Kan teknologien hjælpe et presset sundhedsvæsen? Mød hjernen bag en revolutionerende opfindelse
Sundhedsvæsenet

Kan teknologien hjælpe et presset sundhedsvæsen? Mød hjernen bag en revolutionerende opfindelse

På Ortopædkirurgisk Afdeling i Farsø benytter sundhedspersonalet sig, som det første sted i landet, af kunstig intelligens til at forudsige, om patienten kan have gavn af en knæ- eller hofteoperation eller ej.

Foto: Claus Søndberg.
18. februar 2022

’’Skal jeg ikke lige vise dig, hvordan det fungerer?’’

Spørgsmålet er retorisk. Ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital i Farsø, Poul Hedevang Christensen, er allerede i gang med at åbne systemet ERVIN på sin computerskærm.

Vi sidder i et af ambulatorierne på afdelingen.

Han peger entusiastisk på det interaktive system med to kurver. Èn, der viser livskvalitet og én, der viser funktionsdygtighed.

’’Og her kan du så se, hvad der sker, hvis jeg skruer op og ned på BMI og alder. Jeg kan også vælge operation eller ikke operation,’’ siger han.

Kurverne ændrer sig. Den viser, hvad systemet forventer, der vil ske med patienten efter henholdsvis et og to år alt efter, om patienten bliver opereret eller ikke bliver opereret.

Inden da har patienten svaret på et spørgeskema. Her er hun blandt andet blevet spurgt om, hvad hun gerne vil opnå ved en operation. For hende er det lange gåture og dagligdagsgøremål uden smerter. For andre kan det være maratonløb og bjergvandring.

Det tager systemet også højde for.

Poul Hedevang Christensen er ikke i tvivl. Her er det oplagt med en operation.

I det interaktive system kan Poul Hedevang Christensen nemt vise patienten, hvordan livskvalitet og funktion kan stige og falde ved en operation. Foto: Claus Søndberg.
I det interaktive system kan Poul Hedevang Christensen nemt vise patienten, hvordan livskvalitet og funktion kan stige og falde ved en operation. Foto: Claus Søndberg.

’’Det er en super illustrativ måde at vise, hvad man forventer, at resultatet bliver, hvis patienten får en operation kontra hvis patienten ikke får en operation. Hvis man har en overvægtig patient, kan man også vise, hvad det vil betyde, hvis han taber sig først. Det giver en god samtale og en vigtig forventningsafstemning i forhold til resultatet,’’ siger Poul Hedevang Christiansen.

Systemet hedder ERVIN og er en såkaldt AI-løsning (kunstig intelligens) udviklet af Ortopædkirurgisk Afdeling i Farsø i samarbejde med it-virksomheden KMD.

ERVIN skal understøtte lægernes beslutninger med en stor mængde data.

Det er den første af sin slags i Danmark. Muligvis den første i verden, men Poul Hedevang Christensen er ikke helt sikker. Måske er det også den nordjyske beskedenhed, der er på spil.

De foreløbige resultater er gode.

”Ambitionen var høj, da vi lagde fra land. Vi ønskede, at mindst 95 procent af patienterne, der kom under kniven, fik gavn af operationen. Den ambition er blevet indfriet, og derudover har vi siden september 2020 styrket indsigten i effekten af ikke at operere,'' siger Poul Hedevang Christensen og fortsætter:

’’Vi har nu valide data på, hvornår det gavner at behandle med træning og lignende i stedet for operation. Der er klart potentiale for, at løsningen også kan skabe værdi på andre områder end knæ- og hofteoperationer.’’

De svære beslutninger bliver lettere

Hvilke patienter vil egentlig have gavn af en operation? Hvornår er det bedre for patienten at udskyde operationen? Og hvornår er det bedst med andre tilbud?

Det er bare nogle af de beslutninger, Poul Hedevang Christensen og hans kolleger hele tiden skal overveje, når de laver hofte- og knæprotese-operationer på patienter med eksempelvis slidgigt.

For en operation er ikke altid løsningen.

Når der foretages knæ- eller hofteoperationer, er der op mod 15 procent af patienterne, som ikke får det optimale ud af operationen. Det er ikke fordi, at personalet ikke er dygtige nok, men fordi mange komplekse faktorer som sygdomshistorik, alder, operationstidspunkt og livsstil spiller ind.

Alt det skal man som læge have med i overvejelserne, når beslutningen skal træffes.

Beslutninger, som har konsekvenser for et andet menneskes livskvalitet og velbefindende. Men også beslutninger, der kan ende med at koste ressourcer, som måske hellere skulle være brugt et andet sted i sundhedsvæsenet.

Sådan er det med mange af de beslutninger, man som læge træffer.

Poul Hedevang Christensen har efterhånden stor erfaring med de svære beslutninger. Men særligt som yngre læge er det rart med et system, man kan læne sig op ad. Foto: Claus Søndberg.
Poul Hedevang Christensen har efterhånden stor erfaring med de svære beslutninger. Men særligt som yngre læge er det rart med et system, man kan læne sig op ad. Foto: Claus Søndberg.

Beslutningerne bliver nemmere i takt med erfaring, forklarer Poul Hedevang Christensen. Han kan hurtigere og lettere træffe beslutninger nu sammenlignet med, da han var nyuddannet læge. Men sommetider er det svært.

Heldigvis kan ERVIN nu hjælpe ham og hans kolleger med at træffe beslutningerne.

’’Det er faktisk ret revolutionerende. Tidligere har vi ikke haft data på, hvordan det er gået de patienter, som ikke er blevet opereret. Det har vi nu. Det er et godt og vigtigt værktøj at have med sig som læge, og det gør vores arbejde lettere,’’ siger Poul Hedevang Christensen.

Ved hjælp af en stor mængde patientdata fra blandt andet spørgeskemaer og viden fra landets dygtigste eksperter inden for knæ- og hofteområdet, har man identificeret 68 forskellige risikofaktorer, der kan påvirke resultatet. Herudfra laver ERVIN en vurdering af, om patienten vil have gavn af en operation eller ej.

Men ambitionerne er endnu større.

Poul Hedevang Christensen og hans kolleger har lige sendt en stor innovationsansøgning ind til EU's innovationsfold. I samarbejde med en virksomhed, der arbejder med geotracking, vil de have fat i patienternes mobiltelefoner og hævekort.

’’Vi vil gerne have indsigt i patienternes motions- og indkøbsvaner. Det skal give et mere sandfærdigt billede af deres madvaner, hvor meget de motionerer og deres alkohol- og tobaksindtag. For jo mere sandfærdigt og målbart data vi får, dets nemmere er det for os at bruge i systemet,’’ siger Poul Hedevang Christensen.

Galt eller genialt?

Selvom Poul Hedevang Christensen understreger, at patienterne selvfølgelig skal give samtykke til, at afdelingen må tracke deres telefon og hævekort, ved han godt, at modtagelsen bliver forskellig.

Nogle af patienterne vil synes, det er smart, mens andre måske vil synes, at det er lidt for smart for dem.
Sådan er det med teknologi. Men vi skal vænne os til at se mere af den slags i mødet med sundhedsvæsenet.

For ifølge Nanna Kastrup, der er Ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet, er teknologien afgørende for fremtidens sundhedsvæsen, som står over for store ressource-udfordringer i fremtiden.

’’Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark. Men vi ser ind i en fremtid, hvor teknologi har potentialet til at frigive personale til kerneydelserne, så vi i sidste ende kan bruge ressourcerne bedre og forbedre kvaliteten af behandling. Sundhedsteknologi fjerner altså ikke nødvendigvis de varme hænder, ’’siger hun.

ERVIN er den første af sin slags i Danmark. Muligvis den første i verden, men Poul Hedevang Christensen er ikke helt sikker. Måske er det også den nordjyske beskedenhed, der er på spil.
ERVIN er den første af sin slags i Danmark. Muligvis den første i verden, men Poul Hedevang Christensen er ikke helt sikker. Måske er det også den nordjyske beskedenhed, der er på spil.

Hendes ph.d.-projekt handler netop om AI-systemet ERVIN. Hun undersøger blandt andet, hvad systemet har af kliniske effekter og omkostninger i forbindelse med beslutninger om operative og non-operative indgreb.

’’Teknologien bag kunstig intelligens består af komplekse algoritmer. Dette betyder at vi kan få visualiseret og beregnet sammenhænge og udfald, vi som mennesker ikke selv har evnen til at gøre i real tid. ERVIN kan give hurtig og kompleks information om den specifikke patient, som vi ikke kender i forvejen,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at intentionen aldrig har været at fratage sundhedspersonalet deres faglighed, det er lægen og patienten, som er de afgørende beslutningstagere. En AI-løsning som ERVIN vil altid kun være en beslutningsstøtte.

’’Kunstig intelligens er et af de største nuværende trends inden for sundhedsområdet. Men viden om sundhedseffekten og økonomiske konsekvenser er stadig knap. Vi har ikke uanede mængder ressourcer, så når vi tager ressourcer fra én gruppe, er der en anden, som må undvære – derfor er fokus på evaluering af ny teknologi afgørende,’’ siger Nanna Kastrup.