Faglige følelser sender mange i sygesengen - der er heldigvis håb
Sundhedsvæsenet

Faglige følelser sender mange i sygesengen - der er heldigvis håb

Medarbejdere i job med høje følelsesmæssige krav har større risiko for at blive sygemeldt i en længere periode. Ny forskning peger på løsninger.

Vivian Lamhauge
Vivian Lamhauge
Journalist

Det kræver noget ekstra hos én, når man har med mennesker at gøre i sit arbejdsliv. Man skal følelsesmæssigt være til stede. Ikke på samme måde, som man er med sine børn eller sin samlever - men man skal alligevel bruge sine medmenneskelige tilstedeværelse - og det kræver noget ekstra. 

Følelsesmæssig involvering er svært at undgå i de jobs, hvor man har med mennesker at gøre. Særligt inden for undervisnings- og omsorgsfagene. 

Det kan være dig som sygeplejerske, SOSU-assistent, pædagog eller lærer. 

Af den grund har medarbejdere i jobs med høje følelsesmæssige krav, større risiko for at blive sygemeldt i en længere periode. 

Men nu peger ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på to faktorer, der kan være med til at begrænse sygefraværet for denne gruppe af medarbejdere. 

Hvad er faglige følelse - og hvad er konsekvenserne ved det? 

Følelsesmæssigt krævende arbejde opleves særligt inden for undervisning, sundhed og omsorg, hvor ansatte må vise empati og engagere sig følelsesmæssigt med de mennesker, som de kommer i kontakt med på arbejdet. Arbejdet indebærer også kontakt med eksterne personer, herunder klienter, kunder og patienter, hvor kontakten stiller høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser, evne til at tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med, eller tilsvarende høje krav.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan derfor betragtes som en integreret del af arbejdet, og da en række studier har fundet, at høje følelsesmæssige krav er forbundet med øget risiko for eksempelvis depression, antidepressiv behandling og langtidssygefravær, er man nu i gang med at identificere mulige tiltag, der kan forebygge, at kravene får negative konsekvenser for medarbejderne.

Det kan potentielt have en pris at opleve høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Resultater fra NFA viser, at ansatte med høje følelsesmæssige krav har 1,55 gange større risiko for længerevarende sygefravær. Du kan læse en videnskabelig artikel om emnet her.

Hvad har effekt på at sænke sygefraværet? 

Der kan være hjælp at hente, hvis man vil begrænse sygefraværet i følelsesmæssigt krævende jobs. Forskerne har i to studier undersøgt, hvordan fem faktorer påvirker det længerevarende sygefravær for medarbejdere, der er følelsesmæssigt involveret i deres jobs. 

Dét, der gør en positiv forskel er gode udviklingsmuligheder og lav grad af rollekonflikter.

Ifølge seniorforsker hos NFA, Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, falder sygefraværet, hvis man i disse følelsesmæssigt krævende jobs har mulighed for at lære noget nyt gennem sit arbejde og kan bruge sine færdigheder i arbejdet. Det er derfor væsentligt, at man føler sig rustet til de opgaver, der venter én - blandt andet ved brug af efteruddannelse - så man altid har stærke og opdaterede færdigheder. Det giver et godt fundament. 

Det næste hun peger på er, at er at rollefordelingen på arbejdspladsen skal være klar og defineret. Man skal vide, hvem der tager sig af hvad, og hvem, man skal gå til. På samme måde er det vigtigt, at man hver især er klar over, hvilken rolle man selv har på arbejdspladsen, så der ikke opstår modsatte krav til ens rolle. 

Det er altså vigtigt med et fast fundament og klare rammer, når man har et følelsesmæssigt krævende job. Ellers er der større risiko for en langtidssygemelding. 

Hvad har ikke effekt på sygefraværet? 

Forskerne fandt ingen afbødende effekt på det længerevarende sygefravær, hvis medarbejderne havde øget indflydelse, færre fysiske krav eller bedre ledelseskvalitet. 

Men hvorfor er det alligevel relevant at have med? Det har professor hos NFA, Reiner Rugulies, en forklaring på.

''Det er en lige så vigtig indsigt fra projektet, at der også er nogle faktorer – nemlig ledelseskvalitet, indflydelse og fysiske krav - der ikke ser ud til at gøre en forskel i forhold til sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav og risikoen for langtidssygefravær. Jo bedre vi bliver til at se, hvilke faktorer og hvilke kombinationer af faktorer, der påvirker hinanden, des bedre bliver vi til at udvikle indsatser målrettet et bedre arbejdsmiljø, som rent faktisk virker, som de skal, siger han og fortsætter: 

''Især bedre ledelseskvalitet bliver ofte diskuteret som en mulig strategi for at afbøde sammenhængen mellem belastende arbejdsmiljøfaktorer. Det kan eksempelvis være høje følelsesmæssige krav og risikoen for sygefravær. Det giver teoretisk også god mening, men vi kunne ikke se denne afbødende effekt i vores forskning konkret omkring følelsesmæssige krav.''