Skal du vælge det private eller offentlige arbejdsmarked? 4 spørgsmål kan give dig svaret
Arbejdspladsen

Skal du vælge det private eller offentlige arbejdsmarked? 4 spørgsmål kan give dig svaret

Det er arbejdstagernes marked. Derfor har du nu større mulighed for at vælge og vrage mellem jobs end for blot få år tilbage. Her er fire spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vælger, om du skal arbejde i det private eller offentlige.

Foto: Martin Damgård
1. april 2022

Når du som ansøger kigger på jobportaler nu versus for blot et år tilbage, er der ikke meget tvivl om, at der er sket et skifte på arbejdsmarkedet. Nu er det nemlig i højere grad arbejdstagernes marked frem for arbejdsgivernes.

Det medfører, at du som jobsøger nu har mulighed for at stille højere krav til det job, du gerne vil lande, end du havde for blot et par år tilbage.

Derfor kan du også med fordel undersøge, om det er på det private eller offentlige arbejdsmarked, du skal finde din plads – for der kan ifølge chefkonsulent hos Ballisager, Lotte Birk, være nogle generelle forskelle, som er vigtige at have in mente for at lande præcis det job, der gør dig glad.

”Jeg har selv arbejdet inden for det offentlige i mange år og er nu inden for det private. Da jeg startede efter min uddannelse, var det fedt at være ved det offentlige, fordi der var meget, som var foruddefineret. Nu er jeg ansat i Ballisager, hvor jeg bliver målt på KPI’er, og jeg synes, det er megaspændende. Det er jeg ikke sikker på, jeg syntes, da jeg var ung,” fortæller Lotte Birk.

Men hvordan finder man så ud af, om det er på det private eller offentlige arbejdsmarked, man skal lande?

Det kan du gøre ved at stille dig selv fire spørgsmål, som hjælper dig med at finde svaret på, hvor du vil være allergladest.

Hvor faste skal dine rammer være?

På det offentlige arbejdsmarked er rammerne oftere fastere, end de er på det private. Det gælder både omkring din løn og arbejdstider.

”I forhold til løn, ved man, at den inden for det offentlige er overenskomstbestemt, indtil man når et vist niveau, hvorefter der så er individuelle forhandlinger,” fortæller Lotte Birk, og tilføjer:

”Inden for det private er det oftest individuelle lønforhandlinger, der bestemmer, hvad man kan få i løn.”

Derudover kan der være forskel på, hvordan dine arbejdstider vil være i det private fremfor det offentlige, da man inden for det private ofte kører med jobløn, som betyder, at du ikke bliver honoreret for overarbejde.

Sådan er det sjældent inden for det offentlige, fortæller Lotte Birk. Her er timeantallet bestemt på forhånd, og det er oftest 37 timer fast om ugen, hvis man er fuldtidsansat.

Foretrækker du politisk styret virksomhed eller en med bestyrelse?

Mens det offentlige er en politisk styret organisation, hvor der er et byråd eller kommunal bestyrelse, har private virksomheder oftere en bestyrelse. Og det kan medføre forskelle for dig.

”Det interessante er, at de politikere, der styrer i det offentlige, per definition skal være uenige, og derfor kan der være mange forskellige dagsordener, der kan spille ind,” fortæller Lotte Birk.

Det kan betyde, at man skal være klar på at være omstillingsparat, da man i det offentlige er omgivet af love og bekendtgørelser, der skifter alt efter hvilket politisk styre, man har. Skifter en regering fra rød til blå, kan prioriteringerne for eksempel blive anderledes, og det kan betyde ændringer i dit arbejde.

Inden for det private har man ofte en bestyrelse, hvor det langt fra er alle, der mærker det, fordi de sætter mere nogle strategiske retninger og ambitioner, som kan tage længere tid at nå i mål med.

Hvor langt må der være fra tanke til handling?

Har du brug for at teste dine ideer, så snart du har fået dem? Eller vil du gerne have ideerne kvalificeret af flere kollegaer, inden du tester dem?

Det kan du med fordel overveje, inden du søger mod det private eller offentlige arbejdsmarked, fortæller Lotte Birk:

”Inden for det private er der oftest en fladere struktur, hvilket kan betyde, at der ikke er så langt fra ide til handling: Én får en idé, udbreder den, og så er vi i gang.”

På den anden side kan der i det offentlige være lidt længere fra idé til handling:

”Inden for det offentlige er der typisk nogle hierarkiske strukturer og noget bureaukrati, som gør, at der er flere, som skal høres. Derfor kan der være langt fra, at man får en idé, til den kan føres ud i livet. Både fordi der er politisk styre, men også fordi der oftest er mange led, man skal igennem” fortæller Lotte Birk.

Hvordan har du det med at blive målt og vejet?

Har KPI’er en positiv eller negativ klang i dine ører? Det kan også fortælle noget om, hvilken vej du skal gå.

Inden for det offentlige er det oftest sværere at arbejde med resultatkrav, fordi det fylder meget mindre end i de private virksomheder, der oftest har bundlinjen i fokus.

”Man kan jo være typen, der ser KPI’er som en trussel, hvor man altid prøver at leve op til sine succeskriterier. Og hvor man har tanken om, at hvis man ikke lever op til dem, bliver man hurtigt opsagt,” fortæller Lotte Birk og fortsætter:

”Man kan også være typen, der ser KPI’er som en udfordring, der kan være med til at dygtiggøre en.”

Så man skal mærke efter, om man synes, det er sjovt og motiverende at blive målt ud fra ens succeskriterier – eller om det har den modsatte effekt og i stedet virker demotiverende.