Hvad er en god leder? Få svaret her
Podcast

Hvad er en god leder? Få svaret her

Peter Boltau gæster denne podcast, der handler om ledelse. Dagen inden podcasten blev optaget, blev han fritstillet fra sin stilling som topchef. ”Der er intet, jeg som leder ville have gjort anderledes,” siger han.

Karen Haaning
Karen Haaning
Journalist

Lyt til...

I går var Peter Boltau topchef i den nordjyske entreprenørvirksomhed TL Byg. I dag, da han sætter sig foran mikrofonen, er han det ikke længere. Han har sat sig foran mikrofonen for at snakke om ledelse.

Er der noget, du i bagklogskabens lys ville ønske, du som leder havde gjort anderledes? spørger jeg ham.

”Jeg kan sige det ligeud: Jeg er utrolig tro imod mig selv som person, og jeg kommer aldrig til at ændre på den måde, jeg gerne vil fremstå som leder. Så der er intet, jeg ville have gjort anderledes,” svarer han.

Han er ifølge Nordjyske blevet fritstillet, fordi TL Byg ikke har haft tilstrækkelig økonomisk fremgang.

”Men der er måske ting, jeg skulle have skruet lidt mere op for. Den skulle have haft endnu mere gas. Men det har været fedt, og jeg har elsket min tid ved TL Byg,” siger han.

I podcasten, der ligger i toppen af denne artikel, kan du høre, hvordan Peter Boltau og Cille Munk Andersen mener, en god leder skal være. Cille Munk Andersen er medstifter af virksomheden Bechanged, der arbejder med at fremme trivsel i organisationer.