Vi vil det bedste for dig og din bil
Niels Olav Jensen, bedre kendt som N.O. Jensen, slog første gang dørene op for sin forretning i 1939, hvor han dengang reparerede motorcykler i sin egen garage. Siden da er forretningen vokset, og fungerer i dag som bilforhandler af mærker som Mazda, Suzuki og Hyundai. Derudover er N.O. Jensen også et autoriseret værksted og skadecenter, og er desuden i besiddelse af stort set alle tænkelige reservedele til bilen.
N.O. Jensen gør en ære i at servicere sine kunder på bedste vis, og vil kun dig og din bil det allerbedste. Blandt medarbejderne finder du både salgskonsulenter, værkfører og reservedeleekspedienter, der alle har del i at gøre N.O. Jensen til en helhed.
Når du handler bil hos N.O. Jensen, kan de også være behjælpelige med finansiering af dit køb. Tal med konsulenten omkring fast lav rente og fleksibilitet – her kan du være sikker på, at du er i trygge hænder, og du får et hurtigt svar med dig.