Disse fire træk har succesfulde medarbejdere ofte til fælles: “Dem vil vi virkelig gerne hyre”
Tendenser

Disse fire træk har succesfulde medarbejdere ofte til fælles: “Dem vil vi virkelig gerne hyre”

Dit CV er ikke nødvendigvis den bedste indikator for succes i jobbet. HR-direktør Mille Lund Jensen deler her de fire træk, som hun særligt leder efter, når hun rekrutterer nye medarbejdere.

Foto: Caroline Bundgaard
12. januar 2023

Det er ikke som sangkonkurrencen på TV 2, hvor nogle deltagere synger så skævt, at det skærer i ørerne.

“Alle vores medarbejdere er stjernedygtige,” understreger Mille Lund Jensen. ”Men nogle har bare en helt særlig X-faktor.”

Da hun startede som HR-direktør i IT-virksomheden Norriq, satte hun sig for at kortlægge de karaktertræk, der går igen hos medarbejdere, som performer særligt godt hos Norriq. Og som trives særligt godt hos Norriq.

Det kan ikke nødvendigvis læses på CV’et, for ifølge Mille Lund Jensen ligger X-faktoren i medarbejderens adfærd og menneskelige egenskaber:

“Og dem har du heldigvis selv en stor indflydelse på.”

Her deler hun fire træk, som meget succesfulde medarbejdere ofte har til fælles. Og som HR-direktøren i høj grad leder efter, når hun rekrutterer nye medarbejdere.

1. Gør, hvad der er behov for – ikke hvad du er ansat til

“Det siger meget om din mentalitet, når du løser de opgaver, der er behov for – og ikke nødvendigvis de opgaver, du er ansat til. At du ikke føler dig hævet over andre, og at du har interesse i at hjælpe kollektivet.

For eksempel når vi ved en fejl får leveret 250 flasker gin hos nabovirksomheden. Så spørger vi, om folk vil give en hånd med – og ingen mukker over det, for på den måde kan alle hurtigere komme videre.

Når du springer til, hvor det giver mening lige her og nu, styrker det altså både arbejdspladsen og forholdet til dine kollegaer. Og så er de mere tilbøjelige til at hjælpe dig en anden gang.”

Prøv Vigeur


Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.

Er du allerede abonnent?