Europas bedste arbejdspladser er kåret: Nordjysk virksomhed stryger igen til tops
Arbejdspladsen

Europas bedste arbejdspladser er kåret: Nordjysk virksomhed stryger igen til tops

Great Place to Work har kåret Louis Nielsen som Europas bedste arbejdsplads inden for detail og som den sjette bedste arbejdsplads på tværs af brancher. Ansvar, udvikling og plads til fejl er en del af opskriften ifølge direktør Mads Nygaard.

Foto: Julie Meldhede Kristensen
14. september 2022

Allerede i marts kunne de kalde sig Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år og landets andenbedste arbejdsplads blandt alle aldersgrupper.

Nu har Louis Nielsen taget endnu en skalp med kåringen som Europas bedste arbejdsplads inden for detail. Det sker på baggrund af den europæiske medarbejderundersøgelse fra analysevirksomheden Great Place To Work, der også placerer optikerkæden på sjettepladsen på tværs af brancher.

Kåringen sker sammen med Louis Nielsens søsterbutikker i Specsavers fra Norge, Sverige, Finland og Holland og gælder virksomheder med over 500 medarbejdere.

Vi oplever ligesom en lang række andre brancher, at efterspørgslen på medarbejdere er stor. Jeg tror på, at vi kan adskille os ved at være en arbejdsplads, der giver medarbejderne ansvar og udvikling, tryghed og plads til at fejle.
Mads Nygaard, direktør i Louis Nielsen

Trods de gode takter lægger direktør Mads Nygaard ikke skjul på, at Louis Nielsen også mærker manglen på arbejdskraft – men han peger på, at en stærk kultur kan være med til at tiltrække de eftertragtede medarbejdere:

"Vi oplever ligesom en lang række andre brancher, at efterspørgslen på medarbejdere er stor. Jeg tror på, at vi kan adskille os ved at være en arbejdsplads, der giver medarbejderne ansvar og udvikling, tryghed og plads til at fejle," fortæller Mads Nygaard efter modtagelsen af prisen.

Direktøren startede i 1990 som den første optikerelev hos grundlægger Louis Nielsen. Vigeur har tidligere mødt ham på hovedkontoret i Aalborg for at spørge til hemmeligheden bag glade medarbejdere.

Mads Nygaards opskrift kan du læse her: