Mere end hver tredje dansker oplever i dag, at de er under et større arbejdspres fra deres arbejdsgiver, end de tidligere har været.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra Kantar Public, som er lavet for Gjensidige. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Værst er det for danskere mellem 30 og 39 år, hvor hver femte oplever et markant øget arbejdspres.

“For mange danskere har de seneste år budt på store ændringer i arbejdslivet, ikke kun for dem selv, men også for de virksomheder, de arbejder for. Desværre ved vi også, at et større arbejdspres fører til et dårligere arbejdsmiljø, og derfor er det også bekymrende, hvor stor en andel, der føler at presset på dem øges,” siger Louise Brix, der er fagchef i sundhed hos Gjensidige, i en pressemeddelelse.

Hele 45 procent af danskere mellem 30 og 39 føler sig i dag lidt eller markant mere presset af deres arbejdsgiver, og tal fra Gjensidiges sundhedsforsikring viser også, at andelen af sager der omhandler stress, angst og depression i de seneste tre kvartaler har været højest blandt de 30 til 39-årige.

På Vigeur har flere af vores kilder også lagt mærke til tendensen. Blandt andet Henrik Wellejus, der er managing partner hos Deloitte og Louise Sparf, der har ledelseserfaringen fra både det private og offentlige arbejdsmarked. Deres historier vidner om, at det store arbejdspres langt fra er en ny tendens.

En søndag i 2021 gik Henrik Wellejus en lang tur.

I hovedet rumsterede oplevelser, han som leder af Deloittes revisionsforretning havde haft på det seneste; To i hans lederteam havde givet udtryk for, at de var tæt på at bukke sammen. Og flere medarbejdere havde for nylig sagt op, fordi de ikke længere troede på, at kulturen i revisionsvirksomheden kunne ændres.

Henrik Wellejus vidste, at arbejdspresset var for stort. Så dén søndag besluttede han sig for at gøre noget drastisk.

”Vi blev nødt til at gøre op med kulturen, for det var en syg kultur,” siger han.

Dagen efter rejste han sig på et ledermøde i virksomheden og argumenterede for, at de skulle sige farvel til kunder. Han ville skære 100.000 kundetimer fra, så medarbejderne forhåbentligt kunne komme et skridt foran, fremfor konstant at være et skridt bagefter.

Hvordan han ændrede kulturen, og hvad det har gjort ved arbejdspresset, kan du læse om i artiklen herunder.

Op til 2017 var også Louise Sparf en del af en syg virksomhedskultur. På det tidspunkt arbejdede hun hos SKAT, hvor hun selv - og andre - målte succes på antallet af møder, de havde i løbet af dagen.

“I folks kalendere kunne du se, om folk var medarbejdere, chefer eller direktører. Jo højere oppe i hierarkiet, desto flere simultane møder i kalenderen,” fortæller hun.

Dengang kunne hun ikke se noget galt i den måde at bygge sin arbejdsdag op på.

Hun tænkte derimod, at hun både var vigtig og betydningsfuld, fordi hun havde dagen tapetseret med møder.

“Tænk at måle succes på antallet af møder. Det er helt vanvittigt. Det kunne jeg først se bagefter. Da jeg var i det, følte jeg bare, at jeg kunne noget,” siger Louise Sparf.

Men i 2017 traf Louise Sparf en afgørende beslutning, som skulle blive vejen ud af det tunge arbejdspres.

Hendes historie kan du læse i artiklen her.