Derfor rammes du af sensommerblues, når ferien er forbi
Tendenser

Derfor rammes du af sensommerblues, når ferien er forbi

Mange begynder i disse dage på arbejde efter ferien - og kan blive ramt af både melankoli og uoplagthed. Erhvervspsykolog Uffe Lundsted forklarer hvorfor - og giver gode råd til at tackle overgangen fra daseri til dagligdag.

Foto: Claus Søndberg
4. august 2022

Vækkeuret ringer. Du skal op. Tidligt op. Op til den første arbejdsdag efter en skøn sommerferie med solskin, isvafler og lange lyse aftener. Tilbage til hverdagen med madpakker, fritidsaktiviteter - og jobbet.

De første arbejdsdage efter sommerferien kan være blandt årets hårdeste, og mange oplever en form for vemod og melankoli i den første tid. Man kan også opleve en form for  uoplagthed, der går ud over aktivitetsniveauet.

Men det er bestemt ikke unormalt, siger erhvervspsykolog Uffe Lundsted, der har praksis i Aalborg.

“På en måde er det lidt sådan, mange af os har hver søndag, når vi har holdt en god weekend og skal begynde på job mandag morgen igen,” griner han i telefonen og tilføjer:

“Bare i meget større skala”.

Uffe Lundsted har flere forklaringer på, hvorfor vi kan blive ramt af vemod, melankoli - og uoplagthed.

For det første er der årstiden. Når ferietiden rammer i juni, topper antallet af lyse timer i døgnet. Allerede i begyndelsen af august går solen mærkbart tidligere ned, og aftnerne bliver hurtigt mørkere.

“Det giver en fornemmelse af, at sommeren går på hæld - og at vi kan se frem til den mørke tid med både efterår og vinter. Det kan godt påvirke humøret”, siger Uffe Lundsted.

For det andet ligger det iboende i mennesket, at vi bedst kan lide at nyde, mener han. Men for at nyde skal man yde, og når jobbet kaldet efter sommerferien, går man ind i en periode, hvor der skal ydes.

“Det var lidt på samme måde i jæger-samler-tiden. Når de kom hjem med deres bytte, festede de, indtil de ikke havde mere mad. Og så måtte de afsted igen. Fra fest til hårdt arbejde,” siger Uffe Lundsted.

Han drager også en parallel til sportsfolk, som har brugt meget tid på at forberede sig til et stævne - og som kan tabe mening, når det er overstået.  

Det er netop overgangen mellem to faser, der kan være en udfordring, mener Uffe Lundsted.

“Det kan godt give en form for usikkerhed, når noget slutter - og noget andet begynder. At gå fra ferie til arbejdsliv er en transition, hvor man går fra det ene til det andet”, siger han og tilføjer:

“Man begynder at stille sig selv spørgsmål om, hvad der skal ske i fremtiden - og mange kan i dén fase blive ramt af usikkerhed”, tilføjer Uffe Lundsted.

Men man behøver ikke at føle sig som en dårlig medarbejder, fordi man bliver ramt at en omgang sensommerblues. 

“Man skal bare tage det som et tegn på, at man har haft en god ferie - og har været helt nede i gear”, siger han.

Og så kan man selv gøre noget, for at gøre overgangen mellem daseri og dagligdag mere lempelig. Her kommer Uffe Lundsteds seks råd:

Prøv Vigeur 2 måneder
for kun 1 kr.


Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.

Start dit medlemskab nu

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.