“Må man godt have tøj på, som har en plet? Og hvis tøjet har en plet: Kan man så rense pletten af uden at vaske resten af tøjet - hvis det altså bare er en plet på et par jeans eller en sweater?”   

Sådan lyder det fra Kirsten Gram-Hanssen, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Teknologi eller lovgivning kan ikke løse klimakrisen alene, mener hun. Det kræver også en menneskelig faktor - en ændring i vores forbrugsmønstre og sædvanlige kulturer. 

“Det er ikke nok at vælge en vaskemaskine, der er A-mærket, og så tro, at alt er godt. Nogle mennesker vasker tre gange så meget som andre, og vi er nødt til at diskutere, om det er nødvendigt at vaske så tit,” siger Kirsten Gram-Hanssen. 

Vores flyvaner er et andet eksempel.

“Vi har fået kollektive normer om, at det gode liv inkluderer lange rejser langt væk. Det behov var der ikke for 50 år siden. Hvis vi kigger fremad, bliver det vel også almindeligt, at vi alle skal rejse til månen på et tidspunkt,” siger Kirsten Gram-Hanssen og tilføjer: 

“Lige nu kan det virke åndssvagt, at jeg siger, at alle kan rejse til månen om 50 år. Men hvis du for 100 år siden havde sagt, at alle engang ville kunne rejse til fremmede kontinenter flere gange hvert år, ville folk have sagt, at det lød mærkværdigt.” 

Gram-Hanssens pointe er, at vi løbende - og kollektivt - udvikler normer, og hvis vi skal lave om på dem, behøver det lige så kollektive beslutninger. 

“Troen på, at vi er statiske, er en absurditet. De normer og idéer, vi har om det gode liv i dag, er ikke de samme om 20 år. Så hvordan får vi italesat vores kollektive normer og vores forbrugsmønstre,” spøger hun.

De seneste 30 år har vi i Danmark talt om energieffektivisering af bygninger og apparater, og i den periode er der sket rigtig meget, forklarer hun. Eksempelvis bygges vores huse mere energieffektive, og vores køleskabe er langt mere energivenlige. 

Der er dog et “men”, siger Kirsten Gram-Hanssen: 

“Vores energiforbrug er overhovedet ikke faldet. Vores energiforbrug er præcis det samme, som det var for 30 år siden. Og det skyldes, at der i løbet af den samme periode er sket noget andet.” 

Ifølge Kirsten Gram-Hanssen er vores livsstil og adfærd nemlig ændret i samme periode. Vi stiller andre krav til, hvad det “normale” og “gode” liv er. Vi bor i større huse. Vi har flere apparater i vores huse. Og vi skruer - i hvert fald indtil energikrisen denne vinter - mere op for varmen. Alt sammen noget, der kræver mere energi og tærer på ressourcerne. 

“Så den gevinst, der måske kunne være ved at effektivisere, er blevet spist op af forbrug,” siger Kirsten Gram-Hanssen og tilføjer: 

“Vi er nødt til at forstå, at når vi indfører ny teknologi, så indfører vi også nye måder at leve på.“ 

Ifølge Kirsten Gram-Hanssen gik Danmark for 20 år siden forrest i ambitionen om at være digitalt førende - og det er en stor fordel for os som nation. Men ingen har tilsyneladende overvejet, at det også ville medføre et meget større forbrug.  

Kirsten Gram-Hanssen peger på et andet eksempel, der illustrerer, at samfundet udvikler sig på en måde, der også ændrer vores forbrug af energi. 

Næsten halvdelen af os bor alene - 40 procent af alle husstande i Danmark har kun én beboer.  

“Vi plejer at sige, at en “almindelig husstand” tegnes af far og mor og to børn, men den type husstand er i virkeligheden en meget ualmindelig type husstand. Den mest almindelige husstand er én person, der bor alene,” siger hun og uddyber: 

“Der er et misforhold mellem vores bygningsinfrastruktur og vores husstandstype. At flere bor alene, betyder eksempelvis noget for opvarmning, antal af køleskabe, tv-apparater og andre forbrugsgoder. Hvis man bor fem sammen har man jo ikke fem køleskabe.” 

Hun kalder det “bindegalt” at bygge mange nye parcelhuse i Danmark, når så mange er enlige - og vi har så mange parcelhuse i forvejen.  

“Single-kulturen er nok kommet for at blive. Det er ikke parcelhuse, vi har brug for. Ikke at vi skal gå ud og rive dem alle ned, men vi skal lade være med at bygge flere,” siger hun. 

Vigeur har på det seneste sat fokus på grøn omstilling. I denne artikel kan du få et overblik over de teknologier, der får betydning:

Her kan du læse om de jobtyper, der bliver brug for, men som ikke findes endnu:

Her kan du blive klogere på, hvorfor den grønne omstilling nogle gange virker svær at forstå:

Kirsten Gram-Hanssen mener, at vi skal blive bedre til at forstå, at vi - når vi regulerer teknologi og samfund - også regulerer vores adfærd. Ja, faktisk hele den måde vi lever på. 

“Teknologi og lovgivning kan som sådan ikke løse klimakrisen. Hvis vi skal gøre noget ved det, skal der også ændrede forbrugsmønstre til. Tingene hænger sammen. Vi skal forstå, at når vi indfører ny teknologi, så indfører vi også nye måder at leve på,” siger Kirsten Gram-Hanssen og tilføjer: 

“Vi skal blive bedre til at forstå, hvornår de teknologiske løsninger skubber os i retning af mere forbrug eller i retning af mindre forbrug. Og så skal vi gøre det nemt og attraktivt at bruge mindre, i stedet for at gøre det let at bruge mere.”