Vigeur er levende inspiration: Her er hele programmet til Vigeur LIVE
Event

Vigeur er levende inspiration: Her er hele programmet til Vigeur LIVE

Stærke oplæg, som udvikler dig i dit arbejdsliv og sætter ild til dine ambitioner. Mød fremtidsforsker, jægersoldater og superiværksætter, når Vigeur går live i Musikkens Hus.

Foto: Lars Pauli
4. november 2022

Hvad er ligheden mellem en cykelrytter, der får revet droppet ud af armen for at cykle videre, en kvinde, der både har været medlem af etisk råd og kan læse fremtiden, og en Hjørring-dreng, der har fået Den Internationale Olympiske Komité til at spærre øjnene op og rykke grænser?

Alle tre er en del af programmet til Vigeur LIVE, som også tæller en lokal superiværksætter med markante meninger, et par tidligere jægersoldater, freestyle-rappere og andet godtfolk.

Det bliver en dag, der bliver et boost af energi, inspiration og nye forbindelser.

Da vi skabte Vigeur, var drømmen at lave et medie, som laver kritisk, positiv erhvervsjournalistik med udgangspunkt i det enkelte menneske og dets ambitioner. Som faciliterer karriereveje, viser muligheder og skaber nye forbindelser og perspektiver. Og giver energi, inspiration og læring på tværs af brancher og niveauer. Digitalt og med tydelige, fællesskabende tråde i den fysiske verden.

Det er hvad der materialiserer sig, når vi 16. november holder det første Vigeur LIVE. Her er alt det, du kan opleve.

Det er et program, som jeg personligt er kongestolt af. Skabt med et hold, der selv lever den ambitiøse drøm.

Vigeur LIVE bliver den vildeste dag!

Brian Holm
Cykelrytter som udmattet og med drop i armen lærte aldrig at give op, fortæller om vedholdenhed. Læs mere om hans arbejdsliv og -filosofi her

Lars Silberbauer
Som transformerede LEGO, MTV og OL på SoMe og digitalt, fortæller om at nå ambitioner og mål. Læs hans historie, tilgang og bedste råd her.

Anne Skare
Futurist spidder dødspølseledelse og fortæller om fremtidens virksomhedskultur og arbejdsliv. Læs mere om fremtidens karriere her.

Lars Møller
Tidl. jægersoldat, forfatter og nu på mission for Shaping New Tomorrow. Læs mere om hans tilgang til ledelse og arbejdsliv her.

Mads Peter Veiby
Super-iværksætter fortæller om at skabe en stærk virksomhedskultur og mulighederne i Nordjylland. Læs mere om hans eventyr og fremtidsplaner her

Norman Kristiansen
Sikkerhedseksperterne, der hentede bl.a. Daniel Rye hjem, fortæller om forhandlingsteknik. Få en forsmag og metoder her.

Panelet med Matilde Alexandra, Ann Sofie Andersen og Cristian Goga fortæller om deres vej ind i betydelige nordjyske virksomheder. Hvad kan vi lære af de unge kometer, og hvordan rekrutterer man dem? Mød panelet her.

Live-udgave af vores dilemma-podcast 'Vi arbejder med det' med Lars Riis, Anne Skare og Lars Møller i panelet. Mød Lars Riis her.

… og endelig får jeg hjælp af youtuber og freestylerapper Johnni Gade og vores journalister til at samle dagens take aways på en anderledes og inspirerende måde, jeg er sikker på, at du kommer til at huske.

Vi håber at se dig og dit team!