Hver fjerde føler sig presset af egne forventninger. Det kan skyldes barndomstraumer, mener nordjysk coach
Arbejdspladsen

Hver fjerde føler sig presset af egne forventninger. Det kan skyldes barndomstraumer, mener nordjysk coach

En undersøgelse viser, at hver fjerde føler sig presset af egne forventninger. Ifølge nordjysk coach er det ikke de høje forventninger, der i sig selv er problemet. Det er nærmere måden, vi vælger at håndtere dem.

Foto: Henriette Klausen/Lebaf
28. oktober 2022

Det har længe været moderne at have travlt. Mange virksomheder har levet efter mantraet ”Vi skal eksekvere og ikke restituere.”

Det resulterer i, at virksomheder får medarbejdere, som ikke leverer det bedste, de kan. Travlheden resulterer nemlig ofte i, at medarbejdere bliver pressede eller stressede:

”Presset sætter gang i negative følelser, som aktiverer hjernen mere end kroppen. Derfor mærker man ikke sin krop – man er mere i hovedet i stedet. Derudover mister man kreativiteten, og man får tunnelsyn,” fortæller Kristina Hejlesen, som er selvstændig coach.

Men hvor kommer presset fra?

En undersøgelse foretaget af Videnscenter for God Arbejdslyst viser, at hver fjerde dansker oplever, at det særligt er forventningerne til en selv, der presser balancen mellem arbejde og fritid.

Andelen af danske lønmodtagere der i høj eller meget høj grad oplever et forventningspres fra enten dem selv, kollegaer eller lederen. Kilde: Videnscenter for God Arbejdslyst. Grafik: Peter Dahl Andersen
Andelen af danske lønmodtagere der i høj eller meget høj grad oplever et forventningspres fra enten dem selv, kollegaer eller lederen. Kilde: Videnscenter for God Arbejdslyst. Grafik: Peter Dahl Andersen

Ifølge Kristina Hejlesen kan presset fra de høje forventninger skyldes, at vi tager vores bagage med ind i måden, vi håndterer det, når vi ikke lever op til vores egne forventninger:

”Det er ikke de høje forventninger i sig selv, der er noget galt med. For de kan jo være med til, at man har høje standarder og er ambitiøs. Og hvis man kan indfri sine forventninger, styrker det selvværdet,” siger hun og fortsætter:

”Problematikken opstår, når vi ikke lever op til vores forestillinger, og i hvordan vi tackler det. Når vi skal tackle nederlag, har vi det ofte med at trække på alle de oplevelser og traumer, vi har med fra tidligere oplevelser, og vi begynder at fortælle os selv den samme historie om ikke at være god nok igen og igen.”

Mange går med følelsen af ikke at være gode nok – og de venter blot på at blive afsløret. De lider af det, som man kalder impostersyndromet. Det har vi tidligere skrevet om her på Vigeur.

Ekspert Ann C. Schødt kalder fænomenet et professionelt mindreværdskompleks, og hun fortæller, at det ofte rammer dig, der har en høj IQ, er overdrevet ydmyg eller er introvert.

Du kan læse mere om det i artiklen herunder:

Kristina Hejlesen forklarer, at måden til at undgå presset fra ens egne forventninger i høj grad handler om at skabe en bevidsthed om negative reaktionsmønstre:

Vi kan ikke rigtig styre det, der sker imod os, men vi kan styre, hvordan vi reagerer på det.
Kristina Hejlesen, Selvstændig coach

”Hvis man kan komme derhen, hvor man kender de negative reaktionsmønstre, som kommer fra ens fortid, så kan man lære i stedet at se fremad og vende oplevelserne til noget positivt og løsningsorienteret.”

”I det øjeblik, du kan arbejde med de negative reaktionsmønstre og stoppe op og være i stand til at sige, at det her gik ikke, som jeg forventede, og jeg kan mærke, at der sker en negativ følelse her, så er du allerede godt på vej.”

”Så det handler om at tage ansvar for sine følelser og tanker. For det er det, vi kan styre: Vi kan ikke rigtig styre det, der sker imod os, men vi kan styre, hvordan vi reagerer på det.”

Når vi skal tackle nederlag, har vi det ofte med at trække på alle de oplevelser og traumer, vi har med fra tidligere oplevelser, og vi begynder at fortælle os selv den samme historie om ikke at være god nok igen og igen.
Kristina Hejlesen, Selvstændig coach

Det kan dog være svært at blive bevidst om det negative handlingsmønster, siger Kristina Hejlesen. Og netop derfor er det ikke et ansvar, medarbejderen bærer alene:

”Hovedansvaret ligger hos én selv, men de, som har størst behov for at sige fra, er også dem, der har sværest ved det. Jeg mener derfor, at det også er et ledelsesansvar at være opmærksom på, at der er mange medarbejdere, som har svært ved at sige fra og derfor bliver for pressede.”

Ifølge Kristina Hejlesen er det altså også lederens ansvar, at medarbejderne ikke bliver for presset af egne forventninger – blandt andet ved at skabe ét særlig rum:

”Lederen skal skabe rum til at restituere, for det er der altså nogle medarbejdere, der har brug for.”

Vi har tidligere skrevet om, hvordan fordybelse er fremtidens superevne. Her forklarede ledelsesrådgiver Pia Hauge, at vi forløser vores intellektuelle potentiale, når vi fordyber os.

Det har værdi både for vores arbejdsplads og samfundet. Og os selv. Fordybelse kan nemlig noget så sjældent som at skabe ro i en støjende verden og gøre arbejdet meningsfuldt.

Læs mere om fordybelse i artiklen herunder.