En særlig mulighed til dig: Mød hesteentreprenøren og bomuldskræmmeren til Vigeur-event
Arbejdspladsen

En særlig mulighed til dig: Mød hesteentreprenøren og bomuldskræmmeren til Vigeur-event

Vigeur inviterer til årets første Business Lounge. Her kan du møde Andreas Helgstrand fra Helgstrand Dressage og Lars Riis fra ELSK, som begge har haft interessante arbejdsliv, der har budt på både op- og nedture.

21. april 2022

Noget af det, jeg personligt tror rigtig meget på, er at sætte ting og mennesker sammen, som umiddelbart fremstår meget forskellige. 

Det er ofte der, det interessante sker - i spændingsfeltet mellem modsætninger.

Vi prøver at gøre det i vores journalistik på Vigeur med emner, kilder og fortælleformer. Men vi gør det også på scenen til Vigeur Business Lounge, som vi holder første gang den 3. maj.

Her sætter vi to interessante, men også meget forskellige personer sammen: Hesteentreprenøren og bomuldskræmmeren i skikkelser af Andreas Helgstrand, som har skabt en milliardforretning med Helgstrand Dressage, og Lars Riis fra ELSK, der har skabt et succesfuldt modebrand med kompromisløst fokus på bæredygtighed.

Mød dem i en ærlig samtale om arbejdet, livet og alt derimellem. Jeg er sikker på, at det bliver både lærerigt, fascinerende og inspirerende.

Der er flere måder at komme med på.

Vigeur-Partnere har et antal gratis billetter til rådighed, så undersøg om din virksomhed er det.

Man kan også købe billetter – og endelig giver vi for hver billet også en studerende gratis adgang.

På den måde kan du bidrage til, at de studerende også kan blive fyldt med inspiration og ambitioner, og samtidig medvirke til, at vi får skabt mødet mellem de erfarne etablerede og talenter på vej.

Vi håber at se dig. Du kan læse mere om aftenen og tilmelding her.

Tom Bue 
Chefredaktør på Vigeur

Tom Bue, chefredaktør på Vigeur. Foto: Claus Søndberg
Tom Bue, chefredaktør på Vigeur. Foto: Claus Søndberg