Mette Degn har afvist alle headhuntere: De skulle have brugt en anden strategi
Mennesker i Vigeur

Mette Degn har afvist alle headhuntere: De skulle have brugt en anden strategi

Hver tredje privatansatte akademiker blev i 2021 forsøgt headhuntet, viser en ny undersøgelse. En af de eftertragtede akademikere er nordjyske Mette Degn. Men skal virksomhederne have mere held med at rekruttere, skal de ændre strategi, mener hun.

- Det ville i hvert fald for mit vedkommende have gjort det mere spændende, hvis de havde skrevet, hvad de havde set i lige præcis mig, siger Mette Degn. Foto: Claus Søndberg.
31. januar 2022

Mette Degn er eftertragtet.

Det seneste år er hun tre gange blevet kontaktet af headhuntere på LinkedIn. Hun har en interessant profil, som vil passe rigtig godt til stillinger i andre virksomheder, har de skrevet til hende.  

Derudover er hun to gange blevet prikket på skulderen gennem sit netværk.

Mette Degn, der er digital engagement manager i Sanistål A/S i Aalborg, er langtfra alene om at være eftertragtet. Det seneste år er hver tredje privatansatte akademiker blevet forsøgt headhuntet mindst én gang. Det viser en undersøgelse fra den akademiske fagforening DM. Undersøgelsen er lavet på baggrund af 1.188 medlemsbesvarelser.

Men Mette Degn har ikke fundet headhunterne og deres tilbud lige så attraktive, som de har fundet hende. Hun har derfor takket nej til alle tilbud. Det skyldes, at hun er rigtig glad for sin nuværende stilling, men det handler også om strategien, som headhunterne har brugt.

- Jeg ved, at headhuntere typisk kontakter mange - og det har henvendelserne, jeg har fået, også båret præg af, siger hun.

Hun tror, at headhuntere kan vinde meget ved at kontakte lidt færre kandidater, så de har muligheden for at sætte sig bedre ind i dem, de kontakter.

- Det ville i hvert fald for mit vedkommende have gjort det mere spændende, hvis de havde skrevet, hvad de havde set i lige præcis mig. Hvis de ikke bare havde søgt mig frem gennem nogle søgekriterier på LinkedIn.

- Så kunne jeg godt have fundet på at være gået skridtet videre og have taget et opkald med dem - men stadig med en bevidsthed om, at der er mange muligheder for mig i Sanistål, og at jeg er utrolig glad for mit job, siger hun.

- Det er ikke, fordi det er blevet sagt højt, at jeg har haft andre muligheder i Sanistål, men det er en fornemmelse, jeg altid har haft, siger Mette Degn. Foto: Claus Søndberg.
- Det er ikke, fordi det er blevet sagt højt, at jeg har haft andre muligheder i Sanistål, men det er en fornemmelse, jeg altid har haft, siger Mette Degn. Foto: Claus Søndberg.

Undersøgelsen fra fagforeningen DM viser, at det både er akademikere med en naturvidenskabelig, humanistisk, teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund, der sidste år blev forsøgt headhuntet.

Virksomhederne lykkedes med at headhunte en tredjedel af de medlemmer, som blev forsøgt headhuntet. 17 procent blev forsøgt headhuntet mere end én gang.

Oprigtig interesse

Mette Degn er ikke den eneste, der mener, at en mere personlig tilgang er vigtig, hvis virksomhederne skal have mere succes med at rekruttere.

Ifølge Camilla Gregersen, der er formand for fagforeningen, som står bag undersøgelsen, er det vigtigt for foreningens 60.000 medlemmer at mærke en oprigtig interesse fra headhunterne og arbejdsgivernes side.

- De vil faktisk rigtig gerne have mig. De er virkelig interesserede i at lande mig til jobbet, siger hun om den følelse, som deres medlemmer gerne skal sidde tilbage med.

Derudover spiller løn, arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder en vigtig rolle for, om virksomhederne i sidste ende lykkes med at rekruttere.

- Når arbejdsgiverne er på jagt efter akademikere, betyder løn selvfølgelig noget for, hvem de kan tiltrække. Men det er lige så vigtigt med god ledelse, og at der er et godt team, hvor man bliver inspireret. Man kan godt tiltrække nogen, hvis man er kendt for at have et godt arbejdsmiljø, hvor der er respekt om faglighed, og hvor der er udviklingsmuligheder, siger Camilla Gregersen.

Headhunterne kan skille sig ud

Har du lyttet efter, når virksomhederne det seneste års tid har råbt højt om manglende arbejdskraft, overrasker det dig måske ikke, at mange akademikere er havnet i headhunternes søgelys.

Der er mange, som gerne vil tiltrække arbejdskraft, så Mette Degn ser også nogle mere personlige henvendelser som en måde, hvorpå headhunterne - og dermed arbejdspladserne - kan skille sig ud fra mængden.

- Det seneste år har jeg jo fået beskeder fra tre forskellige headhuntere, så der er også mange om buddet, siger hun.

Manglende arbejdskraft gør det også væsentligt for organisationer at være gode til at fastholde medarbejdere. Det er hendes nuværende arbejdsplads god til, mener hun. Hun har set flere eksempler på dygtige kollegaer, som ledelsen har lagt mærke til.

- Jeg har set flere eksempler på nogen, der startede som elever i Sanistål eller nogen, der startede i ganske almindelige stillinger, som siden hen er blevet tilbudt større stillinger internt.  

- Så jeg kunne jo se, at det var reelle eksempler på kollegaer, der var blevet lagt mærke til og havde fået mere ansvar. Det er alt andet lige mere troværdigt end en ledelse, der bare siger, at der er mange muligheder internt.

- Hvis det kommer til en lønforhandling, ved jeg godt, at det ikke ligefrem skader at fortælle, at der også er andre, som er interesseret i mig, siger hun. Foto: Claus Søndberg.
- Hvis det kommer til en lønforhandling, ved jeg godt, at det ikke ligefrem skader at fortælle, at der også er andre, som er interesseret i mig, siger hun. Foto: Claus Søndberg.

Selv startede hun som kommunikationskonsulent ved Sanistål. Siden blev hun forfremmet til digital engagement manager. Oversat til dansk betyder det, at hun er virksomhedens marketingchef.

- Det er ikke, fordi det er blevet sagt højt, at jeg har haft andre muligheder i Sanistål, men det er en fornemmelse, jeg altid har haft, siger hun.

Akademikerne ranker ryggen

Selvom beskederne fra headhunterne på LinkedIn ikke kommer til at betyde, at hun skal sætte sig ved et nyt skrivebord på en ny arbejdsplads, har de alligevel en betydning for hendes arbejdsliv.

- De giver en form for tryghed. Jeg antager jo ikke, at min nuværende stilling er i fare eller bliver nedlagt, men man ved jo aldrig, hvad morgendagen bringer. Så hvis jeg af den ene eller anden grund pludselig ikke længere er ansat i Sanistål, er der i hvert fald indikationer på, at det burde være realistisk for mig at få et andet godt job, siger hun.

Beskederne har også fået hende til at ranke ryggen i sin nuværende stilling, som hun har fået fem år efter, hun færdiggjorde sin kandidatgrad i engelsk og international virksomhedskommunikation.

- Jeg bliver bekræftet i mit eget værd. Henvendelserne bekræfter mig i, at jeg har noget at byde ind med, for det er der tilsyneladende også andre, der synes, siger hun. 

Ifølge Camilla Gregersen kan akademikerne glæde sig over at være værdsat.

- Vi kan se, at der er en kæmpe efterspørgsel på akademiske kompetencer både i det nordjyske og i resten af landet. Så vores medlemmer kan roligt ranke ryggen og vide, at de er værdsat ude i virksomhederne, siger hun.

Camilla Gregersen mener derudover, at fagforeningens medlemmer kan bruge deres popularitet til at sikre gode arbejdsvilkår, efteruddannelsesmuligheder og løn.

At bruge henvendelserne som argumenter i en lønforhandling er ikke noget, Mette Degn har gjort.

- Men hvis det kommer til en lønforhandling, ved jeg godt, at det ikke ligefrem skader at fortælle, at der også er andre, som er interesseret i mig, siger hun.