Mads Duedahl: I fremtidens sundhedsvæsen er samarbejdet mellem regioner og kommuner altafgørende
Lederens løsning

Mads Duedahl: I fremtidens sundhedsvæsen er samarbejdet mellem regioner og kommuner altafgørende

Trods regionens mange lokale initiativer ved Mads Duedahl godt, at de ikke kan løse alle sundhedsvæsenets udfordringer alene. Han mener, der er brug for reelle handlinger og oprigtig vilje til at løse problemerne fra Christiansborg. Læs her hvordan.

Foto: Lene Pedersen, Region N
27. oktober 2022

I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv. Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet. Denne tekst er skrevet af Mads Duedahl, regionrådsformand i Region Nordjylland. 

Vores sundhedsvæsen er presset, ingen tvivl om det. Medarbejdere forsvinder til kommuner, den private sektor eller forlader faget helt. Vikarudgifterne nærmest eksploderer, patienter ligger på gangene og ventetiderne er svære at nedbringe, når der mangler personale.

Gennem de seneste år har sundhedsvæsenet slået markante sprækker. Efterslæbet af to år med covid-19 og en efterfølgende faglig konflikt om sygeplejerskernes løn- og arbejdsforhold kan stadig mærkes. Det ser vi konsekvenserne af nu.

Selvom vores fantastiske personale brænder for deres arbejde, er der desværre nogle der brænder en smule ud, hver eneste dag de går på arbejde.
Mads Duedahl, Regionrådsformand

I september måtte lungemedicinsk afdeling i Hjørring eksempelvis lukke midlertidigt, fordi der er så mange ubesatte stillinger, at vagtplanen ikke længere kan hænge sammen. Og mange steder løber vores personale på hospitalerne så stærkt for at dække ubesatte stillinger, at det for nogle bliver et urimeligt valg mellem arbejde og familie.

Og selvom vores fantastiske personale brænder for deres arbejde, er der desværre nogle der brænder en smule ud, hver eneste dag de går på arbejde.

Konsekvensen er til at mærke for de nordjyske patienter, der må affinde sig med længere ventetider til udredning og behandling og flere aflysninger end ellers.
Det kan vi ikke være tilfredse med, og derfor kalder fremtiden også på politisk handling, såvel nationalt som regionalt.

Ikke kun et spørgsmål om penge

Det er let at pege på flere penge som løsningen på alle problemer. Men krisen i sundhedsvæsenet er ikke kun et spørgsmål om penge. Vi mangler uddannet sundhedspersonale, også selvom vi gør alt, hvad vi kan, for både at rekruttere nyt personale og fastholde det personale, der er tilbage.

Og samtidig lever vi under det paradoks, at vores egen succes avler nye udgifter. For når nordjyderne glædeligvis lever længere, betyder det samtidig, at vi i de kommende årtier bliver mange flere ældre – og dermed også flere borgere med kroniske sygdomme, der har behov for behandling.

Selvfølgelig skal vi sørge for at uddanne det personale, vi mangler – og meget gerne også nytænke uddannelse, så det eksempelvis bliver muligt at efteruddanne andre faggrupper på en hurtig og smidig måde.

Men vi bliver nødt til også at se på, hvad vi kan gøre anderledes her og nu. Den proces er vi godt i gang med i Region Nordjylland. Både på egen hånd, i samarbejde med de nordjyske kommuner og uddannelsesinstitutioner, med de praktiserende læger og i regi af Danske Regioner.

Trods vores mange lokale initiativer kan vi ikke løse alle sundhedsvæsenets udfordringer alene. Vi har brug for reelle handlinger og oprigtig vilje til at løse problemerne fra Christiansborg. For der skal investeres både på den korte og den lange bane, hvis vi ønsker et stærkt sundhedsvæsen i fremtiden.
Mads Duedahl, Regionrådsformand

Alle bolde er i luften

Vi har eksempelvis sammen med fire kommuner og to lægehuse skabt et tættere samarbejde mellem regionens paramedicinere, kommunernes sygeplejersker og de praktiserende læger. Det er til gavn for alle - og ikke mindst den enkelte borger - når flere akutte problemer løses i borgerens hjem i et smidigt samarbejde mellem region, kommune og almen praksis.

På Aalborg Universitetshospital er det fremover portører, der overvåger hjerterytmen hos patienter med pacemaker, som skal MR-skannes. Det betyder mere tid til klinisk arbejde og øger trygheden for både patienter og medarbejdere.

På Regionshospitalet afprøver Børne- og Ungeafdelingen i projekt ”Fremtidens arbejdsplads”, hvordan man både kan tage hensyn til medarbejdernes ønsker om mere fleksible arbejdsforhold og samtidig tilgodese patienternes forventninger om individuelle hensyn i deres kontakt med afdelingen.

Psykiatrien har igennem en længere periode haft gode erfaringer med at ansætte medicinstuderende bl.a. med henblik på at lette arbejdspresset for kliniske medarbejdere, så der er mere tid til at tale med patienter mm. Og regionen arbejder nu på at ansætte flere medicinstuderende hen over efteråret, jul og nytår.

Udfordringerne står i kø i vores sundhedsvæsen, men det gør løsningerne heldigvis også. Derfor er jeg fuld af tro på, at de kommende år bliver starten på en ny æra, hvor alle politikere er enige om, at vi ser problemerne i øjnene og sammen finder en vej.
Mads Duedahl, Regionsrådsformand

Det er bare få eksempler ud af rigtig mange på, at vi i regionerne kaster alle bolde op i luften, både på de enkelte afdelinger og hospitaler og på tværs af sundhedssektoren.

Vi gør det fulde af gå-på-mod men også med stor alvor, for vi ved, at det er nu, det gælder. Det er nu, vi skaber fremtidens sundhedsvæsen.

Vi skal have en national handleplan

Trods vores mange lokale initiativer kan vi ikke løse alle sundhedsvæsenets udfordringer alene. Vi har brug for reelle handlinger og oprigtig vilje til at løse problemerne fra Christiansborg. For der skal investeres både på den korte og den lange bane, hvis vi ønsker et stærkt sundhedsvæsen i fremtiden.

Derfor vil jeg opfordre Christiansborg-politikerne til her og nu at støtte:

  • En økonomisk belønning til de allermest pressede område. Eksempelvis for at få folk på fuld tid og sikre, at medarbejdere påtager sig skæve arbejdstider
  • Gentænkning af patientrettigheder, så læger inden for visse områder får større mulighed for at prioritere, hvad der er vigtigst at behandle hurtigst

  • Fortsat ekstraordinært statsligt tilskud til at nedbringe ventelister. Denne ordning udløber 1. januar, og bliver den ikke forlænget, vil ventelisterne blot tårne sig op.

  • Nye muligheder for hurtig opkvalificering, så vi hurtigt og smidigt kan efteruddanne og omskole medarbejdere

På længere sigt har vi brug for nogle mere strukturelle forandringer:

  • Klare og ambitiøse mål for opgaveløsningen mellem kommuner og regioner, da dette samarbejde bliver altafgørende for fremtidens sundhedsvæsen

  • Afklaring af lønspørgsmålet. Det er på tide at lønstrukturkommissionen kommer med sin afrapportering, så parterne kan finde en løsning på lønspørgsmålet og komme videre

  • Massiv investering i velfærdsteknologi. Vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og velfærdsteknologi er en meget vigtig del af løsningen

  • Investering i de mest lægedækningstruede egne af landet. Hvis vi ikke skal have et Danmark ude af balance, må en kommende regering nødvendigvis afsætte ekstra midler til at investere i de tyndest befolkede dele af vores land

Udfordringerne står i kø i vores sundhedsvæsen, men det gør løsningerne heldigvis også. Derfor er jeg fuld af tro på, at de kommende år bliver starten på en ny æra, hvor alle politikere er enige om, at vi ser problemerne i øjnene og sammen finder en vej.

En vej med større sammenhæng, tydelige prioriteringer og fælles fodslag. For vores fælles sundhed er alt for vigtig til ikke at blive prioriteret.