udledninger fra cementproduktion - Aalborg Portland - og andre fossile kilder som kraftvarmeværker.
Og hvorfor så ikke gøre en dyd ud af nødvendigheden ud fra devisen: Den enes rest bliver den andens ressource?
Netop den knap så flatterende statistik har været afsæt for en ambition om, at Aalborg og Nordjylland vil pynte sig med et andet image end byen med de rygende skorstene.
Et mere grønt omdømme.
Et omdømme som værende en by med så stort et fremsyn, at erhvervsliv sammen med offentlige organisationer, vidensinstitutioner og private borgere så let som ingenting kan gå sammen for at bane vejen for et mere klimaneutralt samfund.
Én af de aktører, der er med, er Søren Gais Kjeldsen, der er administrerende direktør i Aalborg Forsyning.
“Vi vil gerne være med til den grønne omstilling,” fastslår Søren Gais Kjeldsen gennem den bidende vestenvind, mens han kigger ud over tågen fra taget af Nordjyllandsværket - 92 meter over havets overflade.
Nordjyllandsværket spiller en central rolle i omstillingen.
Ifølge direktøren har værket fortræffelige forudsætninger for at huse virksomheder, der vil gøre grønne løsninger til en levevej - og som har brug for et sted at teste deres columbusæg.
Søren Gais Kjeldsen beretter om to virksomheder, som Nordjyllandsværket allerede har kontakt med og som vil afprøve nye teknologier.
Den første virksomhed rykker ind senere på foråret og bygger et testanlæg, der har til formål at udnytte de varierende elpriser. Virksomheden kommer med en ny teknologi, der gør det muligt at lagre strøm.
“Jo mere strømmen bliver produceret gennem vindmøller og solceller, desto større problemer har vi med at opbevare det,” siger Søren Gais Kjeldsen og uddyber:
“Når det blæser, har vi masser af strøm. Og når solen skinner, har vi masser af energi. Men når det ikke er tilfældet, vil det være fantastisk at kunne benytte os af den strøm, vi har opbevaret.”
Virksomheden hedder Kyoto og skal teste, om man kan udnytte de varierende elpriser. Når elpriserne er lave, opvarmes en saltopløsning i nogle store turbiner til 150-450 grader og kan på den måde opbevare strømmen. Når elpriserne er høje, bruger man af “opsparingen” og udnytter varmen fra anlægget til produktion af fjernvarme.
Nordjyllandsværket A/S leverer strøm til anlægget, og varmen fra anlægget vil blive solgt til Aalborg Varme A/S.
Anlægget forventes at producere varme i perioden september til maj og vil som
udgangspunkt ligge stille i sommermånederne. Den årlige produktion forventes at
udgøre 5.000 MWh.
Den anden test-virksomhed rykker først ind på området ved Nordjyllandsværket om nogle år, men når den kommer i gang og viser sig levedygtig, vil den kunne forsyne skibe, lastbiler og fly med et helt særligt brændstof, som er bæredygtigt.
Det nye brændstof, som i princippet er træsprit, har CO2 som en af ingredienserne. Og dermed indgår det ellers så udskældte CO2 som en komponent i produktionen af fremtidens grønne brændstoffer.
Brændstoffet fremstilles via en Power-to-X-teknologi, der er en særlig teknologisk landvinding. Ved at kombinere brint fra elektrolyse og CO2 fra biogas i en katalytisk proces kan man producere metanol, som er bæredygtig. Anlægget forventes at være klar til drift i 2028.
Der er store forventninger til Power-to-X-eventyret, omend det er en lang proces at få projektet på skinner.
Forberedelserne er stadig i gang.
Aalborg Forsyning og Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP), som fondmanagementselskabet bag investeringen i Power-to-X-anlægget hedder, har underskrevet en hensigtserklæring, som også affaldsselskabet Reno Nord har tilsluttet sig.
For det er Reno Nord, der skal levere CO2’en.
Den bliver indfanget fra affaldsselskabet på den anden side af Limfjorden, og hvis ikke det netop i dag var så tåget, ville vi kunne se bygningen fra vores udkigspost på toppen af Nordjyllandsværket.
“Reno Nord ligger så praktisk på den anden side af fjorden, så det kan nemt transporteres herover i rør under Limfjorden,” siger Søren Gais Kjeldsen, inden vi bevæger os ned fra toppen af værket og kommer i læ i en elevator med døre så brede som ladeporte.
Lidt efter står vi på jorden inde i værket og kan kigge op i den enorme ovn, der sørger for el og varme til aalborgenserne.
Lige nu fyres der med kul i Nordjyllandsværket, men brugen af kul skal snarest udfases.
I stedet skal elkedler og havvandsvarmepumper - begge grønne energiformer - i højere grad skaffe varme og el.
Og så selvfølgelig alle de andre teknologier, som forhåbentligt viser sig levedygtige på den anden side af deres testperiode i Norbis Park, som området omkring Nordjyllandsværket er døbt.
Området omkring Nordjyllandsværket er som skabt til test- og demonstrationsanlæg, synes Søren Gais Kjeldsen.
“Vi har tænkt samspillet med allerede eksisterende infrastruktur ind i de kommende løsninger, og det er faktisk ret unikt. Vi har mange ideelle elementer.”
Han remser op:
1) Her er let adgang til strøm
2) Let adgang til transportmuligheder ad Limfjorden.
3) Spildevandskapaciteten er stor
4) Med adgang til forbrugere i Danmarks fjerdestørste by, er det også den smalleste sag at sende overskudsvarme fra nye produktionsformer ud i radiatorerne i Aalborg og Nørresundby.
Tilmed ligger Nordjyllandsværket langt fra alfarvej med lossepladsen Rærup som nabo, og området er i lokalplanen udpeget som teknisk område.
Bagved Aalborg Forsynings strategi ligger en kommuneplan, men også de nationale mål for genanvendelse vejer tungt i beslutningen.
“Hvis vi skal nå målene, er vi nødt til at se på hele kredsløbet omkring genanvendelse. Vi er også nødt til at skalere op,” siger Søren Gais Kjeldsen og tilføjer:
“Vi har en ide om, at det her er en del af erhvervsudviklingen, og derfor satser vi på, at flere virksomheder kommer til. Vi vil gerne efterligne Silicon Valley, hvor virksomheder slår sig ned i nærheden af andre virksomheder for at opnå synergi.”
Den grønne omstilling er da heller ikke forbeholdt Nordjyllandsværket.
Mange andre projekter er på vej i Nordjylland - og i resten af landet.
CO2-fangst er et af regeringens helt store slagnumre i forhold til at nå klimamålene, og i alt forventer regeringen, at teknologien vil kunne spare mellem fire og ni millioner ton CO2 i 2030.
“Men den grønne omstilling kræver store investeringer og store anlæg, så ændringerne vil ikke slå igennem fra den ene dag til den anden,” siger Søren Gais Kjeldsen, mens vi traver tilbage til kontorbygningen med udsigt over fjorden.
Undervejs passerer vi Nordjyllandsværkets 173 meter høje skorsten. Planen er, at skorstenen får lov til at stå, når kuludfasningen er gennemført.
“Det er så populært at efterlade et kulturminde, når man bygger noget nyt. Så den har vi tænkt os at beholde,” siger direktøren.
Nordjyllandsværket ligger ved Limfjordens nordlige bred - tre km sydvest for landsbyen Stae og 13 km nordøst for Aalborg. Nordjyllandsværket blev dannet i 1995 gennem en fusion af I/S Nordkraft og I/S NEFO og ejes nu af Aalborg Forsyning, som overtog det fra Vattenfall i december 2015.
Nordjyllandsværket er fra 1967, men meget er siden revet ned for at gøre plads til nye teknologier. Det kulfyrede værk drives i dag Blok 3 og er fra 1998.
Søren Gais Kjeldsen kom til Aalborg Forsyning i 2014.
