Louise Vælds med en opsang: Nu skal cheferne på banen - ellers mister de værdifulde medarbejdere
Fremtid

Louise Vælds med en opsang: Nu skal cheferne på banen - ellers mister de værdifulde medarbejdere

- Vi står overfor en decideret arbejdslivsrevolution, hvor især yngre kvinder står af ræset. Tag samtalen med din medarbejder, før det er for sent, opfordrer Louise Vælds, der rådgiver både ledere og medarbejdere .

Det er ofte de yngre kvinder, der tager en pause, mener Louise Vælds. Foto: Peter Leth-Larsen
31. januar 2022

Gennem de seneste 20 år har Louise Vælds i sin egenskab af coach og ledelsesrådgiver besøgt arbejdspladser i hele landet. Og det slår hende, at der er sket noget, der i den grad skal tages alvorligt.

Det er nemlig hendes fornemmelse, at medarbejderne i højere grad siger deres job op. Nogle gange fra den ene dag til den anden.

- Jeg hører det igen og igen. Ledere har problemer med at fastholde deres medarbejdere. Som jeg ser det, er der intet mindre end en arbejdslivsrevolution i gang. Vi har kun set toppen af isbjerget, siger Louise Vælds og tilføjer:

- Det er ikke kun en tendens i Danmark, men noget, man ser over hele verden.   

De ledere, der mister deres medarbejdere, bliver ofte overrasket over, hvilke typer af medarbejdere, som pludselig siger op, siger hun:

- Cheferne har ikke set det komme. Ofte er det ret selvkørende medarbejdere.

At folk siger deres job op, er der ifølge Louise Vælds flere årsager til:

1) Balance i livet

- De har svært ved at få balancen mellem familieliv og arbejdsliv til at gå op og havner for ofte i interessekonflikter mellem arbejde og fritid.

2) Fysisk overbelastning

- De kan mærke på deres krop, at de arbejder for hårdt, og en dag giver det pludselig ikke længere mening. Folk finder mod til at handle på deres situation.

3) Et voksende tidspres

- Tidspresset på arbejdspladserne er vokset. Det er helt vildt, hvad der mangler af hænder, og presset på hver enkelt arbejdsopgave og arbejdsplads er stigende. Man har strammet op og skåret til i så mange år, at det begynder at spidse til.

4) Mangel på arbejdskraft

- I 80’erne og 90’erne var der en fortælling om, at en opsigelse var den direkte vej til en livslang deroute. Man havde ingen fremtid uden et job. Men når vi mangler arbejdskraft, står man også stærkere som medarbejder. Man kan bedre træffe et valg om at sige op.

5) Oprør mod de rige

- Det kan være et oprør mod kapitalismen i det. Særligt blandt de timelønnede, som måske ikke oplever at have stor indflydelse på deres arbejdsliv, er der en tendens til modstand. De er vrede over at arbejde i store organisationer, der driver deres medarbejdere hårdt - trods stort økonomisk overskud.

Generelt er det alle typer af virksomheder, som kan miste ansatte, og der er tale om alle typer af medarbejdere, siger Louise Vælds. 

- Det er industrielle produktionsvirksomheder. Det er faglærte og ufaglærte. Det er akademikere og folk, der har en professionsuddannelse som sygeplejerske eller skolelærer, siger hun.

Louise Vælds har dog bemærket én særlig tendens. Det er ofte de yngre kvinder, der tager en pause. 

Louise Vælds har arbejdet med mennesker og menneskelig udvikling de seneste 20 år. Foto: Peter Leth-Larsen
Louise Vælds har arbejdet med mennesker og menneskelig udvikling de seneste 20 år. Foto: Peter Leth-Larsen

Særligt de veluddannede, der har en bachelor eller en kandidatgrad.

- Der er selvfølgelig forskellige årsager til, at de kvitter deres job. Nogle gør det for at prioritere familien. Men det er også kvinder, der endnu ikke har fået børn, men som oplever et kæmpe overload på deres job, siger Louise Vælds.

Hun oplever, at særligt de unge kvinder stiller store krav til sig selv - og deres evne til at præstere.

- Omvendt får de ikke stillet krav. Så hvis de mangler hænder, råber de ikke op - og får måske derfor heller ikke efterspurgt de ressourcer, der er brug for. 

Af samme grund mener Louise Vælds også, at lederne i højere grad bør tage initiativ til at snakke med de ansatte - mens tid er.

Arbejdspladserne bør tænke mere i, hvordan de tilgodeser medarbejderne.

- De senere år har der været en del snak om trivsel og positiv psykologi, men det bliver tilsyneladende ikke udmøntet på arbejdspladserne, siger Louise Vælds.

En samtale med den enkelte medarbejder vil kunne afklare, hvad han eller hun har brug for - og det kan variere.

Louise Vælds giver eksempler:

  • Nogle vil gerne arbejde i mange timer hver dag for så at have flere dage med helt fri. 
  • Nogle vil gerne have korte arbejdsdage i hverdagene for så at tage fat i weekenden.
  • Nogle har brug for at få lov til at sidde i et lukket lokale frem for storrumskontor. 
  • Nogle har brug for at købe sig til ekstra 14 dages ferie om året.

- Medarbejdernes behov er så forskellige, og derfor skal vil have samtalen i gang om, hvad den enkelte har brug for. Bare det at have en samtale kan rent faktisk gøre en forskel for medarbejderen. Alternativet har konsekvenser.

Arbejdspladsen risikerer at miste de gode, arbejdsomme, selvkørende og initiativrige medarbejdere, og de fleste arbejdsgivere vil gerne bevare nøglemedarbejdere, der tilfører erfaring og kontinuitet, mener hun.

Louise Vælds opfordrer også medarbejderne til at tage initiativet.

- Det kan måske lyde grænseoverskridende for nogen, men hvis medarbejderen alligevel går med tanker om at smutte, kan han eller hun ligeså godt tage et par “forhandlingsrunder” med sin leder, siger Louise Vælds og tilføjer:

- Ofte skal der faktisk ikke så mange ændringer til for at gøre en forskel.

Mange opsigelser kan blive dyrt for virksomheden. Det tager tid at lære nye medarbejdere op - og det tager tid at få nye kunder.

Men også i et samfundsmæssigt perspektiv har tendensen omkostninger.

- Samfundet investerer jo i unge menneskers uddannelse. Det er en kæmpe investering, og hvis ikke der på et eller andet tidspunkt bliver leveret tilbage i form af skattekroner, så går regnestykket ikke op, siger hun.