Se listen: Hvor stort er omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed i din branche?
Forskning

Se listen: Hvor stort er omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed i din branche?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har netop udgivet en rapport, der afdækker uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fordelt på 38 forskellige brancher. Se listen og find din branche i artiklen her.

Foto: Unsplash
16. maj 2023

Der er stor forskel på, om du bliver udsat for seksuel chikane. Omfanget afhænger helt af, hvilken branche du arbejder i.

Gennem de seneste to år har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forsøgt at kortlægge omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fordelt på 38 brancher.

På baggrund af svar fra 9.000 medarbejdere i alderen 15 til 69 år kan forskerne nu konkludere, at der er betydelig forskel i omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, når man sammenligner brancher i Danmark.

”Generelt rapporteres der oftere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i brancher, hvor medarbejdere har meget kontakt med borgere, kunder og klienter end i andre brancher. Tallene tyder også på, at udøveren af adfærden i disse brancher ofte er en person, som ikke er ansat på arbejdspladsen.”

”Der er dog også eksempler på brancher, som har en relativt høj forekomst af uønsket opmærksomhed fra både eksterne og interne,” siger Ida E. H. Madsen, der er seniorforsker på NFA, i en pressemeddelelse.

Rapportens analyser viser, at 22,1 procent af deltagerne i undersøgelsen havde oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.

Generelt set rapporterede kvinder oftere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane end mænd.

Den laveste forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed ses i branchen Energi og råstoffer, hvor 12,1 procent af de adspurgte medarbejdere rapporterer at have oplevet grænseoverskridende adfærd de seneste 12 måneder.

Omfanget af den uønsket seksuelle opmærksomhed og chikane er dog ikke det eneste problem, som rapporten belyser. Den viser nemlig også, at mange er i tvivl om, hvor de skal gå til, hvis de oplever grænseoverskridende adfærd.

Prøv Vigeur


Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.

Er du allerede abonnent?