Skrevet af Torben Farum, næstformand i LandboNord.
Næsten hvert eneste år kan man høre de nordjyske landmænd klager over reglerne for efterafgrøder.
Og det er ikke, fordi de nordjyske landmænd er ligeglade med vandmiljø og klimaforandringer. Det er simpelthen, fordi de udstukne regler på ingen måde giver mening i den virkelige verden.
Vi har i Danmark et krav om, at vi landmænd som et virkemiddel i forhold til tab af næringsstoffer til vandmiljøet hvert år tilsår en del af vores areal med efterafgrøder. Efterafgrøder er en afgrøde med hurtig vækst, som skal opsamle og holde på blandt andet kvælstof til om foråret, hvor den pløjes ned og genanvendes som gødning til den kommende afgrøde.
En af grundene til, at vi er hårdt presset på den ordning i Nordjylland, skyldes netop vores nordlige placering. Vi høster i vores område ofte 2-3 uger senere, end man gør på store dele af øerne.
Det giver os den udfordring, at har vi en regnfuld periode i starten og midten af august, kan vi ikke få høstet vores korn og nå at få bjerget vores halm inden deadline 20. august, og kan dermed ikke så efterafgrøderne rettidigt.
En såning meget senere end 20. august giver ingen mening. På grund af temperaturen i efteråret vil afgrøden kun i år med meget høje temperaturer nå at udvikle sig ordentligt, så den reelt kan opsamle de gødningsstoffer, som måtte være tilbage i jorden.
En løsning på udfordringen kunne være en bred vifte af løsninger, som den enkelte landmand kunne vælge imellem. Løsninger som er tilpasset den enkelte landmands geografi, produktion og jordtype, således vi faktisk får en løsning, der virker også i den virkelige verden. Et eksempel på en god anvendelig løsning kunne være at sidestille efterafgrøder med tidligt sået vintersæd, som har nøjagtig samme effekt.
Kravet om efterafgrøder er selvfølgelig ikke indført for at genere de nordjyske landmænd. Vi savner sådan set bare noget faglighed, således de virkemidler, vi har at vælge imellem, både understøtter teorierne, fungerer i praksis og kan integreres i et helt normalt nordjysk markbrug.
Når man snakker med folk fra andre erhverv, er det tydeligt, at det er et problem, som på en eller anden måde gennemsyrer hele vores samfund.
Som landmand kan man godt få det indtryk, at vi er den eneste branche, som er beriget med tåbelige regler. Men når man snakker med folk fra andre erhverv, er det tydeligt, at det er et problem, som på en eller anden måde gennemsyrer hele vores samfund. Regler som ikke giver mening, de bliver gradbøjet om muligt, så de er til at leve med, og i yderste konsekvens opgiver folk og søger over i andre erhverv i håb om, at det er bedre.
Vi kunne som samfund drive det til meget mere, hvis vi i fællesskab kunne finde intelligente løsninger, som reelt løser vores udfordringer uden at skabe nye problemer.
Vil du vide mere om Torben Farum? Vi har stillet ham et par spørgsmål om landbrug, politik og karriere
Hvad er det mest positive, der er sket inden for landbrug de seneste 3 år?
At vi under det meste af Corona pandemien faktisk kunne passe vores dyr og vores landbrug som tidligere, og stadig afsætte vores produkter.
Mens store dele af samfundet blev lukket ned og sendt hjem, producerede vi videre, og blev først meget sent ramt af et faldende forbrug af fødevarer.
Hvis du var en minister, hvilken ville du så være, hvad ville du så sætte i fokus som det første?
Fødevareminister. Mest fordi det er et område, hvor jeg i hvert fald på fremstillingssiden har stor viden og forstår branchen og mange af dens udfordringer. Jeg synes som udgangspunkt, det er en stor svaghed ved vores politiske system, at vi sidder med alt for mange ministre, der ved for lidt om deres respektive område og generelt har alt for lidt erhvervserfaring at bygge deres beslutninger op omkring.
Selv om jeg har aftjent min værnepligt og kørt fire børn igennem folkeskolen, tænker jeg ikke, det er ballast nok til at blive hverken forsvars- eller undervisningsminister. Vi har simpelthen brug for et højere fagligt niveau blandt vores folkevalgte.
Det første, jeg ville gøre, var at få en større ligevægt imellem det, man har regnet sig frem til som forsker, og det som vi ser i erhvervet. Vi bliver i alt for høj grad reguleret på teoretiske modeller, som vi på ingen måde kan genkendes i mark eller stald. Det mærker vi tydeligt i landbruget, men når jeg snakker med andre erhvervsgrupper, kan jeg høre de står med samme udfordring, at regler bliver udstukket af en flok teoretikere, som aldrig har arbejde i det erhverv, de forsøger at regulere.
Hvem er din største inspirationskilde og hvorfor?
Største… jeg har rigtigt mange inspirationskilder, svært at nævne enkeltpersoner, men jeg har rigtig mange mennesker i min omgangskreds, som jeg sætter stor pris på.
Det kan være for deres viden, engagement eller deres evne til at se sager fra en helt anden vinkel, end jeg gør. Og så har jeg dyb respekt for ægte ledere, som kan lede, uden de gang på gang skal gøre opmærksom på, at det faktisk er dem som bestemmer.
Hvad er det bedste karriereråd, du nogensinde har fået, og hvem gav dig det?
En kvinde jeg læste virksomhedsøkonomi med i 1999.
Da vi have været til eksamen, sagde hun ”hvorfor vil du være landmand, du kan blive alt muligt andet.” Hun var selv vokset op på landet og så landbruget som et fysisk erhverv, hvor man blev slidt op, og for lidt penge var der altid nok af.
Selvstændig landmand har stået øverst på ønskelisten, siden jeg var helt lille, og set i forhold til den uddannelse jeg tog og de landbrug jeg havde min praktik på, har tingene bare udviklet sig helt vildt. Fra at arbejde på en gård, hvor man var eneste ansat, sidder jeg i dag for bordenden i en virksomhed med 8 ansatte. Vi har flyttet os helt vildt, når vi ser på vores produktivitet. Nogle vil sige, vi presser vores dyr. Vi vælger at vende den om og kigger efter alle de ting, som påvirker vores dyr negativt, således de præsterer bedst muligt.
Det er sådanset ikke meget anderledes end arbejdet med top idrætsudøvere.
At være landmand er et af jordens fedeste job. Jeg er bare taknemlig for, at jeg er vokset op i et land, hvor jeg fik muligheden for at udleve min drøm. Var jeg født i en anden del af verden, kunne jeg have være tvunget til at gå i mine forældres fodspor, og blevet folkeskolelærer, det ville have været synd, både for eleverne og jeg.
