Jonas og hans makker søgte job sammen. Nu skal de sætte 1100 vinduer i
Håndværk

Jonas og hans makker søgte job sammen. Nu skal de sætte 1100 vinduer i

Jonas Hein-Andersen var spændt på sit første job som tømrer og har et godt råd til arbejdsgiverne: Lyt til de unge og hav arbejdstøj og værktøj klar.

Foto: Claus Søndberg
14. marts 2022

De første 100 dage er altafgørende for en leder, der træder ind i et nyt job. Uanset om det er første eller tiende gang, han eller hun gør det. Det siger man i hvert fald.

Men hvad betyder de første 100 dage for dem, der er helt nye på arbejdsmarkedet? Og hvad kan vi lære af hinanden? Det spørger vi om i serien "De første 100 dage".  

Navn: Jonas Hein-Andersen

Alder: 20 år

Fødeby: Aalborg

Bopæl: Nørresundby

Uddannelse: Uddannet tømrer. Afsluttede 9. klasse på Skansevejens Skole og gik direkte på 10. klasses grundforløb på Tech College.

Det nye job: Tømrer i tømrer- og snedkerfirmaet Toppenberg HOK, der ligger i Nørresundby.

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg

Hvordan fik du dit første job?

Jeg blev færdig som tømrer sidste efterår og holdt et stort svendegilde med masser af gæster hele dagen. Jeg havde pyntet bordene med savsmuld, og det var en milepæl for mig.

Dagen efter begyndte jeg at søge job.

Jeg fik et job og havde det kortvarigt. Det krævede lang transporttid, og det var jeg ikke så vild med. Men så fik jeg en idé.

Jeg kontaktede en kammerat, jeg har gået på skole med, og vi blev enige om, at vi ville søge job sammen. Det er nemlig fint at være et makkerpar, som kender hinanden. Jeg havde også set, at Toppenberg HOK havde søgt 10 tømrere.

Så ringede jeg til dem og sagde, at min makker og jeg gerne ville søge to af stillingerne. Samme eftermiddag var vi henne på kontoret til en kop kaffe. Og så skrev vi under.

Vi skulle starte med det samme.

Jeg er rigtig glad for at være her. Vi får en pæn løn, og arbejdstøjet fik vi allerede, inden vi begyndte. Vi fik at vide, at vi bare skulle køre ind i Carl Ras Værktøj & Beslag, og så fik vi en helt ny jakke i en størrelse, som passede. 

Mange steder skal man rykke meget for at få tingene, så det var dejligt at få dét, vi skulle bruge, fra begyndelsen. Sådan er det ikke altid i byggebranchen. Tit skal man rykke rigtig mange gange.

Hvad tænkte du, inden du begyndte?

Jeg var helt vildt spændt. Jeg var spændt på at opleve forskellen fra de steder, jeg havde været i min læretid - og så det nye.

Vi havde fået at vide, at vi skulle stå for at udskifte 1100 vinduer på en byggeplads i Nørresundby. Jeg var meget spændt på at stå med det ansvar. Det var en stor udfordring, fordi vi begge er nyudlærte.

Jeg glædede mig også rigtig meget. For nu kan jeg endelig få lov til at være den, der skal træffe nogle beslutninger og være voksen. 

Det er megafedt, synes jeg.

Selv arbejdsopgaven er også fed, synes jeg. Jeg kan godt lide at sætte vinduer i.

Det er en overskuelig opgave. Når man lige er kommet ind i rytmen, varer det mellem en halv og en hel time at skifte et vindue, og så kan man få en lejlighed til at shine på én enkelt dag. Det ser ud af noget!

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg

Hvordan var den første dag?

Første dag var lidt kaotisk, men sådan er det nok altid. De havde ikke fået alle vinduerne, så vi gik i gang med at sætte kældervinduerne i. 

Nu er det begyndt at gå rigtig godt. Vi har fundet ud af, hvem af os, der skal stå udenfor og hvem af os, der skal stå indenfor. 

Det handler 100 procent om samarbejde. Ham, der står indvendigt, skruer vinduet i - og ham, der står udvendigt skal blandt andet tjekke, hvordan vinduet sidder i hullet, i højden, og hvordan fugerne er i siden.

Hvem tog imod jer den første dag?

Vi mødte nede på firmaets adresse. Vi sagde godmorgen og mødte den formand og den mester, der styrer pladsen. Så fik vi tildelt vores værktøj. Sammen kørte vi op på byggepladsen og blev introduceret ordentligt. Det hele var bare i orden!

Hvad gjorde størst indtryk fra den første dag?

At vi fik helt nyt værktøj. Noget af det var brugt - andet var spritnyt. Vi fik en skruemaskine, en lader, en slagnøgle, en bajonetsav og nogle ekstra batterier. Selvom der er værktøj på pladsen, har man også noget personligt værktøj.

Hvor hurtigt kom du ind i de nye arbejdsgange?

Det gjorde vi i løbet af den første uge. 

Vi brugte lidt tid på at finde ud af, hvem der gør hvad, og hvordan det fungerer, og da vi havde styr på rytmen, prøvede vi at skrue tempoet op.

I begyndelsen havde vi to dage til en lejlighed. Men vi er snart ved at være oppe på at kunne skifte vinduer i to lejligheder på én dag.

Jeg tror, det er planen, at vi skal tildeles en akkord - eller måske en forhøjet timeløn.

Jeg kan godt lide dét der med at se, hvor meget, jeg kan gøre mig fortjent til.

Hvordan kan du bruge det, som du har lært, på din uddannelse?

På uddannelsen lærer du det praktiske, håndværket, men i ude i virkeligheden skal du også tage nogle beslutninger, for du har ikke tid til at stå og overveje tingene i længere tid.

Jeg har lært at tænke selv nu. Det er næsten det vigtigste, vil jeg sige. 

Du bliver nødt til at gøre noget, for ellers render tiden jo fra dig.

Så det handler om at følge sin mavefornemmelse og finde ud af, hvad man skal bruge den viden til, som man har lært.

Har du et godt råd, du kan give til andre, der skal begynde i deres første job?

Mød til tiden og lad være med at køre, før du har fri. En dag var vi færdige med at sætte et vindue i en halv time før fyraften, og vi kunne ikke nå at sætte endnu et vindue i. 

Og så kørte vi lidt før tid, men fik vi at vide, at det var bedre, hvis vi bare blev, til vi havde fri. Så når tiden ikke passer, bruger vi bare tid på at gøre klar til dagen efter.

Har du råd, du kan give til andre firmaer, som skal tage imod en ny uddannet medarbejder?

Det er en god ide at lytte til de unge. De kommer med den nyeste viden fra skolen. Og så er det en god idé at give arbejdstøj og værktøj, så man har det, når man begynder.