Føles arbejdet ligegyldigt midt i en krigstid? Sådan kan du navigere som medarbejder og arbejdsgiver
Q & A

Føles arbejdet ligegyldigt midt i en krigstid? Sådan kan du navigere som medarbejder og arbejdsgiver

Der er krig i Europa, og med tanke på uhyrlighederne kan hverdagens opgaver føles meningsløse eller tonedøve i trygge Danmark. Hvordan navigerer vi i de følelser? Det hjælper lektor i sociologi Morten Kyed med at kaste lys over i dagens Q&A.

Arkivfoto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters/Ritzau Scanpix
7. marts 2022

Jeg plejer at tjekke min arbejdsmail som det første, når jeg vågner om morgenen. Nu tjekker jeg i stedet, om Ukraine er faldet.

Jeg sidder også på redaktionsmødet mandag morgen og genovervejer historier, som jeg tidligere har været begejstret over at skulle skrive. For er det tonedøvt at fokusere på lønforhandling eller chefens vittigheder midt i en krigstid?

Det vil Morten Kyed ikke gøre sig til herre over, men sociologilektoren fra Aalborg Universitet kommer til gengæld ind på arbejdspladsens ansvar for at skabe mening for sine medarbejdere.

Er det almindeligt, at arbejdet kan føles ligegyldigt midt i en krigstid?

”Det er individuelt og afhænger i høj grad af det fag, du arbejder i.

Mange oplever stor mening ved at bidrage til samfundet og gøre en forskel for andre via deres virke. Men her har vi meget ulige betingelser.

Sygeplejersken, SOSU-assistenten og skolelæreren er eksempler på faggrupper, som gør et meget håndgribeligt stykke arbejde, der har direkte indflydelse på andre mennesker.

Det har du også indirekte som journalist, men i mange brancher er det op til os selv at puste mening i de ting, vi beskæftiger os med.

Ultimativt er det ledelsens ansvar, at medarbejderne er motiverede og kan se en mening med deres arbejde. Og den opgave bliver endnu vigtigere i krisetider.
Morten Kyed, lektor i sociologi på Aalborg Universitet

Det kan være ekstra svært, hvis vi har relationer i de berørte lande, men mange kan også opleve et meningstab uden selv at have nogen aktier i konflikten.

Vi skal også huske på, at krigen i Ukraine kommer lige i kølvandet på coronakrisen, hvor mange har følt sig udbrændte og har søgt efter mening. Det har ført til utrolig mange opsigelser i hele verden, hvor folk nu vil noget andet med deres liv.

Sælger man glade budskaber, kan det nemt føles tonedøvt eller respektløs, når andres liv eller livsgrundlag bliver revet væk fra dem – men omvendt kan der også være brug for adspredelse i så svære tider.”

Hvordan kan man som arbejdsplads hjælpe sine medarbejdere i en krise- eller krigstid?

”Ultimativt er det ledelsens ansvar, at medarbejderne er motiverede og kan se en mening med deres arbejde. Og den opgave bliver endnu vigtigere i krisetider.

På mange arbejdspladser anses det alligevel som et individuelt ansvar at møde topmotiveret op, men det er en central ledelsesopgave at klarlægge, hvorfor det arbejder, vi udfører, er vigtigt – både internt og ideelt set også for samfundet.

Her spiller kollegiale relationer også en stor rolle – men som arbejdsplads er vi bare nødt til at rumme, at medarbejdere påvirkes forskelligt, og at nogle har mere brug for støtte end andre.

Ligesom medarbejdere kan have relationer i de berørte lande, er nogle virksomheder også direkte påvirket af krigen og urolighederne. Men dét, at vi aktivt kan gøre noget, kan faktisk være en hjælp.

Jeg har selv forsket i ambulancereddere, og her ser vi, hvor meget almindelige mennesker bliver påvirkede af at se et skadessted. Det gør beredskabsfolk også, men fordi de rent faktisk kan gøre en forskel, oplever de situationen anderledes og mere meningsfuld.

Føler man en handlemulighed i forhold til konflikten, kan det derfor også være nemmere at håndtere uhyrlighederne.”

Jeg vil ikke spekulere i, om nogle virksomheder kommercialiserer elendigheden, men det bliver spændende at se, om alle kan leve op til deres sympatiske løfter.
Morten Kyed, lektor i sociologi på Aalborg Universitet

Kan der komme noget som helst positivt ud af en krise- eller krigstid?

”Særligt når kriserne kommer tæt på, ser vi en tydelig tendens til handling.

I vores privatliv oplevede vi det for eksempel efter Christian Eriksens hjertestop i Parken, hvor antallet af hjerteløbere eksploderede efterfølgende. Nu skriver DR også, at Hjemmeværnet vokser i kølvandet på krigen i Ukraine.

Professionelt oplever vi samme opbakning, hvor en lang række virksomheder donerer penge, ydelser og produkter, mens andre lover arbejdspladser eller husly til de flygtninge, som kommer til Danmark.

Jeg vil ikke spekulere i, om nogle virksomheder kommercialiserer elendigheden, men det bliver spændende at se, om alle kan leve op til deres sympatiske løfter. Det kommer også til at få betydning for deres kunder og ikke mindst medarbejdere på sigt.

Fra et samfundsperspektiv hjælper konflikter os nogle gange med at rejse dybere og større spørgsmål, end vi normalt fokuserer på, når vi har opgangstider og masser af tryghed. Men jeg tror ikke, at vi stopper med fnidder og småproblemer på arbejdspladsen, alene fordi andre har langt større udfordringer.

Til gengæld bliver vi måske bedre til at vise vores følelser og turde blotte os over for vores kollegaer – fordi der opstår et rum og en anledning til det.

Det kan skabe mere trivsel, og det samme kan det, hvis vi lykkes med at skabe mere mening i vores arbejdsliv.

For nogle indebærer det måske at søge til andre arbejdspladser eller brancher, men for andre er det også muligt at præge opgaverne på den nuværende arbejdsplads i en mere meningsfuld retning.”