- Alle detaljer betyder noget, når man står på kanten af livet. Derfor har jeg sat personalet fri til at være kreative
Sundhedsvæsenet

- Alle detaljer betyder noget, når man står på kanten af livet. Derfor har jeg sat personalet fri til at være kreative

Betinna Rønnest er hospicechef på Hospice Vangen i Nørresundby. Hendes vigtigste arbejdsopgave er at spille personalet gode, så de kan yde deres bedste for patienterne. For her på stedet er intet ligegyldigt. Hun mener, man bør gøre det samme andre steder i sundhedsvæsenet.

Vivian Lamhauge
Vivian Lamhauge
Journalist

Bag Hjørringvej i Nørresundby. Skråt overfor og i kontrast til Nørresundby Gymnasium og HF ligger Hospice Vangen. Et sted, som mange nok har hørt om. Måske endda kørt forbi skiltet ud til Hjørringvej. Men de færreste har besøgt stedet. Heldigvis, har man lyst til at tilføje.

Det første, der møder mig på parkeringspladsen, er et moderne, arkitekttegnet hus med lyst træ på facaden, der er opbygget som et uendelighedstegn. Fra parkeringspladsen bevæger pårørende sig i pendulfart mellem bilerne og hovedindgangen.

De hilser pænt, men man kan fornemme, at deres tilstedeværelse er et andet sted.

I entreen, husets knudepunkt, bliver jeg mødt af det modsatte af et hospital. Her lugter hverken sterilt eller af død og sygdom. Her dufter af hjemmebag, og der er grønne planter og moderne møbler så langt øjet rækker. 

To sygeplejersker går forbi i roligt tempo. De smiler høfligt. Deres favn er fyldt med sengetøj.

- Her kunne jeg sgu da godt slå mig ned, udbryder jeg og bliver efterfølgende lidt forlegen.

For ingen har vel lyst til at slå sig ned på et hospice.

Heldigvis bliver min kommentar modtaget på den måde, den var tiltænkt. Af en mørkhåret kvinde, der kommer mig i møde med noget, der helt tydeligt er et smil bagved mundbindet.

- Jeg er glad for, du kan lide vores hus. Vi gør, hvad vi kan, for at få folk til at føle sig godt tilpas, siger hun og tilbyder mig en rundvisning og kop kaffe.

Kvinden er 47-årige Betinna Rønnest.

Hun er den nye hospicechef på stedet. Eller hun har faktisk været her i halvandet år, men sammenlignet med mange af de andre medarbejdere – og de tidligere chefer - er hun ny. For her bliver man i mange år.

Og det har Betinna Rønnest også tænkt sig.

- Jeg tror aldrig, jeg skal arbejde andre steder end her. Hvis ikke jeg skal være chef, så skal jeg være sygeplejerske her. Efter nogle år ville jeg normalt begynde at overveje, hvor jeg skulle hen næste gang, men jeg har ikke lyst til at være andre steder end her.

Det var slet ikke meningen, at Betinna Rønnest ville søge stillingen til at starte med. Hun havde et godt job i Hjørring Kommune som faglig udviklingsleder. Men hendes mand pressede på med ordene:

- Hvis den, der så får stillingen, bliver i 14 år som den tidligere chef, så er du 60 år, når der kommer et stillingsopslag igen. Og så vælger de dig ikke. Chancen er der nu, sagde han til hende.
Så hun søgte jobbet – og fik det. Og fra første gang, hun trådte ind på stedet, følte hun sig hjemme.

- Jeg havde en fornemmelse af at være kommet hjem. Det kan man godt grine af, men jeg har været sygeplejerske på kræftafdelingen i mange år, og jeg føler mig tilpas i et arbejde, hvor jeg har med mennesker at gøre, der er livstruende syge. Her er de menneskelige relationer og nærværet sat på spidsen.

- Når man er tæt på døden, så er man også meget tæt på livet. Døden i sig selv er selvfølgelig sørgeligt, men man lever jo præcis til den dag, man ikke gør længere. Og det er et livsbekræftende miljø at være i.

- Intet er ligegyldigt og alt har værdi. Der er noget intenst i at være tæt på et liv, der er ved at slutte.

Betinna Rønnest synes generelt, at vi som mennesker – og særligt sundhedspersonale – skal være langt bedre til at tale om døden og forene os med den.

- Måske er det netop det, vi kan her, siger hun.

Fællesskabet er vigtigt

Vi bevæger os rundt i uendelighedstegnet. En smule ironisk, da stedet her netop er beviset på det modsatte. At livet ikke er uendeligt.

På den ene side, ud mod haven, er der 15 værelser med hver deres terrasse. I de resterende rum er der hyggelige kroge med bløde møbler, legerum og et badeværelse med et stort spabad i midten, der både bliver brugt til patienterne og deres børn, når de har brug for en pause fra deres syge forældre.

Her er meget stille. Men stemningen er ikke tung.

Vi er tilbage i husets knude, der også rummer et stort køkken og en dagligstue.

Hver morgen stimler hele huset sammen under det store træ, der vokser op gennem taget. Musikterapeuten spiller for på guitaren, og der bliver sunget to sange.

- Det er dagens højdepunkt. Her kan man virkelig mærke fællesskabsfølelsen, når alle kommer ud fra krogene i huset. Patienterne. De pårørende. Sygeplejerskerne. Køkkenpersonalet. Rengøringspersonalet. Det giver en fornemmelse af, at vi er afhængige af hinanden – vi skal skabe den her dag sammen, siger Betinna Rønnest.

Hun er ansvarlig for 50 medarbejdere og den administrative drift, da Hospice Vangen er en selvejende institution. Der er i alt 20 hospicer i Danmark.

Derudover er der tilknyttet 60 frivillige og en frivillighedskoordinator til huset.

- Det er min opgave at spille personalet gode. Det er heldigvis ikke svært, for der hersker en helt særlig holdånd og kreativitet, som jeg aldrig før har mødt på andre arbejdspladser, siger hun og viser mig ind på hendes kontor.

Det ligger over for det store træ og lige ved indgangen. Herfra kan hun holde øje med parkeringspladsen og hurtigt smutte ud og hilse på, når der kommer besøgende eller nye patienter og pårørende.

Betinna Rønnest har ikke noget ønske om at sidde som en kransekagefigur på et hjørnekontor, fortæller hun.

- Jeg elsker fornemmelsen af, at vi rykker sammen og hjælper hinanden på tværs af huset. Hvis der ligger et blad ude i forhallen, så er det altså ikke kun rengøringspersonalet, der skal tage det.
Det er den første, der går forbi. Og hvis vi har mandefald, så hjælper serviceteknikerne gerne til i køkkenet eller sætter en vask over.

- I ferierne tager jeg også gerne en uniform på og hjælper til i plejen. Så siger jeg til sygeplejerskerne, at de skal se mig som deres forlængede arme og sætte mig til det, de har behov for.

Men hvad med døden? Hvor meget fylder den i dagligdagen?

- Den fylder selvfølgelig meget, men mest på en god måde. Jeg tror, at den er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads. Vi er gode til at få gjort ting. Vi er gode til at være kreative. Det hele er ligesom sat på en spids – vi kan ikke være sikre på, at vi har i morgen til at gøre det. Alle detaljer betyder noget, og derfor har jeg sat personalet fri til at være kreative.

I gennemsnit er patienterne 17 dage på Hospice Vangen.

Her må man gerne vise følelser

Der er allerede mange oplevelser, der har sat sig i hjertekulen hos Betinna Rønnest. Men én har sat sig lidt dybere end de andre:

På et tidspunkt havde de en patient, hvis ældste datter skulle konfirmeres. Han var syg, og der var ikke udsigt til, at han kunne nå med til konfirmationen. Så personalet arrangerede en mini-konfirmation på hospicet. Kort tid efter døde han.

Inden da havde musikterapeuten været inde hos manden og snakket med ham om, hvad han havde lyst til at fortælle til datteren. De lavede en sang sammen, som musikterapeuten spillede og sang til den anden konfirmation.

Hustruen havde et inderligt ønske om, at der også var blevet lavet sange til de to yngre søskende, når de skulle konfirmeres. Det havde musikterapeuten allerede fået lavet med manden, inden han døde.

Betinna Rønnest øjne bliver blanke, imens hun fortæller historien.

- Der er så meget kreativitet her. Der er så mange gode hjerter her. Det er patienternes behov, der er i fokus, og alt kan som udgangspunkt lade sig gøre.

- Det er meget livsbekræftende at arbejde her.

Prøv Vigeur i 2 måneder
for kun 1 kr.


Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.

Start dit medlemskab nu

Allerede abonnent?

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.