En analyse foretaget af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, viser, at ud af de cirka 60.000, som sidste år blev optaget på en videregående uddannelse, havde hele 42 procent af dem brugt hele eller dele af deres sabbatår på at arbejde som lærervikar, pædagogmedhjælper eller i ældreplejen.

Det kan ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl tolkes som et symptom på et stort problem:

”Man kan sige, at dét at de i branchen benytter folk, der holder sabbatår, er et symptom på, at der allerede er store rekrutteringsproblemer. Kigger du på folkeskolen, så er der enormt mange, der underviser i folkeskolen i dag, som ikke er læreruddannede.”

”I bund og grund er vi dog bundet af, at vi har uddannet personale til at kunne varetage en del af opgaverne, hvis vi ellers skal levere en vis kvalitet i offentlige serviceydelser.”

Analysen viser også, at sabbatårene ikke fik vikarerne til at strømme til uddannelserne, der ville gøre dem faglærte inden for netop en af de tre professioner.

I undersøgelsen svarer 45 procent af dem, der arbejdede som pædagogmedhjælper, at jobbet afskrækkede dem fra videre uddannelse til pædagog, 47 procent af lærervikarerne blev afskrækket fra læreruddannelsen og 49 procent af dem, der arbejdede i ældreplejen, blev afskrækket fra at tage en sosu-uddannelse.

Undersøgelsen går dog ikke nærmere ind i, hvad det er, der har afskrækket de unge fra at læse videre inden for erhvervet.

I princippet kan det lige så godt skyldes, at de fra start var indstillede på, at de blot brugte sabbatåret til at tjene penge – og derefter skulle læse til noget helt andet.

Derfor er analysens konklusion dog stadig en dårlig nyhed:

”Det er en dårlig nyhed i den forstand, at lige præcis de her tre professioner og i særdeleshed socialassistenter og sygeplejerskerer er - og bliver også i fremtiden - nogle af de helt store mangelområder på arbejdsmarkedet.

Og uanset grunden bag ikke at vælge uddannelserne, vil vi som samfund gerne, at nogle af dem bliver hængende i branchen og på velfærdsuddannelser, fordi vi mangler folk.”

Løsningen er dog ikke nødvendigvis så nem, fortæller Laust Høgedahl.

”Man kan ikke bare lige hente nogen fra andre lande, for mange af de her job kræver jo, at man har nogle danske sprogkundskaber i et eller andet omfang. F.eks. hvis du er sygeplejerske eller sosu-assistent.

Problemet ser også ud til kun at vokse. Det, der ligger i horisonten nu, er, at der er nogle store generationer, der går på pension; de går fra at være dem, der leverer, til at blive kunder. Vi kommer derfor til at mangle dem på arbejdsmarkedet.

Samtidig kommer vi kun til at leve længere og der kommer kun flere ældre, hvorfor vi af den grund også kommer til at få brug for mere ældrepleje af den grund.”

”På den anden ende er der også et demografisk pres. Og det efterlader simpelthen færre til at tjene pengene på arbejdsmarkedet, men også til at arbejde i velfærdsfagene.”

”Vi skal skrue på alle håndtag”

Problemets størrelse og fremtidsudsigter er også en af grundene til, at der lige nu skrues på flere håndtag.

”På den korte bane forsøger man at få folk til at blive i branchen. Blandt andet ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, i stedet for at gå på pension eller efterløn.

Man forsøger også at få folk til at arbejde mere eller gå op i tid,” fortæller Laust Høgedahl.

Laust Høgedahl nævner også, at nedbringelse af sygefravær er et håndtag, der skrues på.

Det har man blandt andet arbejdet med på Neuro og Traume Intensiv Afsnit på Aalborg Universitets Hospital, som Vigeur besøgte tilbage i 2022.

Det kan du læse mere om i denne artikel: