Drop fyringsrunden: Sådan kan du spare på lønningerne og samtidig få endnu bedre medarbejdere
Annoncørbetalt indhold

Drop fyringsrunden: Sådan kan du spare på lønningerne og samtidig få endnu bedre medarbejdere

Det er spare-tider på mange arbejdspladser, og lønningerne er én af de poster, der trækker tænder ud i budgettet. Hvis du tror, besparelser kun kan rime på fyringsrunde – så tro om igen.

Foto: Svenn Hjartarson
9. januar 2023
Om partnerskabet

Denne artikel er bragt i samarbejde med

AOF Nordjylland
AOF Nordjylland

Inflationen raser, elpriserne stiger, råvarer er forsinkede og ordrerne mangler - og så er lønningerne pludselig en meget markant post i budgettet. Fyringer kan derfor blive aktuelt på mange arbejdspladser i den kommende tid.

Det har fået AOF Nordjylland til at kigge efter en række alternativer i deres kursustilbud, som ikke alene kan spare virksomhederne for lønninger i en periode, men også kan udvikle de ansattes kompetencer.

En win-win løsning

”AOF” stå for Arbejdernes Oplysningsforbund, og er en sammenslutning af lokale afdelinger, som tilbyder kurser og uddannelsesaktiviteter i hele landet.

Deres forslag til virksomheder i disse svære tider lyder blandt andet på at overveje kompetence-løft til de ansatte som et alternativ til fyringer. Projektleder hos AOF, Helle Mølgård Pedersen forklarer:

”Langt de fleste arbejdspladser indbetaler til en kompetencefond. Med støtte fra fonden kan man sende sine ansatte på relevante kurser og få dækket udgifterne,” siger hun.

Det betyder at man kan beholde sine ansatte på lønningslisten, selvom der i princippet ikke er brug for dem eller råd til dem i en periode. Man får refusion for deres løn under uddannelsen, og får samtidig en mere kompetent medarbejder tilbage på den anden side.

Det er en rigtig win-win løsning, hvor arbejdspladsen kan spare og kompetence-løfte på én gang
Helle Mølgård Pedersen, Projektleder hos AOF

Hos AOF Nord tilbyder Helle og resten af holdet af dygtige undervisere en lang række kurser som på forskellig vis kan gavne de ansattes udvikling, såsom dansk, engelsk og matematik samt IT, digitalisering og kommunikation.

Uanset hvad der undervises i, så tager AOF udgangspunkt i den folkeoplysende tradition, hvor kursister og virksomheder mødes lige der, hvor de er.

Det kan Virgil på 35 år og Monica på 39 år begge skrive under på. De arbejder hos rengøringsfirmaet Kongsvang Cleaning & Facility, som har tilbudt dem at gå til danskundervisning hos AOF i arbejdstiden.

Kompetencer kan åbne døre

Servicebranchen oplever i øjeblikket, at det er svært at rekruttere og fastholde medarbejdere, fordi der ikke er mange fuldtidsstillinger at få. Derudover kommer mange rengøringsopgaver ud i licitation, og et af kravene i udbuddet er som regel, at medarbejderne kan dansk.

AOF har derfor indgået en aftale med Servicebranchens Arbejdsgivere om, at medarbejdere kan gå til undervisning i dansk i arbejdstiden. Dermed kan virksomheden øge timetallet i ansættelsen, hvilket gør jobbet mere attraktivt for de ansatte.

Virgil og Monica går til undervisning hos AOF hver tirsdag og torsdag, og arbejder hos Kongsvang Cleaning & Facility resten af ugen. På den måde får de ikke alene en fuldtidsløn, men også bedre kompetencer til deres jobs.

Monica fra Ungarn taler ikke meget engelsk og har haft svært ved at lære dansk. Det betyder at hun primært har nattevagter i sit arbejde som rengøringsassistent, fordi der er minimal kommunikation med kollegaer og kunder.

”Sådan er det bare lettest lige nu, hvor mit dansk ikke er godt. Jeg håber at lære det hurtigere nu, for så kan jeg tage flere dagvagter. Jeg vil også gerne inspirere mine børn til at få lært bedre dansk,” fortæller Monica.

Virgil, som kommer fra Rumænien, er helt enig. Danskundervisningen har haft stor betydning for hans arbejde, men i lige så høj grad hans arbejdsglæde.

Jeg har fået en ny stilling med mere ansvar efter at have gået til dansk, så det er super fedt. Og så er der også bare meget socialt, som er nemmere, når man kan dansk. Fælles sprog giver en følelse af fællesskab.
Virgil, Kursist ved AOF

Alt efter hvor mange ansatte virksomheden vil sende til kompetence-udviklende kurser, kan AOF skræddersy undervisningen ud fra virksomhedens specifikke interesser.
Især ét tema er populært i denne tid, hvor mange arbejdspladser må have fokus på besparelser, inflation og energi-krise: Grøn omstilling.

”Nu skal der handling bag ordene"

AOF er eksperter på området, og har netop underskrevet en partnerskabsaftale med Klimaalliancen. Hermed forpligter de sig til at hjælpe Aalborg Kommune med at nå i mål med en 70% reduktion af CO2 i 2030.

”Det vi kan gøre, er at få noget handling bag ordene i virksomhedernes målsætninger ved at uddanne deres medarbejdere i grøn omstilling,” siger Helle Mølgaard Pedersen.
De fleste virksomheder mener, at grøn omstilling er vigtigt, men det viser sig tit at være langt mere krævende i praksis end forventet. Helle mener det kalder på en bottom-up proces, hvor ansatte i højere grad involveres i de ambitioner, der typisk sættes i virksomhedens ledelse.

”Det er de ansatte, der har hænderne nede i maskinrummet, og de kan derfor bedre få øje på mulighederne for effektivisering og besparelser, når det kommer til bæredygtighed. De skal bare lære at kigge efter dem,” mener Helle.

Det kan de netop lære hos AOF, som tilbyder at inkorporere temaet i eksisterende kurser, men også kan skræddersy et kursus om grøn omstilling efter den enkelte virksomheds behov.

Derfor kan en virksomhed med pengenød på grund af de høje el-priser og energi-krise lige nu slå to fluer med ét smæk: Undgå fyringer og uddan ansatte til de kompetencer, der skal til for at komme ud af krisen.

Læs mere om AOFs mange muligheder for dine ansatte her.

Virgil og Monica får undervisning i dansk i arbejdstiden. Foto: Svenn Hjartarson
Virgil og Monica får undervisning i dansk i arbejdstiden. Foto: Svenn Hjartarson