Foto: Claus Søndberg.
Podcast

Maja tog et karrierevalg, som andre ikke forstår. Nu er der noget, hun gerne vil sige til dem

Man behøver ikke en uddannelse for at få en succesfuld karriere, mener Maja Henriksen, der som 25-årig droppede uddannelsen til fordel for drømmejobbet. Hun møder ofte mennesker, som ikke forstår hendes valg. Der er noget, hun gerne vil fortælle dem.

”Er pointen ikke, at vi skal være glade og have det godt? Det kan vi altså godt, selvom vi ikke gør det samme som alle andre,” siger Maja Henriksen. Foto: Claus Søndberg.
8. juni 2021

”Jeg vil gerne have, at du søger jobbet,” sagde Maja Henriksens chef, da de for to år siden sad over for hinanden på chefens kontor.

Maja Henriksen var 25 år gammel og underviste nogle timer i ugen unge i kunst ved Aalborg Kommunes ungdomsskole, UngAalborg. Nu havde en kollega sagt op, og fuldtidsstillingen var blevet ledig. Med fuldtidsstillingen fulgte ansvaret for ungdomsskolens kunststudie og ansvaret for de ambitiøse unge kunstneres drømme.

Da Maja Henriksen sad på kontoret og hørte ordene, blev hun overrasket. Men hun var ikke i tvivl. Hun ville søge stillingen.

”Jeg kunne mærke, at det var det rigtige valg, i forhold til hvad mit hjerte sagde. Det var nemt at tage beslutningen, fordi det føltes godt indeni,” siger hun.

Men da hun tog beslutningen om at takke ja til jobbet, traf hun samtidig beslutningen om at droppe ud af uddannelsen som grafisk designer, hun var i gang med. En beslutning, Maja den dag i dag på ingen måde har fortrudt, men som det skulle vise sig, at andre har haft svært ved at forstå.

”Jeg kan blive træt af, at andre har en opfattelse af, at de ved, hvad der er bedst for mig, fordi, de mener, det er bedst at følge normen. At mennesker, der ikke kender mig særlig godt, har en idé om, at jeg ville være gladere, hvis jeg gjorde det, de synes, jeg skal gøre,” siger hun.

Lyt til podcasten nedenfor.

Lyt til...