Det er helt almindeligt, at chefen spiser frokost med sine ansatte. Det fortæller Anja Neiijendam, som er ledelsesrådgiver og direktør i CfL - Center for Ledelse.
Hun gør det også selv.
Anja Neiijendam forklarer, at det er i tidens ånd at spise med sine medarbejdere, så man får set sine medarbejdere som hele mennesker og sig selv som en del af teamet.
Selvom det er udbredt, kan det dog også have sine ulemper, når man som chef sætter sig ved sine ansattes frokostbord og pakker sin madpakke ud.
Om det opvejer fordelene, er Anja Neiijendam dog ikke i tvivl om.
Læs med herunder og bliv klogere på de fordele og ulemper, der er ved, at chefen spiser frokost med sine ansatte.
Hvad er fordelen for chefen ved at spise frokost med sine ansatte?
”Det er både en fordel for medarbejderne og cheferne, at vi ser nye sider af hinanden og dermed får et billede af det hele menneske. Vi kan jo ikke sige, at når vi går på arbejde, er vi et slags menneske, fordi det er det, vores job kræver.
Jeg vil jo altid være hele mig, når jeg går på arbejde. Og når jeg deler ud af det, så ser min chef mig jo også som den jeg er. Det vil sige, at medarbejderne også ser chefen, som den han eller hun er i sin fritid.
På den måde får vi en større forståelse for mennesket bag og dermed en større forståelse for, hvad der nogle gange er på spil.
Så kan man måske give lidt større snor og give lidt mere modspil eller støtte, hvis der er brug for det, fordi man hører om, at der er noget, som en person kæmper med. På den måde kan en leder også få indgang til at se, om der er noget, som fylder i den ansattes liv, som der skal tages hånd om fra arbejdsgivers side.
Så det er jo et indblik i, om der er noget, der er svært.”
Hvad er ulempen?
”Ulempen kan være, at chefen får en masse at viden om, hvad der foregår i privatsfæren, og der skal chefen kunne sortere skidt og kanel fra hinanden – for chefen skal ikke blande sig i det hele.
Det er jo det, der kan være vanskeligt som chef: at man ikke får blandet tingene for meget sammen.
For frokostpausen er et frirum, og det er det jo både for lederen og medarbejderen. Og hvis man agerer chef i frirummet, så går man fejl. Man skal huske at lægge chefkasketten for en stund, når man spiser frokost med sine medarbejdere, for der skal alle være lige.”
Kan det ikke være svært for chefen at lægge arbejdet helt på hylden, når han eller hun går til frokost?
”Jo, det kan det helt sikkert. Men så er det der, hvor man skal huske, at man ikke skal bruge det, man hører, efterfølgende. Det kan være svært, så det er en ulempe. Men jeg tror nu, at fordelene er flest.
En af fordelene er jo også den psykologiske tryghed, hvor et vigtigt element er at være nysgerrige på hinanden og have kendskab til hinanden. Både når det er svært og når det er nemt. Og det er jo ikke kun, når vi er på arbejde. Det er sådan set, at vi har tillid til, at vi også kan tale lidt bredere om os selv.”
