Oplever du forandringer på arbejdspladsen? Sådan kommer du igennem dem
Forskning

Oplever du forandringer på arbejdspladsen? Sådan kommer du igennem dem

Forandringer kan ses de som noget negative, men det behøver de ikke at være. Det handler om at informere og inddrage sine medarbejdere og som medarbejder være klar på, at en forandring faktisk kan være en løsning.

28. september 2021

Alt var trygt og godt på arbejde, men pludselig ændrer noget sig. Det kan være en ny ledelse med en ny måde at gøre tingene på, gennem omstruktureringer, nedskæringer eller bare ved en ny type kaffeautomat. Vi har sikkert alle sammen oplevet det.

Men forandring er nu engang nødvendigt for at forblive konkurrencedygtig i en verden, der har fart på, og hvor udviklingen ikke står stille.

Jeg har talt med Johan Simonsen Abildgaard, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med ph.d i arbejdspsykologi, om, hvordan man bedst hjælper sig selv og sine kollegaer helskindet gennem forandringer på arbejdspladsen.

"mange vil opleve, at det kan være rigtigt svært at omsætte simple opskrifter til praksis," siger Johan Simonsen Abildgaard. Foto: Nfa.dk
"mange vil opleve, at det kan være rigtigt svært at omsætte simple opskrifter til praksis," siger Johan Simonsen Abildgaard. Foto: Nfa.dk

Denne Q&A trækker på viden og erfaringer fra i projektet ”psykosocialt arbejdsmiljø under organisatoriske forandringer – et interventionsprojekt”.

Svarene bygger på pjecen Forandringskompetence gør en forskel - Erfaringer fra et forskningsprojekt om organisatoriske forandringer og det psykosociale arbejdsmiljø.