Føles det, som om du snyder dig igennem dit job? Det kan skyldes høj intelligens
Arbejdspladsen

Føles det, som om du snyder dig igennem dit job? Det kan skyldes høj intelligens

Svedige håndflader, ondt i maven, lavt selvværd og høj IQ. Det er et par af kendetegnene ved en, der er ramt af impostor-fænomenet. Kan du genkende dig selv? Læs her, hvad du kan gøre ved det.

Foto: Unsplash.com
16. marts 2022

Får du svedige håndflader og ondt i maven inden en præsentation? Føler du, det er sket en fejl, når din chef roser dig? Eller sidder du bare og venter på, at din chef opdager, du ikke har kompetencerne at udføre dit job?

Så kan du være en af de mange personer, der er ramt af det såkaldte impostor-fænomen.

Fænomenet er ifølge forfatter og foredragsholder Ann C. Schødt en slags professionelt mindreværdskompleks, som kan give dig en følelse af, at du snyder eller bluffer.

Hendes budskab er, at følelsen både kan ramme dig i specifikke situationer, men du kan også opleve det som en konstant følelse. Det handler om, hvilken grad af impostor-fænomenet du er ramt af.
Heldigvis kan der være hjælp at hente.

Jeg har spurgt forfatter Ann C. Schødt om kendetegnene ved impostor-fænomenet, hvem det rammer, og hvad du kan gøre, hvis du selv har følelsen af ikke at være kompetent nok i dit arbejde.

Sådan føles det

”Der er to helt grundlæggende kendetegn.

Den ene er, at du oplever noget, der føles som præstationsangst: Du får ondt i maven, har svært ved at sove og bliver helt opkørt i tiden op til, før du eksempelvis skal lave en præsentation eller lignende situationer, hvor du skal præstere, kommer i fokus og bliver bedømt af andre.

Den anden er mere i det skjulte. Her har du en fornemmelse af, at du bluffer og slet ikke kan så meget, som andre tror, du kan – og du har en konstant følelse af, at det er en fejl, du er ansat eller blevet forfremmet. Det er faktisk kun et spørgsmål om tid, før nogen opdager og afsløre dig.

Det er dog ikke alle, der oplever det i den grad. For nogle er det mere en slags grundlæggende mindreværdskompleks – og det er forskelligt, hvordan det kommer til udtryk.”

Hvem rammer det?

”Impostor-fænomenet kan ramme alle:

Det kan ramme dig, der har en overdreven ydmyghed og er tilbøjelig til at undervurdere, hvad du kan, og du tænker ofte, at det, du kan, er noget, alle kan.

Det rammer også ofte dig, der har en høj IQ, uden du selv ved det. Fordi du tror, at det, der er nemt for dig, også er nemt for alle andre.

Det kan også ramme dig, der er introvert, fordi det kan medføre, at du har sværere ved at få sagt det, du mener og tænker. Vejen fra at tænke noget og få det ud af munden kan være svær. Og så er der som regel en ekstrovert, der når at få sagt noget inden. Som introvert får man altså ikke markeret sig og sagt det, man gerne vil sige – og nogle gange kommer de også først i tanke om det bagefter.”

Hvornår rammer det?

”Det er situationsbestemt og typisk op til, at man skal præsentere eller præstere - og dermed bliver evalueret af andre. Det gælder både mundtligt og skriftligt.

Impostor-fænomenet kan både være en konstant følelse og en følelse, som dukker op i bestemte situationer. Det kommer an på i hvor høj grad, du er ramt af impostor-fænomenet.

Generelt rammer følelsen, når du kommer ud af din komfortzone og gør noget nyt: når du skal søge dit første job, bliver forfremmet eller hvis du skal skifte branche. Det er ofte i nye og uvante situationer, hvor du bliver optaget af ikke at lave fejl.

Hos mange hænger det også sammen med lavt selvværd, hvor de går og skjuler sider af sig selv, fordi de er bange for, at andre ikke vil kunne lide de sider af dem. Her vil følelsen være mere konstant.”

Hvad kan man gøre for at mindske følelsen?

”Der er flere ting, du kan gøre – og det kommer an på din grad af impostor-følelsen, hvad der hjælper for dig.

Tal om det

Hvis du er bange for at blive afsløret, kan det være beroligende at tale med nogen, du har tillid til og føler dig tryg ved, om de følelser, du har. På den måde kan du finde frem til, at du langt fra er den eneste, der går med dem.

Tag en chance

Du skal tage en chance hver dag. Ikke en stor chance, men en lille en. Hvis du holder dig tilbage til møder, kan du øve dig i at tage nye chancer – eksempelvis ved at stille spørgsmål på møderne. På den måde kan du give dig selv en lille daglig udfordring, som kan hjælpe dig med at opbygge selvtillid.

Bær over med dig selv

Bær over med dig selv. Der er en tendens til, at impostor-ramte har vildt høje forventninger til sig selv. Derfor kan det være en god ide at tale med din chef om, hvad han eller hun konkret forventer, at du gør i forhold til opgaven. Når du så har lavet noget på opgaven, kan du gå til din leder og spørge, hvad han eller hun synes ind til videre.

Noget af det, der gælder for impostor-ramte er, at de ikke har nogen fornemmelse af, hvornår noget er godt nok. Det kan være, din chef synes, det er godt nok, så du faktisk ikke behøver perfektionere mere på det. Impostor-ramte kan blive ved i en uendelighed, fordi de ikke har nogen fornemmelse for, hvornår det er godt nok.

Få skriftlig feedback

Få skriftlig feedback fra personer, du godt kan lide. På den måde får du afstemt dit selvbillede med, hvad andre oplever. Det er vigtigt, at det er fra personer, du godt kan lide og som ikke kritiserer dig, fordi det er du rimelig god til selv. Feedbacken skal være skriftlig, for så kan du læse det igen. Hvis folk bare giver den mundtlig, kan du ikke høre eller huske det, fordi du ikke kan internalisere ros og anerkendelse, da du ikke kan genkende det i dig selv.

Tag en IQ-test

Endeligt kan du tage en IQ-test, fordi den er relativt faktuelt. Du kan selvfølgelig have en dårlig dag, hvor du scorer lavt, men scorer du højt, er det sådan, det er. Der er rigtig mange begavede mennesker, der ikke selv ved, at de er intelligente, og netop derfor er ramte af impostor-fænomenet.”

Er du i tvivl, om du har en grad af impostor-fænomenet? Find testen her.

Foto: Sine Fiig